Fremmedgjort overfor det der er tabu

I dag er der så mange ting, vi er fremmedgjort overfor. Der er så mange ting, der bare skal “kommes over”, “glemme det og komme videre”, “hold nu op med at snakke om det”, “det hjælper ikke at tænke på det”, “du skal tænke positivt”, osv. Så vi blive fremmedgjort overfor helt helt almindelige ting. DR har selvmord, som emne i denne uge. Men der er jo også psyken og herunder psykisk vold, udsat for eller udøvende psykopat, sygdomme, forkert udseende, osv. Der er efterhånden så mange ting, som vi ikke vil se hos mennesker, de bliver gemt væk, udstødt, gjort til “spedalske”, som vi ikke henvender os til.

Der er så mange ting, som vi er fremmedgjort overfor, det der er tabu – ting, der ikke snakkes om, ting f.eks. psykisk vold, mobning, overgreb, osv. osv. ting, som f.eks børn ikke må se eller opleve, ting, som er helt almindelige ting, der sker for os alle, som f.eks. angst, depression, isolationstendens, ensomhed, osv. osv.

Når det er tabu, så er det som om, det ikke eksister, men det gør det

Ting, som vi så ikke lærer, hvordan vi skal takle, når vi så endelig møder dem.

En af de ting, som jeg i dag virkelig er glad for. Det er at jeg voksede op på et hospital i Afrika. Der så jeg død, sygdom, lidelse, osv. osv. Så jeg lærte som barn, at takle det.

I dag putter vi syge, døde, gamle, børn, de underlige, de mærkelig, osv. udenfor, hen på institutioner, sikre os, at de er gemt væk, isolerer dem, selv i tæt bebyggede områder, kan der bo mennesker, som ingen hilser på eller “ser”. Vi udstøder dem. Og så lærer vi ikke, hvordan vi takler, at andre har de negative sider, som de har. Og vi lærer heller ikke at takle vores egne negative sider. De bliver forbudte.

Som jeg plejer at sige, vi lægger det ned i den psykisk byld, og så kommer der et låg på. Det kan være tyndt eller tykt, så vi ikke kan se, hvad der er i den psykiske byld. Det kommer så i stedet ud gennem “sidebenene”.

Vi skal være perfekte ligne de sociale mediers glansbilleder af, hvordan verden er og ser ud. Det perfekte udseende, den perfekte bolig, arbejde, bil og vovhund.

Alle der ikke gør det, de skal udstødes.

Men når vi udstøder det normale men tabubelagte, så lærer vi ikke vores børn, hvordan verden reelt er, vi lærer heller ikke selv at takle verdenen og menneskene, som de reelt er, eller os selv, som vi reelt er.

Det der alt for ofte sker ved det, er, at vi bliver mere og mere frustrerede, og dermed bliver vi mere og mere udøvere, fordi vores frustrationer, vrede, angst, osv. kommer til at gå ud over andre.

Når f.eks. en lærer i skolen ikke ved, hvordan man ser, at en elev har angst. Og læreren ikke ved, hvad man gør ved det, så er det for mig at se en stor fremmedgørelse af angst, som jo ellers er noget, vi alle mere eller mindre har, og i hvert tilfælde støder på gennem livet. F.eks. angst for ikke at være perfekt, angst for at være forkert og ikke ligesom alle de andre, angst for ikke at høre til.

Men hvis vi reelt ser på det, så har vi et dejligt land, dejlige boliger, dejlige mennesker, en masse dejlige individer, som har hver deres særkende, på hver deres måde. De er alle unikke og vidunderlige.

Her er ikke krig, sult, katastrofer generelt. Vi kan køre på vejene, vi får behandling, når vi bliver syge, politiet passer på, regeringen gør et godt stykke arbejde, for at få det hele til at fungere, osv.

Men vi brokker os i det uendelige

Det hele bliver på mange måder værre og værre, fordi vi bliver fremmedgjort overfor helt almindelige ting, som bliver tabubelagte.

Vi skal have vendt denne udvikling

Så skal vi vende denne udvikling, så skal vi i gang med at turde primært se på os selv, og se, at vi er dejlige og vidunderlige menneske, elskede bare fordi vi er til – er født. Intet andet. Og dermed heller ikke forkerte og skal udstødes, fordi vi har en eller anden lille eller stor ting, som ikke er perfekt. Altså holde op med at fremmedgøre os selv overfor os selv. Lade være med overfor os selv at gøre ting til tabu inden i os selv.

Når vi lærer det omkring os selv, så begynder vi helt automatisk også at gøre det ved andre. Vi bliver mere forstående, gladere, mere levende.

Så har du lyst til at vende denne udvikling og gå i gang med at se dig selv som det vidunderlige menneske, du er?

Jeg bruger acceptprocessen til at komme derhen. Det er så dejligt, at se når det lykkes.

 

Se mere her:

Tabu i vores samfund

Hemmelighed – tabu

Angst bliver skjult, så mange er ramt

Tør man høre den voldsramte?

Den psykiske faktor – du lærer at takle den psykiske side

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar