At blive dømt for selvforsvar

Når man er udsat for en udøver, så nogle gange går man i gang med selvforsvar, og det kan bestemt være nødvendigt. Når så systemet begynder at se på det, så kan det falde ud til begge sider.

Det er mange, der virkelig har problemer med systemet. Altså den måde vi har indrettet hele vores offentlige system på. Desværre. Heldigvis er der også mange, der får reel hjælp, og den hjælp de har brug for.

Men alt for mange bliver ikke set, hørt, troet og taget alvorligt, men de bliver dømt på et helt galt grundlag. Jeg ser det igen og igen og igen. Desværre.

Der hvor det er, jeg hører om det, er, når der er familier, hvor der er konflikter, og hvor retssamfundet – altså Statsforvaltningen, kommunen, politiet, retten, osv. tror løgnen hos den udøvende. Så går det helt galt. Og når det først står i papirerne, så er det nok rigtigt, tror vores retssamfund. Så den udsatte bliver dømt ud fra den udøvendes løgne.

Heldigvis kan det lade sig gøre, at få vendt situationen, så retssamfundet begynder at tro sandheden. Men desværre ikke altid. Men ind imellem lykkes det mig, at vejlede nogle så de får vent situationen og det er sandheden der kommer frem. Det er så dejligt, når det lykkes.

Den udsatte får en falsk diagnose

Får den udsatte først en alvorlig diagnose – falsk diagnose, f.eks. skizofren. Så er der jo ingen, der tror den udsatte, som “bare” lavede selvforsvar. Så selv om f.eks. en stedforælder er udøvende, så vil barnet aldrig blive troet. Den udsatte vil blive dømt på falsk grundlag.

Hvis barnet så forsvarer sig overfor den udøvende stedforældre, så er det jo barnet med den falske diagnose skizofren, der bliver dømt, selv om det er selvforsvar.

Jeg kan med den baggrund og viden, jeg har, ikke lade være med at tænke på alle dem, der rent faktisk har en forkert diagnose, alt for ofte – skizofreni, når det i virkeligheden er voldsramte eller andre typer udsatte, de er. Altså at de har f.eks. langvarig stress eller PTSD (Post traumatisk Stress Syndrom). Så skulle de jo have en helt anden behandling end indespærring, de skulle have hjælp til at lære at takle den vold, de er eller har været ude for. Det kan nemlig lade sig gøre at hjælpe dem med at få et godt og velfungerende liv.

Men det gøres ikke ved at give dem en så forkert diagnose som skizofreni, og så behandle dem med kraftig medicinering og indespærring i kortere eller længere perioder. Selv om så indespærringen er på en psykiatrisk afdeling. Det gør det kun værre, fordi den, der er voldelige mod dem, jo kan fortsætte sin vold, uden at de lærer at takle den, lærer at sige fra, på en måde så den voldelige forstår, at det er forkert at være voldelig.

Retssystemet dømmer den udsatte som voldelig, selv om det er selvforsvar

Retssystemet kommer til at sige indirekte til den udøvende, at vedkommende skal fortsætte med volden, der er jo rigtigt, som den udøvende gør, det er den udsatte, der er syg. Sådan vil den udøvende opfatte det, også selv om den udøvende har løjet så groft og grundig, som den udøvende har. Den udøvende bliver bekræftet i, at det er den løgn, der er sandheden.

Jeg ville ønske, at der blev taget fat i denne problemstilling noget mere. Det er så svær at stille en reelt psykiatrisk diagnose, især når jeg ser, hvor mange, der er falske. Må vi tage fat der og finde en anden måde at retssamfundet gør tingene på.

Det jeg selv gør, (gennem acceptprocessen) er, at jeg lærer alle at takle den negative side at livet, og lærer alle, hvordan de får et godt liv. Det kan lade sig gøre, også selv om man har fået en falsk diagnose.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar