Vise forståelse for en, der er udsat for en psykopat

Man opfylder ikke sine drømme ved at stjæle andres

Vi har alle en større eller mindre tilbøjelighed til at tro, at det som de andre gør og siger og drømmer om, at det er det rigtige – altså en følgevirkning af Janteloven. Men man opfylder ikke sine drømme ved at stjæle andres. Altså at vi tror, det, som vi selv synes ikke er rigtigt, men at det som alle de andre synes, det er det rigtige.

Men det vi så gør, er, at vi stjæler de andres drømme og gør dem til vores egne, men reelt er det jo stadig de andres drømme, og det har intet at gøre med, hvad vi selv synes og drømmer om.

Du skal finde dine egne drømme og leve dem ud

Det er så let og enkelt at sige, at du skal finde dine egne drømme og leve dem ud.

Men!
Men!
Men!

Det er slet slet ikke let at finde ud af, slet ikke når man er udsat for Janteloven og / eller bagtalelse, mobning, overgreb, vold især den psykiske vold, men også den fysiske vold, en psykopat, borderliner, osv. osv.
Det der sker, er, at vores tanker og følelser helt kommer til at handle om / er ovre i en anden person. Vi tror, det er den udøvende, der er rigtig på den, og at vi selv er forkerte. Så kan vi jo slet slet ikke finde ud af, hvad vores egne drømme reelt er. Vi tror det, men faktisk ved vi det ikke, fordi vores tanker og følelser helt er omkring andre. Det er ikke omkring os selv, hvad vi selv egentlig vil og ønsker.

Så det vi alle først skal i gang med, det er, at få vores tanker og følelser til at handle om os selv. Når vi gør det, så vil vi kunne finde vores egne drømme og derefter leve dem ud. Det er så dejligt at se, når det lykkes.

Øvelse gør mester

Jeg bruger acceptprocessen til at vende tankerne og følelserne til en selv. Det er ret enkelt, men det er ofte stadig meget svært, fordi vanen skal brydes. Men det kan lade sig gøre. Og så er det at blive ved og ved og ved med at øve sig, så kommer det.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også.

 

Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar