At få og finde hjælp som udsat og som udøvende er alt for ofte meget svært At få og finde hjælp som udsat og som udøvende er alt for ofte meget svært

Jeg ser det igen og igen og igen, det er utroligt svært som udsat at få og finde hjælp, finde ud af at få den reelle hjælp, man har brug for.

 

At få og finde hjælp som udsat og som udøvende er alt for ofte meget svært

Du kan komme fra dyb mørke til at være en solstråle

At få og finde hjælp som udsat og som udøvende er alt for ofte meget svært

 Du må godt finde hjælp. Mit mål for dig, er, at du får det godt, så jeg bliver overflødig.
Altså at du får trivsel. Når du gør det, så får dine omgivelser også trivsel, eller i det mindste mulighed for det.

Får du den reelle hjælp, bliver du positiv og glad

Husk du er god nok

Hvor jeg kender det, ikke bare fra dengang hvor jeg selv forsøgte at få og finde hjælp og ingen terapeuter turde lytte til end sige snakke med mig om den vold, jeg var ude for. De ville hellere snakke om alt muligt andet, og da slet ikke give mig redskaber til at takle livets negative sider.

Men jeg møder det også hos andre, i klinikken, i min grupper, osv. de kan heller ikke få og finde hjælp. Det er så almindeligt. Desværre. Vi tror alle sammen, at når man er udsat, så kan man og får man den hjælp, man har brug for fra det offentlige. Men som udsat så lærer man hurtigt, at sådan er det langt fra altid.

 

Du kan lære at få det godt. Jeg lærte det.

Heldigvis har jeg lært meget, siden dengang jeg var udsat for vold. Det er også mange år siden. Og det er så dejligt at kunne give mine erfaringer videre til dem, der kommer så langt, så de faktisk kan få og finde hjælp, den reelle hjælp de har brug for.

De udsatte og udøvende henvender sig til mig og siger, de søger hjælp. Jeg svarer dem, fortæller, hvad jeg kan gøre, og hvad jeg tilbyder, altså samtaleterapi og visualisering med acceptprocessen og så sker der ikke mere. De kan simpelthen ikke finde ud af det. Men nogle kommer i gang, og det er jo dejligt.

 

Mange har brug for at fortælle deres oplevelser. Jeg lytter gerne

Nogle gange går de så i gang med at fortælle alle de ting, de har oplevet, og her må jeg så bede om, at det er konsultation mod betaling. Nogle forstår det og kommer så i behandling. Men også her stopper nogle af dem. De vil ikke betale, jeg skal bare lytte gratis til dem, eller betaling skal andre gøre for dem. Altså de vil ikke selv yde noget, for at få behandlingen. Og ja! Så vil behandlingen oftest heller ikke hjælpe.

Du skal yde det, at gøre tingene inden i dig, så du lærer redskaberne, og lære at takle livets negative sider. Det er inden i dig, og derfor dig, der skal gøre det.

Nogle mener, de ikke har penge. Og ja! Nogle har ikke penge. Men det er reelt de færreste. De har penge til mange andre ting – kager, slik, makeup, ture i byen, café, alkohol, osv., som de prioriterer i stedet for behandling. Og det er jo deres valg. Men så vælger de jo også ikke at få behandling.

 

Den tredje mulighed

For alt for mange, ser de slet ikke, at der er muligheder for at få det godt. De er fastlåste i, at der kun er de muligheder, de ser inden i sig selv, altså ofte “pest” eller “kolera”. Jeg fortæller så, at der er en tredje mulighed. Nogle forstår det og kommer så her i behandling, men også nogle stopper her. De er så fastlåste i deres egen indre tro på, at det ikke kan lade sig gøre, så de slet ikke vil forsøge at finde den tredje mulighed.

Når tingene har en mulighed for at løse sig, så er der nogle der virkelig begynder at flygte fra mulighederne. Så er deres problem slet ikke det, som det oprindeligt var, men noget helt andet, som helt sikkert ikke kan løses.Og ja! Så er det jo virkelig svært at få en behandling, der virker, når den ikke må virke. Her ser jeg den tryghed, som mange har i at “danse” den “dans” de kender, og jo så dermed ikke finde en ny mulighed – ny indre vej, der giver glæde. Og de kan heller ikke så finde ud af, at få behandling.

 

Der er mulighed for at finde vejen frem – få og finde hjælp

Det er muligt at løse problemer, også selv om de ser helt uoverskuelige ud, når man starter med at lære. F.eks. at lære at gå, så skal man jo først lære at kravle, inden man kan lære at stå, og siden lære at gå og så lære at løbe.

 

De indre forhindringer for at få og finde hjælp

For den udsatte men også for den udøvende er der så mange indre forhindringer for at finde hjælp.

For den udøvende er det oftest ret enkelt, den udøvende mener, at det er den udsattes skyld alt sammen, så hvis terapeuten ikke giver den udøvende ret i det, så vil den udøvende ikke have hjælp.

Det lykkes mig dog nogle gange, at få den udøvende i behandling, og også hvor det virker. Men det kræver, at den udøvende har en selvindsigt og reelt ønsker at gøre noget ved det. Det er så dejligt at se, når det lykkes.

For de udsatte er det straks mere kompliceret. De vil gerne have hjælp, det siger de i det mindste ofte. Men ligesom med den udøvende, så er der også hos den udsatte det, at det er den andens – her den udøvendes skyld, og derfor skal de ikke i behandling. Den er rimelig let at forklare, så de alligevel ønsker behandling. Nemlig, at de skal lære, hvordan de inden i sig selv får det godt, så de selv med sig selv kan sørge for, at de har det godt – lige meget hvordan andre er og gør. Men de skal også lære, hvordan de takler den udøvendes måde at være på, sådan at den udsatte har det godt lige meget hvordan den udøvende opfører sig.

Det er der mange, der forstår og så kommer i behandling. Men mange står også af her. Desværre. De fortsætter så som udsatte, og de løber oftest fra den ene terapeut til den anden og til den næste, og får ikke den hjælp de reelt har brug for.

 

Garantier

Der er også de udsatte, der vil have garanti for, at behandlingen hjælper. Og samtidig gør de det ofte også helt klart, at de ikke vil ændre sig eller gøre noget selv, fordi det er den udøvende, der er den skyldige, og dermed den udøvende, der skal ændre sig. Altså ligesom den udøvende gør ved den udsatte.

Garanti kan man som terapeut ikke give. Sådan er det, når man arbejder med mennesker. Der er ikke garanti.

 

Som jeg så tit siger og skriver:

“Og ja! Ligesom en mor/far ikke kan garantere at barnet forsøger at lære at gå, så kan jeg heller ikke garantere, at du vil gøre de ting, jeg foreslår, og bruge de redskaber, jeg giver dig.
Men jeg kan garantere, ligesom en mor/far, der ønsker at hendes/hans barn skal lære at gå, og ønsker sit barn det bedste, så garanterer jeg også, at jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at du lærer selv at gøre det, der skal til. Altså at du lærer, du selv kan.
Men stadig det er dit valg og dit valg alene. Jeg kan ikke gøre tingene for dig. Det kan du kun selv gøre.”

Dem, der vil have garanti, er ofte dem, der vil have, at andre skal gøre tingene for dem. Og det kan jeg jo ikke. Ligesom mor/far ikke kan gå for barnet.

Det vil for det første være et overgreb, men det vil også være en nedværdigelse af dem, fordi jeg så ubevidst vil fortælle dem, at jeg kan, mens de ikke kan. Og det er jo ikke rigtigt, de udsatte og de udøvende er den eneste, der kan gøre det, der er rigtigt for den udsatte og for den udøvende. Det kan jeg eller en anden terapeut ikke vide eller gøre. Jeg ved kun, hvad der er rigtigt for mig. Du ved, hvad der er rigtigt for dig.

 

Motivation og vedholdenhed

En af de ting, der virkelig er afgørende for om en behandling lykkes eller ej, er motivation. Du skal virkelig ville det og dermed gøre indsatsen for at få det godt.

Dernæst er det vedholdenhed, altså at blive ved og ved og ved med at øve sig, lære at udvikle sig, så kommer det. Du ved øvelse gør mester. Ligesom med barnet, der skal lære at gå. Der er det også øvelse og øvelse og igen og igen, også når barnet falder igen og igen, så er det op igen og igen stå og så gå. Det kommer.

 

Vi skal alle udvikle os hele livet. Det er så dejligt at se, når det sker.

 

Se mere her:

På flugt fra hjælpen – bl.a. om projektioner

Voldsofre skal hjælpes, med den hjælp de reelt har brug for

Følgevirkninger forstærkes af dem, der burde hjælpe

Beslutte at få hjælp

At få hjælp – projektioner

Det hjælper ikke – tror vi og så bliver det sådan

Når dem der skal hjælpe os, er bedrevidende, og dermed skader os

Diagnoser, når vi søger hjælp som udsatte

Gode råd – vi vil så gerne hjælpe andre

 

Tilbage til Blog

Du kan – Når jeg kan, så kan du også.

Behandling på Lisegården #behandling At få og finde hjælp som udsat og som udøvende er alt for ofte meget svært

Du kan.
Når jeg kan, så kan du også.

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar