Lise Seidelin


Psykisk overgreb

Oprettet af Lise Seidelin i
Dagsaktuelt

Når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så er den psykiske side af overgrebene oftest den værste. Den fysiske side kan være slem, men den kan hele af sig selv, mens den psykiske side oftest kræver, at vi gør en aktiv indsats for at lære at takle den skade, de psykisk overgreb medfører / har medført. Der er nemlig oftest følgevirkninger som også er der, når man ikke mere er udsat for overgrebene. F.eks. at man er flyttet fra den udøvende, eller at man er fyret.

 

Den anden side af det er, at det er svært at blive troet, når man er udsat for psykisk overgreb. Den der laver overgrebene gør det oftest så indirekte, eller når andre ikke er tilstede, så den ikke ses af andre. Det gør det hele endnu værre, at omgivelserne f.eks. beskylder en for at lyve, når man siger sandheden om de psykiske overgreb.

f.eks. siger andre: ”Det er jo ikke noget”, ”du er for sart”, ”du er for sensibel”, det er dig, der opfatter det helt forkert”, osv. osv. osv. Hvor jeg dog kender det, ikke bare fra mig selv, men også fra dem jeg vejleder.

 

Så her er det vigtigt at finde nogen, der reelt tror en, så man føler sig troet, taget alvorligt og værdsat, når man gør det, så kan man også begynde at lære, hvordan man takle de psykiske overgreb. Jeg bruger acceptprocessen og gør det gennem samtaleterapi og visualisering, så du lærer redskaberne til at takle de psykiske overgreb.

 

Så når jeg kan lære det, og andre kan, så kan du også. Det starter med, at du begynder at tro på dig selv, at det, du reelt har oplevet faktisk er det, du har oplevet. Husk, du er god nok, lige meget, hvad andre siger.

 

Psykopatiske træk

Oprettet af Lise Seidelin i
Dagsaktuelt

Vi kan alle sammen have psykopatiske træk, f.eks. når vi bliver vrede og lader vores vrede gå ud over andre. Det er helt normalt. Men det er ikke særlig godt, hverken for os eller for den, det går ud over.

 

Men når vi begynder at have mange psykopatiske træk, og vi lader dem alle sammen gå ud over andre, så er det meget forkert. Og det er meget skadeligt for både den, der gør det og den det går ud over.

 

I daglig tale snakker vi så om en psykopat, og når det bliver rigtigt slemt, så kan en læge stille diagnosen psykopat.

 

Her kan du se en række kriterier for, hvad der er af psykopatiske træk.

 

http://lisegaarden.dk.linux181.unoeuro-server.com/Psykopat_kriterier_2

 

Angst – bange

Oprettet af Lise Seidelin i
Dagsaktuelt

Når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så bliver vi oftest bange, og nogle gange så bange, så man kan kalde det angst. Det er helt forståeligt. Hvor jeg dog kender det. Ikke bare fra mig selv, men også fra dem, jeg vejleder og hjælper. Er det os, den udsatte, der er galt på den? Er det vores skyld? Er det os, der er forkerte, dumme, syge, osv. sådan som vi bliver beskyldt for?

 

Men også angst for, hvornår det næste overgreb kommer, hvornår mister den udøvende igen besindelsen, og lader det gå ud over os.

 

Da jeg var sammen med min dengang voldelige mand, der var det sådan, at de første 5 år vi var gift, havde jeg det faktisk godt. Jeg ved i dag, at der var psykisk vold, men jeg var hjemmefra så vant til at blive bestemt over og for, så for mig var det sådan, livet var. Det i sig selv gav ingen angst. Men da jeg første gang blev udsat for fysisk vold, det var kun en lussing, der blev min grundvold rystet, og derefter var jeg angst. Hvad havde jeg gjort forkert? Hvornår kom det næste? Hvad skulle jeg gøre?

Da jeg så ikke blev udsat for fysisk vold det næste ½ år, så blev angsten mindre og mindre. Jeg blev igen gladere og gladere, men så kom det næste fysiske vold, denne gang flere slag, så det rystede mig selvfølgelig igen. Sådan gik der 2 år, hvor jeg fik det bedre mellem de fysiske vold, og blev rystet hver gang jeg blev udsat for vold igen. Så ville jeg skilles, da han sidste gang ikke af sig selv var holdt op med at slå mig, men jeg måtte flygte ud af lejligheden.

Jeg troede nu, da vi blev skilt, at det var slut med volden. Det var jo dejligt, og jeg havde det godt igen. Men nej! Volden fortsatte. Der skulle jo være samkvem omkring vores søn. Så min angst kom igen. Det gik der så yderligere 4 år med. Og den fysiske vold blev hver gang værre og værre.

Sidste gang stod han og slog mig med en kæp, mens jeg sad på min søns seng, sammen med sønnen. Der var ingen flugtmuligheder, så her skete det helt ubevidst, jeg sparkede igen. Det blev han så bange for, så det blev sidste gang jeg var ude for fysisk vold. Men så blev den psykiske vold værre. Det fortsatte i yderligere 7 år.

Så angsten fortsatte.

 

Men det er ikke altid så let at gennemskue, hvorfor man er bange eller angst.

Vi er alle mere eller mindre udsat for Janteloven. Du skal ikke tro, du er noget, kan noget, osv. Det kan godt give en grundlæggende angst i os, som vi ikke er klar over, at det faktisk er det, der gør det. Vi bliver urolige, tør ikke gå fremmede steder, være i lukkede rum, snakke med femmede, osv. osv. vi føler vi ikke er gode nok, ikke er pæne nok, ikke har det rigtige tøj på, osv. osv.

Der er også mange ting, vi kan blive bange for i film, når andre i sjov vil skræmme os, men det går hurtigt over igen, og er en sund, normal og god reaktion, der viser, at vores funktioner virker. Funktionerne er der jo for at vi når vi kommer i reelt farlige situationer reagerer, så vi takler den farlige situation – kamp, lugt eller stivne – altså adrenalinreaktionen.

 

Når vi er bange – angste, så begynder hænderne at svede, hjertet slår noget hurtigere, vi fryser eller sveder, vores immunforsvar bliver svagt, og vi bliver oftere syge, osv. osv. Når det kun er kortvarende, så er det helt i orden, men når det bliver længerevarende, begynder at blive kronisk, så er det noget, der skal gøres noget ved. Vi skal lære at takle det, at være bange – angst.

Altså at skabe ro og fred inden i os selv, så selv om vi er udsat for negative påvirkninger, så ved vi, hvordan vi takler det, så det går hurtigt over igen.

 

Det kan lade sig gøre. Jeg bruger acceptprocessen, som er utroligt effektiv, når man bruger den.

 

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også.

Gode råd – facitliste

Oprettet af Lise Seidelin i
Ikke kategoriseret

Når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så kan det være utroligt svært at finde ud af, hvad man skal og ikke skal. Oftest er det problemet, om man skal gå eller bliver. Mange har den holdning og tro, at de skal fortælle andre at de skal gå fra den udøvende. men det kan være, det slet ikke er muligt, eller at man ikke ønsker det. nogle vil så skrive på mine sider, i Forum, Facebook, osv. at den udsatte skal gå. Men der er ingen facitliste, når man er udsat. Det der er rigtigt for den ene kan være direkte forkert for den anden. Det er kun den enkelte selv, der ved, hvad der er rigtigt for den enkelte. Alt andet vil være at bestemme over og dømme, fordømme. Og det er der jo intet godt i.

Så jeg har en regel om, at gode råd må man ikke give. Altså ingen ”Du skal …..” :-)

Det der derimod vil være godt, er, at fortælle ens egen historie, hvilke erfaringer man har, hvordan livet er for en selv, hvad man selv har gjort for at få det godt, osv. så, at skrive : ”Jeg har oplevet ….”, ”Min erfaring er …..” Det vil gavne utroligt mange og gøre meget godt. Så vi alle føler en forståelse for vores situation, fordi andre har oplevet det samme.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også.

Er det en psykopat?

Oprettet af Lise Seidelin i
Ikke kategoriseret

Når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, en med psykopatiske træk, en sociopat, en borderline, osv. osv. så er spørgsmålet ofte, er den udøvende en psykopat? Det er et eller andet sted jo helt ligegyldigt, men samtidig er det også rigtigt rart at vide.

Jeg har en liste med kriterier, som man kan bruge:
http://lisegaarden.dk.linux181.unoeuro-server.com/Psykopat_kriterier_2
Her kan man få et indtryk af, hvad det kan være.

Men lige meget om det er en psykopat, eller om det ikke er, så skal man lære at takle den måde, som den udøvende er på. Og også lige meget om man skal væk fra den udøvende, eller man skal blive, skal man lære det.

Der er så mange, der siger til os, at den og den person er en psykopat. Og ja! Vi kan alle have psykopatiske træk, ingen tvivl om det. Men der er nogen, der har flere end andre. Og der er nogen, der bliver værre i nogle situationer. Osv. osv. osv.

Vi har også en tendens til lige så snart, der er det mindste negativt ved en person, så stempler vi den person, som psykopat. Det gør, at personen bliver mere desperat og kan udvikle flere psykopatiske træk, også selv om det slet ikke ligger til personen. Vi dømmer andre negativt, det er desværre noget, vi er så gode til – Janteloven virker alle mulige steder og gør livet surt for os. Vi kommer på den måde til at se andre som mere psykopater, end de faktisk er.

Så der er mange ting, der spiller ind, når vi skal finde ud af, om det er en psykopat eller ej.

Men stadig det vigtigste er, at vi lærer at takle det negative ved andre mennesker. Livet bliver så rart, når vi lærer det.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også.

Drømme / mareridt

Oprettet af Lise Seidelin i
Dagsaktuelt

I drømme har vi det med at flygte fra problemerne. Især når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. osv. vi vil væk fra alt det ubehagelige, og det er jo helt forståeligt.

 

Men hvis vi skal have det godt, så er der en mulighed, nemlig at vi vender rundt og begynder at ”tage tyren ved hornene”, altså lige så snart vi kan, når vi vågner fra et mareridt, så i stedet for at flygte, så vender vi rundt og går hen imod det, der er så farligt. Du kan huske dig selv på, at du reelt ligger trygt i din seng, og at der jo reelt ikke kan ske dig noget. Det er ”bare” i tanken, du gør det.

 

Jeg kan huske, jeg i en lang periode have drømme / mareridt om krige, hvor jeg netop flygtede. Det er jo helt forståeligt. Da jeg så havde lært noget om konfrontation, så gjorde jeg det, at jeg lige så snart, jeg blev så bevidst i drømmen, så jeg kunne, vendte jeg rundt. Her gik jeg så hen mod mor, som altid var med i krigsdrømmene. Det var selvfølgelig angstprovokerende, utrygt og noget, jeg helst ikke ville. Men jeg gentog det igen og igen og igen, hver gang krigsdrømmene kom. Og til sidst hold krigsdrømmene helt op. Jeg tror faktisk ikke, jeg har haft krigsdrømme siden.

 

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også.

Diagnose (sygeliggørelse) modsat sund og rask

Oprettet af Lise Seidelin i
Dagsaktuelt

Når vi er eller har været udsat for mobning, Janteloven, vold, en psykopat, osv. osv. så er en af de ting, vi alt for ofte er udsat for sygeliggørelse. Det er ikke kun den udøvende, der gør det, men også vores omgivelser. Når så systemet – kommunen, Statsforvaltningen, retten, politiet, egen læge, osv. osv. også sygeliggør os – den udsatte, så bliver det endnu sværere. Lægen giver en diagnose, og så går sygeliggørelsen ellers i gang i hele systemet. Vi bliver stemplet som den, der ikke duer til noget, mens den udøvende, der ofte har et job og klarer det fuld tid, bliver set på som den, der er velfungerende. Og sådan kommer det jo også til at se ud udefra. Selv om det reelt inden for ”hjemmets fire vægge” er lige omvendt.

 

Så vi skal tænke os om, inden vi går i gang med at ville have en diagnose, så vi kan få penge ud af systemet. Det handler om resten af vores liv, for vi bliver den, der er sindssyg, mens den udøvende er den raske og sunde. Selvfølgelig skal vi have hjælp, men vi skal tænke os om, hvordan vi gør det.

Har vi reelt brug for den form for hjælp, som vi bliver tilbudt?

Eller har vi ikke det?

Har vi brug for noget helt andet?

Skal vi på førtidspension? Fordi vi er helt ødelagte af overgrebene?

Eller har vi ”bare” brug for et lille kærligt skub til at tro på, at vi er helt normale, sunde og raske, mens den udøvende er den, der reelt er den syge?

 

Vi er så vant til at få at vide, at det er os, der er den syge, den dumme, den der ikke duer til noget, så vi ender med at tro på det. Og derfor gør vi tingene for os selv sådan, så det ender med, at vi får den tro opfyldt.

Men det er kun en tro.

 

Så vi kan lige så godt vende den rundt og tro, at vi er dejlige, vidunderlige og helt normale og normalt reagerende mennesker, sunde og raske.

Ja! Det er hårdt. Ingen tvivl om det. Men det er en tro inden i os, hvor vi jo lige så godt kan tro, at vi er velfungerende, som vi kan tro, at vi ikke er det. Bare fordi den udøvende og vores omgivelser og systemet siger det, så behøver det jo ikke at være sandt.

Når vi et stykke tid har troet, at vi er normale, så bliver det mindre og mindre hårdt, og vi får det bedre og bedre, og så kan vi klare mere og mere.

Jeg ser det så tit, det er så dejligt, når det sker.

 

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Du må gerne tro, at du er sund og rask og velfungerende, helt normal med naturlige reaktioner, på det du er udsat for.

 

”Karma”

Oprettet af Lise Seidelin i
Dagsaktuelt

”Karma”

 

Karma er årsag og virkning, altså at vi får, hvad vi giver. Men også at vi har en opgave her i livet, som vi skal opfylde. Når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så alt for ofte bruger den udøvende karma som noget til at fortælle den udsatte, at de selv er ude om det, for det er deres karma. Altså at den udøvende er uden skyld, men at det er den udsattes egen fejl, fordi de har selv gjort det via deres karma, de skal være mere positive, hvis de udsatte skal have det godt.

Den udøvende vil have, at den udsatte laver endnu flere ting for den udøvende, gør, som der bliver sagt, osv. osv. altså den udsatte skal please endnu mere. Og det er virkelig galt. Det at please har intet at gøre med noget positivt. Det ubevidste signal i at please er meget negativt. Så det er negativ karma.

 

Hvor jeg dog kender det. Den var jeg også udsat for, dengang jeg begyndte at komme i de alternative kredse, så var den vold, jeg blev udsat for min egen skyld, det var mig, der var forkert på den. Ja ja! Det var dengang. Og hvor var det dog forkert, det blev brugt til at ”slå” mig psykisk med, for at holde mig nede. Den udøvende der siger det, er jo den, der er galt på den.

 

Men samtidig er der også meget rigtigt i det, at fordi jeg var så angst følte mig så forkert, dum, uduelig og ubrugelig, så fik jeg en masse negativt tilbage. Så da jeg lærte, at jeg er god nok, dejlig, vidunderlig og kan en masse, så begyndte det at vende, fordi jeg så ikke havde en negativ holdning til mig selv, men begyndte at have en positiv holdning til mig selv. Og at de andres fejl var deres problem, dem der var galt på den. Det er så dejligt, at få alle de positive tilbagemeldinger hele tiden. Det gør det hele endnu dejligere, og endnu lettere at tro på, at jeg er god nok. Det er bare så rart.

 

Jeg ser det også hos dem, jeg vejleder, der sker ofte det samme. Det er så rart, når det lykkes. Altså at de lærer, at de er gode nok, dejlige og vidunderlige mennesker, elskede bare fordi de er til – er født. Intet andet. Så bliver mennesker omkring dem også gode nok, dejlige og vidunderlige mennesker, elskede bare fordi de er til – er født. Intet andet.

 

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det starter inden i dig selv, så kommer det også til dine omgivelser. En dråbe der rammer vandet spreder mange og store ringe.

 

“Vulkanen”

Oprettet af Lise Seidelin i
Dagsaktuelt

“Vulkanen”

 

Vi har som mennesker en fortrængnings- og fornægtelsesmekanisme, som er helt ubevist. Når der er noget, der er for svært for os, så helt ubevidst, så fortrænger vi tingene for at kunne klare livet. Det sker især, når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. osv. alle de ting, som er svære for os at takle.

 

Jeg plejer at beskrive det, som at vi lægger det ned i en psykisk byld, hvor vi så lægger låg på. Låget kan være tykkere eller tyndere, men jo mere vi fornægter, fortrænger og skubber tingene væk, ikke vil have med dem at gøre, jo tykkere bliver låget. Og ja, så kan vi fungere i dagligdagen.

 

Men!

Men!

Men!

 

Alt det der er ”fejet ind under gulvtæppet” – lagt ned i den psykiske byld, det ligger der, og når der kommer nok af det, så begynder det at gøre skade. Det kommer ud i ukontrollerede udbrudt, eller helt malplacerede hentydninger om dette er hint, osv. Altså man kan beskrive det, som at den psykiske byld bliver for stor og der kommet en vulkan op, fordi trykket var for stort. Det letter og så klarer vi den lidt igen, hvor tingene fungere for os, men det er kun midlertidigt, for problemerne er der jo stadig nede i den psykiske byld.

 

Så det vi kan gøre, er, at vi helt bevidst holder fokus på de ting, vi har fortrængt – som jeg skrev om i går. Når vi holder fokus på det, der er i den psykiske byld, så gør vi faktisk det, at vi helt kontrolleret prikker hul gennem låget til den psykiske byld, og så kommer vulkanen igen i gang. Men nu ved vi, hvad det er, vi har med at gøre, så det er en bevidst proces, som vi selv styrer.

Jo mere vi så holder fokus, jo værre vil det blive for os, fordi vi ser og mærker vulkanen. Nu er det som om at få tørret op. Her bruger jeg så acceptprocessen, så bliver der rigtigt grundigt tørret op. Og så begynder vi at få det reelt godt, netop fordi der bliver tømt ud i den psykiske byld i stedet for, at vi putter mere og mere ned i den.

 

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Jeg skal gerne hjælpe dig med det, hvis du ønsker det. Det er så dejligt at se et andet menneske få det bedre og bedre og bedre.

 

 

SV: “Vulkanen”
17/05/2015  af Jonny Jensen
Hvor ER det flot beskrevet :D . Jeg har efterhånden en del “bylder” :( :) . Jeg beholder låget på dem endnu :D , er lidt bange for vulkanen og evt en efterfølgende katastrofe :D Men tænker meget på det der er under lågene. :/ men “det går nok” ;-)
  SV: “Vulkanen”
17/05/2015  af Lise Seidelin
Kære dejlige Jonny!TAK for endnu et godt indlæg. Hvor er det helt forståeligt, at du er bange for det ukendte. Det er helt almindeligt. Vi tror det gode der kommer er farligt. Hvor jeg dog kender det.Men gør man det rigtigt, altså med f.eks. acceptprocessen, så forsvinder “bylderne”, når man tør se på dem. Det er det, der er hele fidusen.Held og lykke med dig, dine og dit.

De kærligste hilsner
fra Lise

Når vi ser på årsagen

Oprettet af Lise Seidelin i
Dagsaktuelt

Når vi ser på årsagen

 

  Når vi ser på årsagen
16/05/2015  af Lise Seidelin
Jeg oplever så tit, at når man virkelig tør se på den psykiske årsag til et eller andet problem, så når man ser på årsagen, så bliver alle symptomerne værre og værre. Især når man ser på overgreb, vold, en psykopat, de psykopatiske træk, osv. osv. så bliver det endnu værre, når man giver sig selv lov til virkelig at se på det. og så flygter vi, for det er for svært. Og så bliver det endnu værre og værre i dagligdagen.Dengang jeg skrev min første bog, der var der et helt bestemt afsnit om smerter i mit venstre knæ. Hver gang jeg nåede lige til det afsnit, så blev smerterne meget forstærket. Men også sådan, at hver gang jeg forblev i smerten, fortsatte med at tænke på smerten i knæet, så med tiden og antallet af gange jeg følte smerten, så blev den efterhånden mindre og mindre. Jeg vidste også, at det var noget med min barndom, så den tanke gav jeg også lov til at være der – accepterede, og jo mere jeg turde være i den og lod være med at flygte, jo mindre farlig blev den, og jo bedre fik jeg det. Det er meget meget længe siden, jeg har haft ondt i venstre knæ. Det er bare så dejligt. Og selv nu hvor jeg skriver om det, kommer der ingen smerter. Dejligt.Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det er at turde lade være med at flygte fra følelserne, tankerne, og alt det vi faktisk har æret igennem. Så kommer det.
SV: Når vi ser på årsagen
16/05/2015  af Jonny Jensen
Accept, JA. Men for pokker hvor er det svært hehe :) .
God weekend :)
Kh Jonny
SV: Når vi ser på årsagen
16/05/2015  af Susanne Madsen
Hej Lise
Du skriver man ikke skal løbe fra føelserne, jeg har kendt en mand i 2 år, og han viste sig at være psykopat, men jeg har stadig føelser for ham, men detv er hambedst for både mine børn og mig selv at “droppe”ham, skal jeg så bare lade være med at løbe fra føleserne???
Hilsen Susanne Madsen.
  SV: Når vi ser på årsagen
17/05/2015  af Lise Seidelin
Kære Susanne!TAK fordi du spørger, når der er noget, du ikke forstår.Prøv at læse dagens indlæg “Vulkanen”, så vil du måske forstå noget. Det er i arbejdet inden i dig, du skal i gang med acceptprocessen. :-)Du må gøre det, der er rigtigt for dig. Det er kun dig, der ved, om du skal droppe ham eller blive. Der er mange ting, der skal tages i betragtning. Jeg skal gerne hjælpe dig vejlede dig og give dig redskaber, så du kan finde din vej frem, så du kan gøre det, der er bedst for dig og dine dejlige børn.Husk nu, at lige meget hvad andre siger og gør, og lige meget hvad du vælger, så er du et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet.De kærligste hilsner
fra Lise