Der er så mange, der efterhånden fortæller mig, at jeg kan noget specielt – noget unikt. Det er rigtigt dejligt, at der er mange, der har glæde af det, jeg laver. Især synes jeg, at det er så dejligt, når en anden person får det godt – altså lærer at takle det negative i livet, så det ikke mere er problematisk, men noget man takler, så man har det godt. Det er bare så dejligt.

Jeg synes jo, at det er så enkelt og simpelt – acceptprocessen. Men jeg har også forstået, at det for andre ikke er sådan lige at forstå det.  Men når jeg får lov til at vise dem, hvad det er, så synes de også, at det er så enkelt og simpelt. Det er enkelt, men det kan være så svært at gøre. Især er det svært at huske det, fordi det er så svært at huske, at gøre noget, der er anderledes end det, vi plejer at gøre. Vi plejer at være i Janteloven, og jeg laver så det modsatte. Det er uvant. Men jo mere man øver sig, jo mere kommer det og så efterhånden bliver det mere og mere den nye vane, vi får. Det er så dejligt.

Så når jeg kan og andre kan lave acceptprocessen, så kan du også. Øvelse gør mester. Ik!?

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar