Er du en ‘ja-siger’?

Når vi er udsat for mobning, overgreb, en psykopat, så er der mange af os, der får en tendens til at blive en ja-siger. Jeg kender det både fra kunderne i klinikken og fra mig selv. Med ja-siger mener jeg, at vi automatisk siger ja. Enten uden at mene det, uden at have tænkt over svaret. Eller blot fordi det er sådan vi er vant til at svare.

Hjemmefra lærte jeg eksempelvis at sige ’ja’ til alt, hvad mor og far sagde. Der fandtes slet ikke nogen mulighed for at sige nej. Det har jeg dog lært siden. Det er faktisk helt rart, men kan også give nogle underlige oplevelser en gang imellem, fordi folk generelt forventer, at man bare siger ja til alt.

Det der alt for ofte sker, når du siger ja pr. automatik, er, at den udøvende får mulighed for at lægge sit ansvar over på dig. Det er så dejligt bekvemt for den udøvende at kunne sige: ”Jamen du sagde ja, så må du stå ved dit ja”. Men vi har hver især vort eget ansvar.

Når vi rigtigt begynder at tage ansvaret for os selv, siger ‘ja’, ’nej’ og ‘ved ikke’, hvor det passer os selv, opleves en stor lettelse. Lettelse over at vide, at det er ens eget ansvar, og at andre har deres eget ansvar. Det begynder inden i dig, hvor du finder du af, hvad der er rigtigt og forkert for dig. Når du så øver dig, vil det lykkes.

Du kan se mere om, hvordan du kan gøre, så du får det godt, ved at kigge under behandling.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar