Hvorfor reagerede jeg ikke på alle signalerne før…

Oprettet af Lise Seidelin i
Voldsramt
Hvorfor reagerede jeg ikke på alle signalerne før…
Tilbage til kategorien: Voldsramt

Hvorfor reagerede jeg ikke på alle signalerne før…
28/03/2014  af lotte
Jeg mødte en mand for 4 år siden, han var sød og dejlig indtil der var ting han ikke synes var ok. Jeg har fået af vide utallige gange at jeg ikke er en normal kvinde/kæreste da jeg ikke vil ses når jeg er sammen med mit barn, dette skyldes der har været mange diskussioner da han ikke ville acceptere at jeg har et rigtig godt forhold til barnets far og at vi drikker kaffe sammen osv og jeg har og vil ikke lukke nogen ind i mit barns liv som jeg har så svingende et forhold til.
Jeg er blevet kaldt unormal, fået af vide der ikke er nogen der fatter mine handlinger, at min eks mand er grim og dum fordi han træner, at jeg ikke skal gå i sportstøj med hætte, at jeg skal være en øm og givende kvinde der vil sin mand og at jeg ikke lever op til det, at min dreng på 5 år ikke må sove i min seng for det er ulækkert, han køre forbi min bopæl ofte, tjekker min facebook og brokker sig hvis noget ikke passer ham, sviner mig til hvis jeg har lånt min bil ud til min eks mand, brokker sig over jeg bruger så lang tid ved min syge mor, kalder mig klump, ond, gør grin med at jeg træner osv osv
Forholdet er sluttet mange gange og startet igen…en slags afhænighed ….har følt lettelse når det er endt så ringer han eller sender 100 beskeder og pludselig sidder jeg i saksen igen…
Jeg blev for 2 uger siden nød til at gå fra mit arbejde…blev indlagt pga trykken i brystet, hjertebanken og brød fuldstændig sammen. Jeg kom hjem samme dag…og har efterfølgende været isoleret, græder, fokusere på alle biler der køre forbi, blir pludselig angst og føler ikke jeg kan få vejret jeg har simpelthen mistet kontrollen og prøver at forstå hvorfor og hvad jeg dog kan gøre.
Forholdet med ham har jeg fået på afstand for nu ved at sige jeg er nød til at kunne tilgive mig selv indeni for alt det jeg har været skyld i før jeg kan være kærlig…og det gør ondt indeni for i virkeligheden føler jeg ikke det er mig men alligevel tvivler jeg om jeg er skyld i det selv.
Jeg ved ikke hvad der er galt med mig…tænker er jeg deprimeret eller ved at blive sindsyg?
  SV: Hvorfor reagerede jeg ikke på alle signalerne før…
12/04/2014  af Lise Seidelin
Kære Lotte!TAK for din fine beskrivelse af, hvordan du har det.
Det er en helt normal reaktion på, at være udsat for den krænkelser, nedværdigelser, han har givet dig. Det er også helt almindeligt at gå tilbage til – være afhængig af det. Jeg har set det så tit.

Det er ikke din skyld, at han er, som han er. Det er heller ikke dit ansvar.

Den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig, det er dig.

Husk nu, at lige meget hvad han siger og gør, så er du et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet.

De kærligste hilsner
fra Lise

  1

Lisegården