Når nogen ikke svarer med det samme, når vi spørger om noget, så bliver nogle mennesker utålmodige, frustrerede, vrede, osv. for de SKAL svare os NU. Så begynder nogle at ringe hele tiden, skrive mail, sende sms’er, osv. osv. for der SKAL svares NU. Vreden frustrationen osv. er ikke rar, så det skal være nu. Utålmodigheden bliver større og større og større.

Især når man er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så er nogle af de udøvende virkelig slemme til det. Men de udsatte kan også begynde på det. Det bliver en besættelse og stalkingen begynder.

Det bliver en besættelse, at den anden skal svare NU, og det skal være det svar, der beroliger, giver glæde, fjerne frustrationen og utålmodigheden, osv. Men det kan oftest slet ikke lade sig gøre, for det er ikke den anden, der er den reelle årsag til, at den besatte har sin besættelse. Besættelsen og stalkingen ligger hos den, der laver besættelsen og stalkingen.

Vi kan alle komme derud, hvor vi begynder at stalke – begynder at være besatte af en anden person, som så skal gøre det, vi vil have – svare NU f.eks. eller gøre hvad vi vil have – være vores kæreste.

Jeg kan huske under orkanen i 1999, hvor jeg ville have at forsikringen tog telefonen. Jeg blev simpelthen ved og ved med at ringe. Jeg var såre enkelt i chok – adrenalinsystemet gik i gang. Det er den samme tilstand, hvor ”hjernen” slår fra, og vi begynder at stalke andre eller være besatte af dem. Lige så snart vi igen kan finde ud af at slå ”hjernen” til, så holder vi op.

Men når det er et parforhold, hvor der er overgreb, vold, osv. så er det svært, fordi vi nærmeste hele tiden er i den tilstand, fordi der er ”katastrofe” hele tiden. Hele vores adrenalinsystem er gået i gang og har overtaget vores ”hjerne”. Ind imellem kan vi have klare øjeblikke, hvor vi godt kan se, at det er helt galt, men så går ”katastrofen” i gang igen, og vi er der igen – besættelsen og dermed stalkingen – adrenalinsystemet tager over.

Her er det virkelig at træne sig selv i at takle ”katastrofen”, så vi inden i os selv har ro, så stopper vi adrenalinsystemet i at gå i gang og holder op med at være besatte og stalke. Det gælder selvfølgelig også, hvis det er den udøvende, der er besat og stalker. Den udsatte kan ikke ændre det inden i den udøvende. Lige meget, hvad du gør, sådan føles det, så vil det ikke ændre og skabe ro i den udøvende – ”katastrofen” i den udøvende er der jo stadig.

Her er det at skabe ro, og så få snakket med den udøvende, når den udøvende igen er rolig. Her er det jo så ikke altid, at det kan lade sig gøre, men ofte vil det kunne lade sig gøre.

Jeg bruger acceptprocessen, den er utroligt effektiv, også i denne type situationer.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Først lære, hvad besættelse og stalking er, og så lære at takle det.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar