Når man skal ansætte mere personale, så er der altid muligheden for, at man ender med at ansætte en psykopat. Desværre.

Det kan være utroligt svært at skelne mellem almindelige ansøgere og psykopaterne. De er så gode til at spille spillet ved ansøgningerne, samtalerne, osv. osv. Den der ansætter kan jo ikke se, hvornår de lyver og ”bare” er deres charmerende side, hvor de gemmer den tyranniske side af vejen.

Så har man mulighed for at få provokeret den tyranniske side, så man kan se den, så er der en mulighed for at skelne. Men det kan være meget svært at gøre.

Uden at vide det har man fået ansat en psykopat, og så begynder deres tyranniske side at vise sig. Først bare i det små en enkelt lille ting, som så bliver bortforklaret, undskyldt, osv. Oftest vil man se, at en af de andre medarbejdere, som ellers plejer at være velfungerende, begynder at bliver mere og mere syg og sygemelder sig mere og mere og til sidst sige op eller bliver sagt op. Så begynder en anden medarbejder, at bliver syg, melder sig syg, osv. og så den næste. Men man forbinder det ikke med den psykopat, man har ansat, for psykopaten virker så reel, god og kompetent overfor lederne og dem, der skal tage beslutninger.

Men hvis man som leder tør at høre, hvad dem der bliver sygemeldt siger, så er der mulighed for at finde ud af, hvem det faktisk er, der er psykopat. Men det kan være utroligt svært at se, hvad der er sandt og hvad der er løgn i alt det, der bliver fortalt. Psykopaten virker jo så velfungerende overfor lederen. Og den udsatte som psykopaten bruger som den skyldige for sine egne fejl, kommer til at virke som den, der er psykopaten. Den udsatte bliver nemlig desperat og har svært ved at blive hørt og troet, når psykopaten går i gang med sine tyranniske sider overfor den udsatte. Det sker alt for ofte sådan, at det er rettet lige mod en enkelt person, så det ikke kan ses eller opleves af andre. Eller psykopaten får en masse medløbere, der gennem trusler, ydmygelser, osv. støtter op om psykopaten. Så den udsatte – offeret virkelig kommer til at stå alene med sin viden.

Medløberne tør ikke sige noget, fordi de er bange – oftest virkelig bange for, at det bliver dem næste gang til at blive den udsatte for psykopatens tyranni. Og jo så dermed er dem, der mister deres arbejde, fordi de bliver syge og ender med enten selv at sige op eller bliver fyret p.gr.a. sygdom.

Den udsatte opsøger mig, som så kan give redskaber (jeg bruger acceptprocaessen) til at takle den psykopat. Nogle gange lykkes det. Og nogle gange lykkes det at få lavet det, jeg kalder knibtangsøvelsen, altså hvor det er den udsatte, der finder andre der også er mere eller mindre udsatte, og så kan stå sammen og efterhånden, jo flere der kommer med, så kommer psykopaten til at stå alene til sidst og må se sine egne handlinger og ødelæggelser i øjnene. Så er der mulighed for at psykopaten ændrer sig og bliver en god og velfungerende medarbejder. Det er nu så rart, når det sker.

Så når andre kan, så kan du også. Det starter inden i dig.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar