Når de professionelle behandlere vil have, at vi lyver overfor vores børn, når vi er udsat for overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så sker der noget både med os og med børnene, som jeg ikke bryder mig om.

Tilliden bliver brudt, når vi lyver. Det bryder jeg mig ikke om. Så som jeg plejer, vil jeg gå imod normen indenfor den holdning i professionelle kredse. Det der er godt og rigtigt for børnene, er, at sige sandheden, men på en måde så det er på barnet niveau. Det er rigtigt, at vi ikke skal gå i gang med at svine den udøvende til overfor barnet (barnet elsker begge forældre), men det er ikke ensbetydende med, at vi skal lyve overfor barnet. Vi skal lære barnet, at det er elsket, og det er forkert at lyve, og at det er forkert at tale grimt om andre, osv. hvad barnet nu oplever af destruktive ting fra den udøvende forældre. Barnet skal jo lære at takle de negative sider, som forældrene har.

Hvis barnet ikke lærer det, så får barnet jo en svær tilværelse. Det bliver evt. selv udøver, det får evt. medicin, fordi det får nogle uhensigtsmæssige reaktioner – og dermed får en diagnose f.eks. ADHD, borderline, anoreksi, osv. osv. hvad der nu kan komme af reaktioner på, at barnet ikke lærer at takle den udøvende på en for barnet god måde.

Er det mon det, som de professionelle reelt ønsker, når de siger, vi skal lyve overfor børnene? Jeg tror det ikke. Men det har de lært, eller formentligt mere fået drejet tingene til. For det er stadig rigtigt, at vi ikke skal svine den udøvende til overfor barnet.

Det er om at skille mennesket fra handlingen. Mennesket er altid elsket, mens det kan lave nogle gode og nogle dårlige handlinger. Det er også om at forstå, at børn ved meget mere om, hvad der sker, end vi tror.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også bryde normen fra nogle professionelle. Det er ikke altid, de ved bedst.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

3 kommentarer

  1. Ja, det må siges! Min yngste på 9 er ved at have opdaget hvad hendes far gør og siger. Hun kan se der ikke er sammenhæng mellem de ting. Og hun kan mærke hvad det gør ved hende, når han konstant retter på hvad hun siger. Hun har endda set, at det er en ting hun selv kan være slem til overfor andre og hun prøver at gøre noget ved det. Det synes jeg er flot! Min kæreste og jeg har talt pænt om deres far og vi lytter og taler sammen om de forskellige ting, når de har været på samvær. Det tror jeg har været en ret god ting for dem.

  2. Kære dejlige Maria!

    TAK for dit fint skrevne indlæg. Det er rigtigt dejligt, at du vil skrive. TAK for det.

    Hvor er det flot klaret af dig omkring din yngste datter. Imponerende af hun har indset, at hun også har fået – “arvet” nogle af sin fars negative sider, og allerede er i gang med at ændre de mønstre. Virkelig flot klaret både af hende og dig som mor.

    Og rigtigt dejligt at du kan rose din datter. Men husk også lige at rose dig selv. Det er jo fordi du klarer det så flot, at hun kan.

    Flot at du og din kæreste har talt pænt om deres far. Godt gjort.

    Også flot at I lytter og taler om de forskellige ting, når de har været på samvær. Dine børn lærer utroligt meget, som de også som voksne vil have stor gavn af. De lærer at takle livets negative sider. Det kan de takke deres far for. Havde han ikke været som han er, så havde de ikkelært det.

    Rigtigt forsat held og lykke med det flotte arbejde du gør med dig selv og dine dejlige børn.

    Husk nu, at lige meget hvad andre siger og gør, så er du et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet. Og det er dine dejlige børn og kæreste også.

    De kærligste hilsner fra Lise

Skriv et svar