Den måde vi accepterer på

Der er flere måder, vi accepterer på. Det har jeg gennem tiden registreret mange gange. Nogle gange virker det ikke, andre gange gør det.

Nogle gange fortrænger vi i stedet for reelt at acceptere. Når vi fortrænger, så virker det ikke helt, men lidt sker der. Når vi derimod virkelig dybt inden i os selv, virkelig accepterer, så virker det, og vi fortrænger ikke. Det giver en utroligt glæde, lettelse og energi. Det er så dejligt, når det sker.

Den måde vi accepterer på

Grønt – Glædens ekko i mig

Jeg vil komme med et eksempel fra mit eget liv.

Som nogle af jer ved, så har jeg i øjeblikket problemer med at få bevilget ortopædisk fodtøj. Jeg havde ellers fået bevilget ortopædisk fodtøj i 26 år.

Det startede for 4 år siden, hvor en sagsbehandler lige pludseligt syntes, det var sjovt, at give mig afslag på ortopædisk fodtøj.  Så det har jeg kæmpet med de sidste 4 år med klager til ankestyrelsen, der fik jeg også afslag, mange gange, telefonopringninger fra kommunens sagsbehandler og Ankestyrelsens sagsbehandler, med en mængde ydmygelser af mig.

Det sidste er, at jeg har været i byretten, hvor jeg også tabte, nu skal sagen så i landsretten.

Men nu er der kommet en ny principafgørelse, så der ser ud til, at jeg den vej måske kan få min bevilling igennem, som jeg ellers har haft i 26 år.

Henvingerne og helbredsattesterne

I hele det her “cirkus” har jeg så være hos speciallæger flere gange. Både på sygehuset og hos en privat, som kommunen bruger og henviser til.

Kommunen har så igen henvist til den private speciallæge. Men denne gang bad jeg så lægen om at få lov til at læse helbredsattesten igennem, inden den blev sendt ind til kommunen. Jeg fik den og sendte den også til min advokat, som sagde, at lægen havde minimeret mine symptomer i sine udtalelser i helbredsattesten.

Jeg blev virkelig vred. Så det skal gå ud over mig og mine fødder, at lægen laver en minimeret udtalelse, så kommunen kan slippe for at bevilge fodtøj, og dermed, at kommunen igen har lyst til at bruge den private speciallæge, så kommunen sender flere henvisninger til den privat speciallæge. Det er virkelig intet med lægfaglig udtalelse at gøre – for slet ikke at tale om sandheden. Og det går ud over mig.

Jeg har så længe accepteret min vrede, og det har også givet ro, men samtidig, ikke så meget ro, så det gavnede mig.

Der er mange måder vi accepterer på.

Det kan være, at sige accept, okay, det er i orden, osv.  Det er helt afhængig af, hvad der virker for den enkelte. Nogle gange er det en måde, andre gange er det en anden måde. Det er individuelt men det kan også være forskelligt fra gang til gang.

Så en dag fandt jeg ud af, at jeg faktisk bare fortrængte vreden. Og ja! Det giver jo også ro. Men det har jo ikke noget med reel accept af vreden. Så den dag sagde jeg til mig selv: “Lise, du må gerne være vred”, og jeg mente det virkelig. Så kom ændringen virkelig. Der kom simpelthen glæde og dernæst lys i mig. Det var bare så dejligt.

Så jublede jeg en hel del og gentog igen og igen, at jeg må gerne være vred. Skuldrene faldt ned, og jeg så for mig, at jeg med lyset i mig gik ned til speciallægen og sagde min mening – pænt og klart, men også med styrke og kraft. Virkelig dejligt. Nu er jeg ikke vred på speciallægen eller helbredsattesten mere. Rigtigt rart.

Så må jeg se på onsdag, hvordan det går. Det bliver spændende.

Der er stor forskel på beslutninger.

Der er det, jeg kalder de overfladiske og så virkelig dybe beslutninger.

De overfladiske beslutninger, de er ikke særlig udslagsgivende, men de virker en lille smule og er gode i det daglige, hvor tingene ikke rigtigt betyder så meget.

Men de dybe beslutninger, de virker, og der kommet virkelig til at ske noget.

Det kan være svært at få fat i at tage en virkelig dyb beslutning. Det er det i hvert tilfælde for mig. Men når jeg kan finde ud af at gøre det, så flytter tingene sig. Det er bare så rart og dejligt.

Jeg kan huske, at jeg en overgang gik og funderede meget over, hvordan jeg kunne tage de dybe beslutninger, så jeg fik det bedre. Men det virkede ikke. Jeg fandt aldrig ud af det. Jeg har tit registreret, at jeg har taget dybe beslutninger, men sådan at få en metode til at gøre det bevidst. Det har jeg ikke kunnet finde.

Men nu har jeg taget en dyb beslutnig om, at jeg gerne må være vred. Det er bare så dejligt. Og som det jo er, når man acceptere, så giver det en helt masse ro, at jeg nu giver mig selv lov til at være vred. Det er, som om vreden er forsvundet, ikke fortrængt, men forsvundet

Jeg har aldrig måttet være vred. Så det er ikke så underligt, at det har været en kamp i mig så længe. Jeg er spændt på, hvad det ellers giver af udslag. Men det kan kun tiden vise.

Så når jeg kan tage en dyb beslutning og få vreden til at forsvinde, så kan du også tage en dyb beslutning og få det, der er dit problem til at forsvinde og ikke fortrænge. Det handler om at finde din måde at lave accept på.

 

Se mere her:

Acceptprocessen som terapi af sig selv

Det forunderlige accept

Lises acceptproces virker

Vi skal den modsatte vej – Acceptprocessen

Accepter fortiden, så den ikke ødelægger nutiden

Accept er ikke et nej

At forstå acceptprocessen er oftest svært

Hvad er accept?

Nogle terapeuter fravælger acceptprocessen

Accept og acceptprocessen – redskaber

Acceptprocessen – e-bog skrevet af Lise Seidelin

Sovepiller – det er bedre at bruge acceptprocessen

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar