Børns tarv syltes alt for ofte

Børns tarv er noget, der er meget vigtigt. Men børn anbringes alt for ofte i pleje, inden man finder ud af, om det er muligt at hjælpe forældrene, så de selv kan lære at tage sig godt af deres børn. Der er en mulighed i loven, men den bruges alt for ofte ikke. Man griber til tvangsfjernelse, inden det er undersøgt, om forældrene bare skal have lidt hjælp til at lære at takle deres liv. På den måde taber man ofte både børnene og forældrene, de bliver tabere i systemet fanget i det sociale sikkerhedsnet.

Jeg har set det alt for tit, at hvis man hjælp forældrene, inden det gik helt galt, så var det ikke nødvendigt at fjerne børnene. Det vil jeg kalde at det offentlige tager var på børns tarv.

Det ville spare mange penge og menneskelige tragedier, hvis kommunen satte ind med hjælp til forældrene som det første, lige så snart der er mistanke om problemer med børnene. Men desværre sker dette oftest ikke. Sagerne ligger og ligger på det ene skrivebord efter det andet, og der sker alt for ofte ingenting. Ikke før, det lige pludseligt er så galt, så der skal ske tvangsfjernelse. Hvor ville det være godt, hvis der med det samme kom en indsats til forældrene, så det ikke blev så dyrt menneskeligt og økonomisk.

Jeg ser det i familier med partnervold. Her ville det være godt at hjælpe forældrene til at få et sundt og godt forhold. Så ville de også være gode ved deres børn. Der hvor jeg får muligheden, hjælper jeg. Det er så dejligt at se, når det lykkes. Så får både forældrene og dermed også børnene det godt.

Det er meget billigere for samfundet både menneskeligt og økonomisk.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

1 kommentar

  1. Hvor er det her stadig meget aktuelt. Desværre.

    Børns tarv ses der alt for ofte slet ikke på, også selv om det er det, lovgivningen siger, der skal ses på.

    Det er ikke kun ved tvangsfjernelser, men også i alt for mange skilsmissesager. Især højkonfliktsagerne. Der er det virkeligsvært at se på børnenes tarv for de offentligt ansatte. De offentligt ansatte kommer alt for ofte til at høre mere på forældrenes kamp, især den forældre der lyver for at give den anden skylden.
    Jeg forstår godt de offentlig ansatte. Det er utroligt svært at gennemskue løgnene, projektionerne, beskydningerne, osv. Nogle er virkeligt dygtige og ser, hvad der faktisk sker. Men der er også mange, der direkte tager parti, fordi den udøvende lyver så godt, så det lyder sandt, og den udsatte bliver jo desperat, for at få sandheden frem, og så går det galt. Så der er virkelig svært.

    Her er det om at lære, hvordan man skal få sandheden frem, hvordan man skal sige tingene, så man bliver hørt, når man siger sandheden.
    Også her bruger jeg acceptprocessen.
    https://lisegaarden.dk/acceptprocessen/
    Det er så dejligt, når det er sandheden der reelt kommer frem og børnenes tarv reelt bliver taget med i sagen.

Skriv et svar