fremmedgjort overfor

Du kan kun hvile i dig selv

Du kan ikke hvile i en anden, du kan kun hvile i dig selv. Når vi lever i et parforhold, har en chef tæt på, har en nær ven, familiemedlem, osv. så kommer der alt for ofte et tidspunkt, hvor vi binder hinanden eller kommer så tæt på hinanden, så vi kommer til at leve i den anden eller gennem den anden.

Jeg plejer at beskrive det som, at vi er i den andens cirkel, men man kan også kalde det, at man er på den andens banehalvdel.

Når der så også er Jantelov eller mobning, overgreb, vold, en psykopat, osv. så bliver det virkelig slemt. Ikke bare for den udsatte men også for den udøvende. Vi begynder virkelig at leve i den anden og gennem den anden. Vi tror, vi skal hvile i den anden i stedet for at hvile i os selv. Det gælder både den udøvende og den udsatte.

Men!
Men!
Men!

Helt reelt kan du kun hvile i dig selv, og lade den anden hvile i sig selv. På den måde kommer du til at være i en større sammenhæng med den anden. Det jeg kalder “afrikansk sammen”.

Positiv egoist

For at komme dertil, så skal vi alle hver især inden i os selv arbejde med os selv helt alene med os selv. Og vi skal ind og trække alle projektionerne tilbage, give den anden sine projektioner tilbage, tage os af os selv helt inden i os selv. Det jeg kalder “positiv egoist” (eller se her “Troen på det gode i os selv”). Og helt alene med os selv. Der er kun en inden i den enkelte, det er den enkelte selv, og dermed også den enkelte selv, der skal gøre arbejdet selv inden i sig selv.

Ja! Det er utroligt svært, for vi bliver påvirkede, tror de andres vurderinger af os, tror hvad de siger om og til os, osv. Her skal jeg gerne støtte og vejlede. Du siger bare til.

De andre skal ikke længere “bære” os. Vi skal “stå på vores egne ben”, være os selv og selv vide, at vi kan takle os selv og andre.

Hvis du går i gang, så bliver det virkelig rart at være dig selv. Og dermed bliver det også rart at være sammen med andre. I stedet for at forsøge at hvile i andre, begynder du at hvile i dig selv. Det er utroligt rart, og også utroligt rart for andre.

Når jeg ser det lykkes for dem, jeg vejleder, så er det bare så rart. Det kan lade sig gøre. Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det er troen på, at du kan, der gør, at du kan.

 

Tilbage til Blog

1 Kommentar

  1. Hvor ville det være dejligt, hvis vi alle sammen hvilede i os selv, vidste at vi var gode nok og i det hele taget vidste, at vi alle hver især er dejlige og værdifulde.

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar