Når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så kan vi nogle gange ende i forhold, der er on/off. Det er mere almindeligt, end vi normalt går og tror. Så vil den udøvende ikke have med os at gøre, så vil den udøvende gerne og sådan frem og tilbage – on/off. Vi bliver helt forvirrede, hvad vil den udøvende egentlig, er vi i et forholde, eller er vi ikke?

Det kan også være os selv, der kommer i gang med det, og os der laver on/off, så vil vi ikke have noget med den udøvende at gøre, fordi det er helt forkert, som den udøvende behandler os. Men når vi så kommer fra den udøvende, så kommer vi i tanke om alle de gode stunder, føler smerten ved at være alene, savnet, osv. osv. så tilgiver vi og går tilbage. Sådan gentager det sig igen og igen – on/off. Vi bliver mere og mere forvirrede, og den udøvende bliver værre og værre.

Ser vi lidt på den udøvende, så er der nogle af dem – ikke alle, men alt for mange, der er utro – faktisk 40 – 50 %. Nogle af dem har den tendens, at de har flere partnere, også uden at de andre partnere ved det. Nogle ved det og har det fint med det. Det er jo godt.

Men når man ikke ved det og ikke ønsker utroskab i sit liv, men kun ønsker tosomhed, så er det jo ikke særlig godt. Så opdager den udsatte, at nu er den udøvende utro, og så tilgiver man og tager den udøvende tilbage, men så er den udøvende igen utro, og man smider igen den udøvende ud, igen og igen – on/off.

Den udøvende går så over til en af den andre partnere, og når den udøvende så kommer for tæt på den partner, og der bliver noget negativt, så bliver det den næste partner, og den udøvende er så utro med den første, osv. Så den udsatte står tilbage uden at vide, hvad der foregår, for den udøvende er bare tavs – tordnende tavs, som jeg plejer at kalde det. Den udsatte aner ikke, hvad der foregår.

Når så den udøvende ikke har andre partnere eller på anden måde igen har ”brug for” den udsatte, så kommer den udøvende tilbage, og lader som om ingenting er sket. Lige indtil næste gang der er problemer, så flygter den udøvende væk igen – bliver tordnende tavse – til en af de andre partnere, som har det på præcis samme måde som den udsatte.

Den udøvende bruger simpelthen de forskellige partnere de har sex med, til at være der, når de har brug for dem. Men de forskellige partnere og den udsatte ved ikke, hvad der sker. Jeg opdager det ind imellem. Andre gange er det ikke til at se mønsteret. Nogle gange er det. Så længe der er tavshed, så er det svært at gennemskue. Men der er oftest nogle signaler på, at det sker.

Den udøvende tager ikke telefonen, de er væk i flere dage og nætter, de har ingen forklaring på, hvor de har været, eller også fremkommer de med en løgn om, hvor de har været, som kan tjekkes ud er løgn, osv.

Hvis det lykkes at få fat i de andre partnere, så vil man opdage, at den udøvende er ligesådan overfor dem, som den udøvende er overfor den udsatte.

Også her skal vi den modsatte vej. Jeg bruger acceptprocessen og også her virker den godt. Det er så dejligt at se, når den udsatte får det godt. Nogle gange lykkes det også at få den udøvende til at få det godt. Så den udøvende tør have et tæt forhold, lærer at takle de negative ting, der vil være i et tæt forhold til en anden person. Det er bare så dejligt, når det lykkes.

Så når andre kan, så kan du også. Det starter inden i dig selv, så spredes det som ringe i vandet også til den udøvende.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar