I denne tid med terror oplever vi virkelig, hvad der sker, når et menneske hader og opildner andre til også at hade – være medløbere. Det er mange og meget alvorligt. Men vi kender det også i mindre målestok fra os selv, når vi er udsat for Janteloven, mobning, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. der er det også et menneske, der hader, og som opildner andre til også at hade – være medløbere.

Ikke bare den udøvende gør det, men alt for ofte ender vi også med selv at gøre det. Hvor jeg dog selv kender det fra dengang, jeg var udsat for vold. Og jeg hører det igen og igen i klinikken. Det er en desværre helt almindelig menneskelig ting, at have had og opildne til mere had og få en masse medløbere.

Had er sådan en lidt underlig mekanisme i os. Vi kan hade et andet menneske reelt, fordi det er ondt ved os. Men vi kan også hade et andet menneske, fordi vi laver projektioner på det menneske – altså overfører de negative sider, vi selv har eller har oplevet til et andet menneske, gruppe af mennesker, erhverv, osv. Her ser vi udstødelse af enkeltpersoner, udstødelse af en gruppe af personer, racehad, religiøst had, aldersdiskrimination, handicapdiskrimination, sygdomsdiskrimination, osv. osv. Vi har utroligt mange ting, som vi kan gå sammen om at hade. Bare tænk på Hitler og hans had mod jøderne.

Vi har haft det altid og vil altid have det fremover.

Men som enkelt individ og sammen med andre, der har den samme opfattelse, kan vi gå den modsatte vej og lade være med at hade, og lade være med at være medløber, lade være med at blive forargede og fordømmende overfor andre mennesker og deres forskelligheder. Men hvor er det dog svært. Vi bliver alle præget så meget af normerne om at være fordømmende, bestemme over hvem der er rigtig, og hvem der er forkert. osv.

Vi har alle gode sider, og vi har alle ting, vi ikke er så gode til. Så alle kan dømmes negativt, og så kan vi dømme ud fra ting, som ikke har noget med den person at gøre overhovedet – opdigtede fejl, osv. Men alle kan også ”dømmes” positivt.

Men i stedet for at opildne til had, kan vi opildne til kærlighed. Altså accept af at andre nu en gang er, som de er. Respektere deres valg og handlinger. Værdsætte dem for det, de gør. Osv. osv. osv.

Når det lykkes for mig at vende mig selv og gå den modsatte vej af had, så er det bare så dejligt. Når jeg så også kan se at andre også gør det, så bliver jeg bare så glad. Jeg bruger acceptprocessen til at støtte og vejlede andre til det. Det er så dejligt at se, når acceptprocessen virker i et andet menneske.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Du starter med at se dit eget indre had i øjnene, så du begynder at gøre noget ved det, så finder du kærligheden. Det er så dejligt.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar