Når vi har været eller er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. osv. så vil vi gerne have det bedre og bedre. Og ind imellem lykkes det, men så får vi et tilbagefald. Vanerne ligger der stadig, og dem er vi trygge ved. Vi bliver skuffede og tror, at det ikke virker, og så kan det også være lige meget.

Det er også så skræmmende, at være i det nye, fordi det er så ukendt. Så vi søger tilbage til trygheden i det kendte. Også selv om det er meget ubehageligt og det, som vi egentlig gerne ville væk fra.

For at bryde denne vane, så vi reelt får det bedre og bedre, så skal vi forstå, at tilbagefald og det kendte er naturligt, at det nye er utrygt og forvirrende i starten, at tingene tager tid. Det tager tid at bryde en vane, at lære den nye vane at kende, det tager tid og overvindelse af os selv, at lære at det kommer, når bare vi bliver ved og ved og ved.

Hvor jeg dog kender det. Ikke bare fra mig selv, men også fra næsten alle dem, jeg får lov til at følge over en periode. Det virker, når vi gør det. Laver øvelserne, bruger redskaberne, overvinder vores skuffelse og lyst til at give op.

Jeg bruger acceptprocessen. Den virker effektivt, når man bruger den.

Derudover er der nogen, der stopper et stykke hen ad vejen. Der synes de, at det er godt og rart og trygt, og for mig er det fint. Jeg ved nogle kunne komme endnu længere, men det er deres valg. De vil gerne bare et stykke op ad ”Kilimanjaro”, og bliver der. Andre vil helt op og over på den anden side.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar