I forlængelse af mine sidste to indlæg om accept og ”lys”, vil jeg fortsætte med ros. Vi er så vant til, at vi ikke må være gode nok, og der ikke skal roses og da slet ikke rose os selv. Så bliver vi bebrejdet alt muligt. Når vi så også er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. osv. ja så bliver det bare endnu værre og endnu værre. Vi skal da ikke tro, at vi kan noget som helst, der er godt.

Men også her skal vi den modsatte vej. Hvis vi går i gang med bare overfor os selv at rose os selv – gerne højt og gerne foran spejlet, så sker der ligesom med accept og med ”lyset”, at vi begynder at få det bedre og bedre.

Så accept, lys og ros. Det er kernen i acceptprocessen. Det er utroligt effektivt, så enkelt er det og faktisk lige til. Når man virkelig forstår det og begynder at gøre det, så går det fremad for en. Jeg ved godt, det kan være utroligt svært at gøre, men det er jo også oftest nogle virkelig grundfæstede livsmønstre, der skal brydes.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Øvelse gør mester.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

 

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar