Den pæne psykopat- I den psykiske volds magt.

Oprettet af Lise Seidelin i
Kender du en psykopat?

Den pæne psykopat- I den psykiske volds magt.

Tilbage til kategorien: Kender du en psykopat?

Den pæne psykopat- I den psykiske volds magt.
24/09/2014  af Maria Lorentzen
Hej
Jeg er ny her på siden.
Jeg har læst mange af de indlæg der er skrevet her på siden. Må jo desværre sige og erkende, at jeg kan genkende mange af historierne og mere til.
Jeg hedder Maria, er 34 år, og offer for en psykopats psykiske vold og magt.
Jeg har altid været en pige med ben i næsen, udd socialrådgiver, haft fast job i mange år, alt i alt fungeret som et normalt menneske. Selvfølgelig har jeg ligesom alle andre mennesker haft mit at slås med, og fik en mindre depression for 5 år siden, og kom i behandling med mild antidepressiv medicin..var i et parforhold på 6,5 år, som var gået død i kærligheden, da jeg så møder denne her fantastiske mand, jeg tror er mit livs kærlighed, men som viser sig skal blive mit livs mareridt..
Åhhh jeg aner ikke hvor jeg skal starte eller slutte for det ville fylde en hel bog.
Jeg vil bare sige, at jeg har været udsat for, så mange svigt, psykiske kampe, manipulering osv osv, on and of i 2,5 år…for 2 uger siden efter at være blevet skruet ørene fulde af hvor højt han elskede mig og kunne se alle sine fejl, og ville flytte fra hende den nye, som det ikke gik så godt med og jeg var blevet involveret i deres problemer, og som jeg valgte at lytte og støtte han i, fordi jeg elskede ham og bare ønskede det “lykkelige” liv tilbage.. Han mødtes en dag med mig, vi dyrkede sex og snakkede og han sagde at nu skulle han finde sit eget sted at bo og finde sig selv, da han selv godt kunne se han var ude på et sidespor.. Jeg troede han var på vej, den rigtige vej… Og jeg var jo hans prinsesse, ville være den mand jeg altid havde drømt om osv osv… To dage efter finder jeg ud af de er sammen igen… Jeg blev så vred, at jeg skrev en mail til hende og fortalte om vores kontakt vi havde mens de var sammen, og ting hun måtte kunne se, jeg ikke kunne vide noget om, hvis jeg ikke havde snakket med ham… Fortalt om vi havde mødtes og dyrket sex, hvad han havde sagt osv… Da hun så den stred hun ham ud og han ringede pisse tosset, over hvad jeg havde gjort og om jeg havde fået hævn og ville ødelægge hans liv osv… To dage efter var de sammen igen og jeg blev stemplet af dem han kender som den der var syg og psykopat pg forfulgte ham osv osv… Og efter 2,5 år hvor når jeg ind imellem i vores pauser på kort tid, kom lidt ovenpå, kontaktede han mig igen og fik mig til at tro jeg var den eneste ene, men denne gang reagerede jeg ved at blive hævntørstig og reagere uhensigtsmæssigt, ved at handle totalt ukontrolleret… Denne gang fik han mig helt ned med nakken. Jeg fik en nervesammenbrud for to uger siden… Jeg er kommet i antidepressiv medicinsbehandling igen, efter at have været ude af det i 1,5 år, og tager nervepiller for at kunne sove og være nogen steder…jeg er gået totalt psykisk ned denne gang, og kan ikke være nogen steder for smerte over, hvad dette menneske har udsat mig for, som er for langt til at skrive her.. Mine tanker er konstant på ham og han nye kærlighed, og jeg er flov og skammer mig over at jeg er havnet her, og bare ikke har lyst til at leve mere.. Jeg føler jeg har mistet alt, mit job, mit glade sociale væsen, han fik spoleret totalt i hans jalousi, sporinger, aflytning, falsk profil på fb osv osv osv.. Jeg er ødelagt og sider som en zombie og har ikke lyst til livet og se nogen mennesker, angst og bange, tabt mig 12 kg, syg og fastlåst i mit eget tankemønster, som jeg ikke kan komme ud af… Og stadig sidder jeg og elsker dette menneske og savner som en pisket, selvom han har gjort som han har.. Jeg elskede af et 100% rent hjerte, og han pillede mig så meget fra hinanden, at jeg til sidst var så forvirret og drejede rundt om mig selv og ikke aner hvem jeg selv er mere… Jeg har søgt på nettet om der fandtes grupper eller hjælp for ofre for psykisk vold, som ikke koster penge, da jeg ingen penge har, er sygemeldt mistet job og lånt ham penge jeg nok aldrig ser igen, har intet tilbage kan dårlig betale min husleje… Jeg har mistet alt selvrespekt, værdighed jeg føler mig levende død… Og jeg aner ikke hvor jeg skal gå hen.. Jeg har brug for hjælp, jeg er ved at gå til i tanker, som jeg så kan dope mig lidt ud af, men det jo ikke holdbart på sigt… Jeg overvejede at skrive en bog for at komme af med noget af det, og en drøm om at sætte mere fokus på dette her tabu belagte emne, som er den psykiske vold, som andre har svært ved at forstå og ikke kan se han gør, da de bare ser den charmerende venlige mand… Fokus på at der bør være mere hjælp og der skal skabes meget mere fokus på dette emne, og nøj hvor ville jeg gerne være forgangsmand eller talskvinde for det, hvis jeg nogensinde kan komme ud af dette helvede, for aner ikke hvor jeg skal gå hen med det, og noget som har forstand på dette… Jeg er bare så ødelagt, og havde brug for st skrive her, da de indlæg jeg har læst, jo kan se jeg ikke er den eneste der har været i kløerne på en syg meget dysfunktionel Person, som har været alt ødelæggende…hvordan kan man elske og savne et sådant menneske.. Hvordan kan et menneske være så ondt og ligeglad… Ved godt det er fordi han er syg, men jeg har så mange spørgsmål og jeg forstår det bare ikke.. Og Det kan man nok bare heller ikke.. Altid været et kærligt og godt mennesker, tillidsfuld og set det gode i alle mennesker og villet det bedste.. Jeg blev fanget i hans spind og han kunne tale og snakke sådan for sig, at jeg har taget skylden for rigtig meget, for det var jo nok også mig den var gal med.. Han havde jo sporet mig fordi han var nød til det, fordi jeg havde løget??? Osv osv osv…
Jeg aner ikke hvordan jeg kommer ud af det her tankemylder, der er ved at drive mig til vanvid og som æder mig op indefra.. Men nu fik jeg sat lidt ord på, selvom jeg som sagt kunne fylde en hel bog…tak for jeg måtte være med i dette forum..
Mvh Maria
  SV: Den pæne psykopat- I den psykiske volds magt.
27/09/2014  af Lise Seidelin
Kære Maria!

TAK for din fine beskrivelse af, hvordan du har det. Du kan virkelig det der med at skrive. Flot gjort.

Ja! Der er mange, der har det ligesom dig. Det er desværre et meget almindeligt problem. Så du er ikke alene.

Det er en god ide at skrive en bog. Du vil få mange ting ud på den måde, som vil hjælpe dig.

Ja! Det er svært at få hjælp, når man ingen penge har.
Har du set de tilskud, jeg giver? Måske var det en mulighed.
https://lisegaarden.dk/priser_uddybet

Kan du nu have det godt, så godt som det kan lade sig gøre under de omstændigheder, du har.

Husk du er et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet.

De kærligste hilsner
fra Lise

SV: Den pæne psykopat- I den psykiske volds magt.
18/10/2014  af Anne
Hej Maria.
Det er skræmmende at læse din virkelighed, for den ligner til forveksling min egen. Dog uden utroskab.
Jeg kender alt for godt til følelsen af, at blive nedgjort, manipuleret med, slået og kørt fuldstændig ned, så man ikke længere kender sig selv.
Nu er det 1 1/2 år siden at jeg og min kæreste brød vores forlovelse og selvom han havde være både fysisk og psykisk voldelig, så var savnet til ham enormt!
Du bliver nødt til IKKE at gøre dig selv endnu mere forkert, ved at føle skam over at du savner ham. At du savner ham er en naturlig reaktion for et sundt menneske og det er du!!!! Det er du – ikke ham!!! Du har også udover de Sindsyge ting som du beskriver han har gjort, også været gode dage og omsorg. Det er denne omsorg og tryghed du savner, IKKE ham.
For mig hjalp det at skrive alle de forfærdelige ting ned og denne proces har hjulpet til, ikke alene at komme af med alle de tanker og se det sort på hvidt, men også til ikke at gå tilbage til klaphatten.
Du skal være god ved dig selv nu, acceptere at du har det som du har og vide at det bliver bedre. Husk at så længe du tænker på ham, har han stadig kløerne i dig og hvem fanden gider det!!
Du er godt på vej – ingen kontakt er vejen til at komme videre og det gælder også sociale medier…..SLET DEM!
Store kram herfra en som har oplevet at komme videre <3
SV: Den pæne psykopat- I den psykiske volds magt.
19/10/2014  af  Anonym
Kære Anne!

TAK for dit indlæg. Jeg skal lige erindre om medlemsbetingelserne.
https://lisegaarden.dk/medlemsbetingelser

Det er dejligt alt det, du skriver om dig selv.

De kærligste hilsner
fra Lise

SV: Den pæne psykopat- I den psykiske volds magt.
21/10/2014  af Anette
Puha Maria! Tak for at dele din historie! Det vækker i den grad mindelse om min historie. Jeg er 40 år og havde ind til sidste sommer levet sammen med min mand i 8 år og vi har to børn. Jeg tror vi har et tæt forhold. Vi mediterer sammen tager på par-udviklingskurser sammen, osv osv. Jeg kan godt mærke at noget er galt, men jeg tænker han har det svært ind til jeg end dag ved et tilfælde opdager en sms på hans telefon som ser HELT forkert ud. Jeg viser ham sms’en og han indrømmer at han har haft en affære på et par måneder. Der er noget ved det han siger som lyder forkert. Han siger f.eks. at han lige netop i denne uge har mødtes med hende og gjort det forbi. Jeg synes det lyder underligt at han har slået op med hende netop liiiiiige præcis i den uge hvor jeg opdager det. OM aftenen siger jeg at han skal sove et andet sted. Jeg vil have fred. Og så tjekker jeg hans facebook. Sådan noget har jeg ellers ALDRIG gjort. Men der er noget som fornemmes forkert og hans computer står på bordet og er tændt og facebooksiden er åbnet. Her ser jeg at han ikke har haft en affære i et par måneder ,men i ….. 2 år! Og at han har flere end hende (hun skriver hun er jalouux på en af de nye kvinder han ser): Da jeg ser ham igen spørger jeg ham “hvor længe var det du sagde at du så denne kvinde?” “fire måneder” svarer han … uden at blinke! “hvis jeg spørger dig igen, hvor lang tid siger du så?” spørger jeg ham. “fire måneder” siger han igen uden at blinke. “Hvis jeg nu ringer til hende – og det ved du godt jeg kan finde på – hvad siger hun så?” spørger jeg.. og først efter jeg har spurgte ham fem-seks gange bryder han sammen og ryster og siger 2 år. Så spørger jeg om der er flere “neeej” siger han “det er kun hende”. Jeg er så rystet over at han lyver så legende let. Og da jeg senere konfronterer ham med det jeg ved, kan se jeg at han kun indrømmer det jeg har beviser for. Efter at have haft et par af sådanne konfrontationer går det op for mig at han har haft e n affære med en kvinde som kom i vores hjem som en fælles ven. Så han har altså ladet mig servere the for en af hans elskerinder… At han aldrig har brugt kondom – heller ikke mens jeg var gravid! At han har ladet mig være alene hjemme mens jeg var i truende for tidlig fødsel, OG havde slukket sin telefon mod aftale, fordi han skulle passe sine affærer. Så da jeg gik i fødsel i uge 26 lå jeg alene på sygehuset – han havde slukket sin telefon i flere timer, og ingen kunne få fat på ham. Det går op for mig at manden ikke ejer samvitighed. Heller ikke over for sine elskerinder – hende han har været sammen med slår han op med ved at slette hende på Facebook. Sådan. Det var det…. Det svære er at se det. For han taler som et “almindeligt menneske” og græder og siger han er flov over det han har gjort. Men han handler iskoldt og uden samvittighed.

I dag er det lidt over et år siden. i dag har han siddet ude i mit køkken og grædt og sagt undskyld. Men noget har ændret sig. Jeg kan faktisk se og mærke at han gør det for at manipulere med mig. At hans kontakt er underlig, skæv. Det heler mig at mærke at al den “forkerthed” som jeg har følt inde i mig, den har faktisk ikke noget med mig at gøre. Jeg sørger for en god kontakt til ham fordi han er mine børns fader og jeg vil gerne trøste ham. Men jeg ser ham med helt andre øjne end før. Derfor skændes vi f.eks. ikke for jeg tror ikke længere på at jeg kan ændre ham eller tale ham til fornuft. Det har været min redning.

Held og lykke til Maria! Jeg ved ikke om min historie kan hjælpe dig, men jeg ønsker dig alt muligt godt!

SV: Den pæne psykopat- I den psykiske volds magt.
23/10/2014  af Sanne Pernille Larsen
Hej Maria
Jeg bliver virkelig ked af at høre, at du har oplevet så meget trist. Jeg forstår at du er i en meget vanskelig situation også især, når man ikke har meget at gøre godt med økonomisk, så er det svært, at få hjælp. Lise har som nævnt mulighed for eventuelt at give dig noget tilskud til behandling, også kom jeg endvidere til at tænke på, at hvis du har brug for at skrive mere sammen, hvordan du har det, kunne også gavne mig, så kunne vi eventuelt udveksle mails, men det kan du jo lige tænke over.
SV: Den pæne psykopat- I den psykiske volds magt.
02/12/2014  af Anne
Hej Lise. Da jeg oprettede mig her på siden forstod jeg at vi var anonyme os der skrev? Jeg synes flere står med fulde navn her. Hvordan ændrer vi vores profiler til at være mere neutrale?

I øvrigt berigende at læse dit bidrag Maria. Tænker følelsen af at man selv er galt på den er et gennemgående tema i Psykopatrelationen. Det er den eneste psykiske lidelse hvor den syge ikke lider, men hvor omgivelserne lider.

Jeg har det heldigvis ikke så tæt inde på livet som du, men er til gengæld stærkt beriget i andre relationer. Pøj pøj med at finde dig selv (Igen)… Kram

  SV: Den pæne psykopat- I den psykiske volds magt.
03/12/2014  af Lise Seidelin
Kære Helle Sofie!

Når man opretter sig, så er der mulighed for at skrive et anonymt navn. Nogle vælger det, andre vælger det ikke. De vil gerne stå ved sig selv og være den, der skriver.

Hvis nogen gerne vil have ændret det navn, der står, når i kommer med indlæg, så skriv lige til mig – mail: lise-seidelin@lisegaarden.dk.linux181.unoeuro-server.com skriv at I ønsker navnet ændret, og hvilken mail adresse i er registreret som. Så ændrer jeg navnet.

Fortsat god læse og skrivelyst.

De kærligste hilsner
fra Lise

  1

Lisegården