Kommunens mangler kan blive til selvmord

Selvmord kan forekomme, når det er svært for en kommunen, at give den rette behandling. Det som en borger reelt har brug for, især, når det er en desperat mor eller far, som ikke kan få den hjælp, hun / han reelt har brug for og som der reelt er mulighed for at give. Kommunens sagsbehandlere, har alt for ofte svært ved at gennemskue, hvad det er, der reelt sker.

Når en mor / far er desperat og har brug for hjælp, så er det hun / han siger og fortæller alt for ofte usammenhængende for sagsbehandleren. Sagsbehandleren har alt for ofte ikke indsigt i, hvad der reelt sker for en, der f.eks. er udsat for vold, især den psykiske vold kan være svær for en sagsbehandler at forstå og gennemskue.

Borgeren begår selvmord

Kommunen siger, at de gjorde, hvad der var muligt indenfor loven. Men det ender med at borgeren begår selvmord. Der kan jeg ikke tro, at det er rigtigt. Der er altid muligheder, hvis man vil. Og især hvis man tør se sandheden i øjnene. Det er der alt for mange sagsbehandlere, der ikke tør. Bagefter bruger de bare den undskyldning, at det ikke var muligt, eller at de skulle have gjort noget tidligere. Og så lader de den ligge der. De tager ikke ved lære af det.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg selv havde det. Jeg havde så svært ved at få den reelle hjælp, jeg havde brug for. Brug for til mig selv og min søn, dengang jeg var udsat for vold. Sagsbehandlerne kunne kun give mig afslag. Men i dag ved jeg, at der er love, hvor de havde haft mulighed for at hjælpe mig. De sagde derimod, at jeg faldt mellem to stole, og at der ingen mulighed var.

Det gennemskuede kommunen ikke

Jeg ved også, at jeg, fordi jeg var desperat, og ikke kunne sige tingene så enkle, at sagsbehandlerne kunne forstå dem, så blev de forvirrede, så de ikke kunne finde ud af, hvad de skulle gøre.

Hvis jeg havde været i stand til at sige: ”Jeg og min søn er udsat for vold, og det vil jeg gerne have hjælp til.” Så var der en mulighed for at få hjælp. Men jeg snakkede om alt muligt andet, fordi jeg var desperat og havde fornægtelse af, hvordan tingene reelt var. Men det gennemskuede kommunen ikke, fordi de ikke vidst nok om voldsramte.

Så også her er det godt at lære acceptprocessen at kende og gå i gang med at lære, hvordan man ser tingene i øjnene, så man kan sige tingene, som de reelt er – holde sig til sandheden, og gøre det kort klar og enkelt, fast og bestemt. Så er der meget meget større chance for, at sagsbehandlerne kan hjælpe en. Jeg har set det gentagne gange virke.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det starter inden i dig selv. Jeg ved godt, de er svært, men så skal jeg gerne vejlede dig, så du kan.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar