Hvor langt vil man gå for kærligheden?

De her få øjeblikke af uendelig stor kærlighed, som en voldelig / psykopat kan give en. Hvor langt vil man gå for at få de øjeblikke?

Meget meget langt – ofte alt for langt. Selv skyde og dræbte et andet menneske. Man gør de meste utrolige ting for at gøre en voldelig / psykopat tilfreds, så de vil elske en.

Man vil jo gøre alt for sin kæreste – ”gå gennem ild og vand”. De giver jo de få øjeblikke, der er så fantastiske, og man tror dem, og tror sig selv, når man oplever de få lykkelige øjeblikke.

Hvor er det dog svært at være menneske, og hvor laver man dog mange mærkelig ting, som når man på et tidspunkt kommer til fornuft, der virker de helt absurde. Og ofte så længes man alligevel bagefter tilbage til de få øjeblikke og glemmer de forfærdelige ting, der er sket. Man fortrænger dem, det er en helt almindelig mekanisme, som vi er nødt til at have. Hvis vi skulle gå rundt og have alle de dårlige ting i vores liv forrest i vores bevidsthed, så ville livet ikke være til at leve.

Der er anden måde, nemlig at gå i gang med acceptprocessen og få bearbejdet hændelserne

Men der er også en anden måde at gøre tingene på i stedet for at fortrænge dem, nemlig at gå i gang med acceptprocessen og få bearbejdet hændelserne, så man ændrer holdning til dem. De negative hændelser i ens liv, kan man så se tilbage på, uden at blive negativt berørt af dem. Det er så dejligt at nå dertil.

F.eks. den vold (partnervold) jeg har været ude for, den er jeg i dag taknemmelig over, at jeg fik lov til at opleve. Nej, det var ikke sjovt eller rart, da det stod på, og jeg har bestemt ikke lyst til at leve det om. Men det er jo det, der gør, at jeg i dag kan være det menneske, jeg er, som har så stor forståelse og viden om det at være ude for en voldelig / en psykopat. Forståelsen i sig selv hjælper så mange mennesker. Og det er bare så dejligt, at det kan det. Det glæder mig så meget. Og dernæst, når de lærer acceptprocessen, så virker det også. Det er bare så rart og så dejligt.

Så min holdning til den vold, jeg har været ude for, den har ændret sig, selv om selve hændelserne ikke har det. De er de samme. Men i dag har jeg det godt med dem, så de nedbryder ikke mig mere.

Når jeg lærer andre acceptprocessen at kende, og de begynder at ændre holdning til de oplevelser, de har haft, så er det så dejligt at se, hvordan de vokser og bliver stærke og igen kan klare og takle livet på en for dem god måde. Det er så dejligt, når det sker. Det kan lade sig gøre.

For når jeg kunne, så kan andre også.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar