Giv tid

Lise 1992

Jeg sidder sammen med en patient. Vi tegner begge to. Jeg tænker på, hvor svært det er for patienten, at få noget ned på papiret. Patienten valgte at male vådt i vådt, jeg valgte tørpasteller.

Jeg sætter den første streg, efter tilfældigt at have taget en farve, herefter følger de næste næsten automatisk med.

Der er noget, der skal ud. Gad vide, hvad det er? Det er rødt ud til venstre og opad. Ja! Og så en klo, der griber det, den er grøn, den holder det tilbage, der skal ud, så jeg få ikke at se, hvad det er, der skal ud. Hm! Det grønne holdes af en sort sky – ja – ”kærligheden” er hold fast af en sort ”jegstyrke”, der forhindrer livsglæden (den orange) i at komme frem.

Den gule sol – udtrykket – skinner, men bliver afskåret af den røde og den brune (penge). Den blå holdes lidt tilbage, ”der må ikke siges for meget”.

Den lys-rød-lilla prøver at komme til, men hvor er det svært, jeg vil gerne, det kommer, Giv tid.

Patienten skulle have tid til selv at finde ud af, at kærligheden er alt accepterende.

 

Tidspunkt:           Tegnet 1992.

Materiale:            Tørpastsel.

Størrelse:             46 x 64 cm, incl. ramme med pas part tout 65 x 81 cm.

Lisegården