Hokus pokus

Det bliver sværere og sværere at tage en beslutning, når man er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. I dag vil jeg skrive lidt om den konsekvens, det har, når vi ikke ser på os selv. Nemlig at vi ser på den udøvende, og på den måde kommer til at lægge beslutningerne over til den udøvende.

Vi forsøger at gøre, som den udøvende siger, vi skal. For den udøvende siger, det skal vi, for det er os, der gør, at det hele er så dårligt, forkert, skænderierne, osv. osv. så vi forsøger at finde ud af, hvad den udøvende vil have, og forsøger så at gøre det – vi pleaser mere og mere.

Altså i stedet for at tænke på, hvad der er rigtigt for os selv, så tænker vi på, hvordan vi skal gøre, så den udøvende får det godt, hvordan vi skal gøre, så den udøvende er tilfreds, hvordan vi skal gøre, for at den udøvende er glad, osv. osv. På den måde kommer vi til at lægge beslutningerne over til den udøvende.

Men det hele bliver bare endnu værre og endnu værre.

Så også her som jeg plejer at sige, så skal vi den modsatte vej.

Vi skal kigge ind i os selv, og finde ud af, hvad er rigtigt for os selv? Det kan være utroligt svært i starten, især fordi vi er så vant til, at det er andre – den udøvende, der skal bestemme for os.

Hvor jeg dog kender det. Hjemmefra lærte jeg, at det var mor og far, der totalt skulle bestemme, hvad jeg skulle, hvad jeg skulle spise, have på af tøj, mene, lave, osv. osv. alt. Det var ikke kun som barn, men også som voksen. Her var det ”dog kun”, når jeg ikke havde en mand. Hvis jeg havde en mand, så var det jo ham, der skulle bestemme over mig. Ja ja! Så det var jo ikke så underligt, at jeg skulle have en voldelig mand. Ja ja! Havde mine forældre vidst, at det var konsekvensen af, at jeg ikke måtte bestemme noget selv, så havde de nok – eller rettere forhåbentligt opført sig noget anderledes.

Så jo, jeg kender det.

Men jeg har også lært, at jeg er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for mig. Jeg kan godt husk, hvor svært jeg havde ved at forstå, at det var sådan.

Når der var nogen, der fortalte mig det og gav mig selvbestemmelse, kunne jeg ikke finde ud af det. Det var så indgroet, så jeg vidste det simpelthen ikke. Men jeg har lært det.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også lære at bestemme selv. Så hvordan har du lyst til, at din morgenmad er sammensat? 🙂

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar