Vi går på arbejder og yder en indsats, som vi gør så godt vi kan. Men nogle ledere / chefer kan ikke finde ud af at give os tryghed, anerkendelse, lyst til at arbejde. Sådan er det bare nogle gange. Når vi så også har været eller er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så kommer det til at minde om overgrebene, volden, osv. så vi reagerer ud fra det, i stedet for at lade være med at lade os påvirke.

Der er to måder tingene opstår:

  • Den ene er, at vi selv laver en projektion på lederen af de overgreb, vold, osv. vi har været ude for, og at vi derfor bliver utrygge
  • Den anden er, at det er lederen, der selv har problemer, og derfor ikke udstråler tryghed til os.

Lige meget om det er den ene eller anden måde tingene opstår på, så skal vi inde i os selv, i gang med at finde vores egen ro og tryghed inde i os selv. Den følelse af utryghed vi har inde i os, skal vi have bearbejdet. Jeg bruger acceptprocessen. Det virker godt.

Dernæst skal vi have trukket projektionen – overførslen hjem til os selv, hvis det er overgrebene, volden, osv. vi har overført til lederen.

Hvis det er lederen, der selv har problemer, så skal vi inden i os, sige til os selv, at det er lederens problem ikke vores, så vi bliver upåvirkede af lederes problemer. De er lederens ansvar ikke vores.

Når vi finder vores ro og vore egen tryghed inden i os, så vil vi kunne takle tingene anderledes, end hvis vi er utrygge og urolige. Det kan lederen mærke og lederen holder så oftest op med at lave projektioner på os. Det vi siger og gør, vores kropsholdning, osv. ændrer sig, når vi er trygge og udstråler tryghed.

Det er så dejligt, når det sker.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det er inden i dig, det foregår.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

1 kommentar

Skriv et svar