Når vi er udsat for Janteloven, mobning, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. osv. så har vi en tilbøjelighed til at svare igen, skændes, forsvare os, forklare os, osv. osv. for den anden skal forstå os, sørge for at vi er glade, det er den anden, osv. osv. Tingene bliver værre og være og går mere og mere i hårdknude, vi får det dårligere og dårligere.

Men når vi skændes, så har vi faktisk muligheden for, at lade være med at svare igen. Vi har faktisk muligheden for at holde en pause, tænke os om, hvad vi skal svare. Jeg ved godt, at nogle udøvende vil se det som, at de skal blive endnu være, for de mener, at vi skal svare.

Men det er stadig vores valg, om vi vil svare, eller vi ikke vil. Når vi så holder den pause, tænker os om, og svarer ud fra vores egen indre ro, så vil det, vi svarer, være noget andet, end det vi svarer, når vi hopper med på skænderiet. Vi har en bremseklods i os, som vi tager i brug, så vi ikke bliver alt for udøvende overfor den udøvende.

Det vil være godt, hvis vi når at bremse os selv, inden vi f.eks. bliver fysisk voldelige, psykisk voldelige eller vi gør andre ting, som vi bagefter fortryder.

Jeg har selv prøvet det, så jeg ved, at vi kan komme derhen, hvor vi ikke får bremset os selv. Så kan det gå helt galt.

For at bremse mig selv, bruger jeg acceptprocessen. Det virker utroligt godt.

Så når jeg kan bremse mig selv og andre kan, så kan du også. Det er dig inden i dig, der bestemmer, hvad du vil gøre.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar