Jeg har fået lov til at sætte den opgave – Voldsramte kvinder – Stop volden –  ind. Den er lavet af Pernille og Ann-Katrine fra Sundskolen 9. B.

Det er en meget fint opgave, hvor de kommer rundt omkring mange ting. Deres konklusion er meget fin, så den sætter jeg lige ind her:

Konklusion:

Det vi har fået ud af vores emne er at voldsramte kvinder, ikke bare er en kvinder der er blevet slået et par gange, men der ligger meget mere bag, der er f.eks. mange former for vold og partner vold er meget værre end de fleste andre voldsformer.
Der er ikke mange, der ved at dét at blive truet, nedgjort, kontrolleret og konstant kritiseret er psykisk vold.
Andre former for vold er den seksuelle, økonomiske og materielle vold. Når du bliver tvunget til noget, du ikke selv ønsker, så er det vold.
Folk tror de ved, hvad de taler om, men det gør de ikke. Kvinden er afhængig af manden og hans svingninger – og omvendt. De har et spil kørende, som de ikke er bevidste om. Kvinden ved ikke, at det er noget i hendes indre, der gør, at hun ikke bare kan forlade manden.
Vold er i alle sociale lag af vores samfund. Det er både direktørens og overlægens kone og damen nede i supermarkedet, der udsættes for vold. Det kan ramme alle. Skam, skyldfølelse og mangel på erkendelse i et voldeligt forhold fylder rigtig meget, og derfor undertrykkes og ties det ofte ihjel.

 

 

 

Voldsramte kvinder – Stop volden

 

Indholdsfortegnelse:

 

Produktindhold ………………………………………………………………………………………………………………4

Kreativ produktion …………………………………………………………………………………………………………..4

Problemformulering ……………………………………………………………………………………………………….5

Ugeplan ………………………………………………………………………………………………………………………….6

Definition af vold mod kvinder ………………………………………………………………………………………7

  • Psykisk vold.
  • Fysisk vold.
  • Materiel vold.
  • Seksuel vold.
  • Økonomisk vold.
  • Eksempel fra Dannerhuset.

 

Når det sker …………………………………………………………………………………………………………………..9

  • Hvordan opstår volden mod kvinden?
  • Eksempel fra Dannerhuset.

Jeg har en fortid ………………………………………………………………………………………………………….10

  • Hvad betydning har fortiden?

Kan du se jeg bliver slået ……………………………………………………………………………………………..11

  • Hvad er tegn på kvinden er udsat for vold?

Jeg finder mig i for meget ……………………………………………………………………………………………11

  • Hvorfor finder de sig i det?

Jeg kan mærke det bagefter ………………………………………………………………………………………………12

  • Hvad er konsekvensen?
  • Interview med psykolog.
  • Eksempel fra Dannerhuset.

Du er ikke normal ……………………………………………………………………………………………………………..13

  • Hvad sker psykisk oppe i hovedet på partneren?
  • Magt menneske.

Hjælp mig ……………………………………………………………………………………………………………………….15

  • Hvordan får de hjælp
  • Krisecenter Dannerhuset.

Stop volden ……………………………………………………………………………………………………………………16

Viden fra Dannerhuset …………………………………………………………………………………………………..17

interview ………………………………………………………………………………………………………………………..18

Statiskker………………………………………………………………………………………………………………………..20

Vores holdning ………………………………………………………………………………………………………………21

Konklusion ……………………………………………………………………………………………………………………..22

Kildeangivelse ………………………………………………………………………………………………………………..23

Logbog ………………………………………………………………………………………………………………………….24

 

Produktindhold: PowerPoint og 2 kort film.

 

Kreativt produkt: ingen ting.

 

 

 

Problemformulering

 

  • Voldsramt kvinde

Emne begrundelse

Man ved det sker, men det er ikke noget man snakker om. Derfor kunne det være spændene at få kendskab til.

Overordnet spørgsmål.

Hvad vil det sige at være voldsramt kvinde?

 

Spørgsmål.

Hvordan kan man definere vold mod kvinder?

Hvordan opstår volden mod kvinderne?

Hvad betydning har fortiden?

Hvad er tegn på kvinden er udsat for vold?

Hvorfor finder kvinderne sig i det?

Hvad er konsekvensen for kvinden?

Hvad sker der psykisk oppe i hoved på partneren?

Hvordan får de hjælp?

 

Ugeplan:

 

Mandag: går vi i gang med at læse de interview vi har fået, og så småt med at skrive.

 

Tirsdag: Får vi skrevet en del.

 

Onsdag: Tager vi til København og besøger Dannerhuset.

 

Torsdag: skriver vi det sidste ind, gennemlæser opgaven og sætter den sammen.

 

Fredag: Laver fremlæggelse og afleverer opgaven klokken 12:00.

 

 

Voldsramte kvinder.

 

Definition af vold mod kvinder.

Vold giver voldsudøveren (manden) en følelse af styrke, kontrol og magt over den anden person eller bare en oplevelse af magt.

Vold der udøves af en partner (manden) er tit og ofte meget værre end andre former for vold, de fleste politimeldte sager af vold mod kvinder er oftere medført kontakt til skadestuer.

Der er ikke mange, der ved at dét at blive truet, nedgjort, kontrolleret og konstant kritiseret er psykisk vold.
Andre former for vold er den seksuelle, økonomiske og materielle vold. Når du bliver tvunget til noget, du ikke selv ønsker, så er det vold.

Eksempler på psykisk vold:

  • Angrebet på din personlighed.
  • Latterliggjort, ydmyget og kritiseret og bliver kaldt øgenavne.
  • Overvåget og isoleret, at du fx ikke må have indflydelse på påklædning, interesser og meninger.
  • Beskyldt for at være syg eller hysterisk, der sættes spørgsmålstegn ved din egen dømmekraft og handlinger
  • Forfulgt og udspioneret.
  • Truet – truslerne kan fx handle om at slå, mishandle, begå selvmord eller bortføre børnene.

 

 

Eksempler på fysisk vold:

  • Rusket, slået, sparket og får lussinger.
  • Forsøgt kvalt.
  • Stukket med kniv eller andre genstande.
  • Forhindret i at få opfyldt fysiske behov som søvn og mad.

 

Eksempel på Materiel vold:

  • Dine ting bliver ødelagt eller taget fra dig – fx at uerstattelige fotos bliver klippet i stykker, eller når du oplever decideret hærværk.
  • Der bliver kastet med dine ting.

 

Eksempel på seksuel vold:

  • tvunget til sex
  • Presset til former for sex, som du ikke har lyst til
  • mishandlet seksuelt
  • nedgjort seksuelt

 

Eksempel på økonomisk vold:

  • Forhindret i at råde over din egen økonomi.
  • Nægtet adgang til din egen og en eventuel fælles bankkonto.
  • Forhindret i at have en indtægt og presses ud i at tigge om penge.
  • Tvunget til at underskrive et lån eller bliver gældsat på anden vis.

 

Der er faktisk også en sjette form for vold; det man kalder for latent, det er en vold som kvinder selv skaber, ved hele tiden at have frygten for vold, fordi hun har været udsat for det en gang før.

Men alligevel er der tit en sammenhæng mellem de forskellige former for vold.

Årlig er der. 28.000 kvinder der bliver udsat for en eller anden form for partnervold, herunder er der.  80% af, det sker efter skilsmisse.

 

Vi har vi et eksempel, fra Dannerhuset, hvor en kvinde havde været udsat for ’’materiel’’ og ’’psykisk vold’’, manden tog simpelthen alle hendes ejendele og smed dem ud af vinduet og sagde, at han var ligeglad med hende. Det med at han smider alle hendes ting ud af vinduet er materiel vold og det med at han siger,  at han er ligeglad med hende er psykisk vold.

 

Når det sker.

Volden sker mange gange, fordi manden ikke ved hvad han ellers skal gøre (afmagt), på den måde viser han hende, at det er ham som bestemmer og hvis hun ikke gør som han siger, så bliver han voldelig (magt). Han vil gerne have magt, men det bliver i stedet bare et tegn på afmagt.

Det kan være at et skænderi, hvor han vil vise at han bestemmer, udvikler sig uden at det egentlig er meningen, at han vil gøre hende fortræd. Han mangler måske verbale færdigheder til at vinde skænderiet og temperamentet løber af med ham, det kan samtidig også skyldes jalousi overfor kvinden. Tit kan volden også fremstå, ved at manden er meget kontrollerende, og har magten over konen/kæresten.

F.eks. hvis man oplever at ens veninde ikke må så meget for sin mand, eller hvis manden tit svarer for konen. Han kan tit være bange for at hun vil røbe noget, eller bringe skam over ham ved at sige noget forkert/pinligt.

Det kan også være den sociale arv. Dvs. manden kan selv have været udsat for vold i barndommen, hvor han selv er blevet slået eller har set far slå mor. På denne måde har han lært at løse konflikter, selvom han ikke vil være ligesom sine forældre, så er det svært at bryde den sociale arv.

 

Mange gange opstår volden først efter kvinden vil skilles. Manden kan føle afmagt over ikke at kunne gøre noget og ikke har været ’’god nok’’ til at hun vil blive hos ham.

 

Her har vi et eksempel fra Dannerhuset:

 på fysisk vold hvor at en kvinde simpelthen selv ’’planlægger’’ sine tæsk så børnene ikke opdager det. Hun får passet dem f.eks. hver tirsdag hos sin mor, søster eller veninde og sørger så for at være lidt provokerende imens de er væk, så manden slår hende. Så kan hun holde ’’ fri’’ resten af ugen. Så ved hun han ikke slår hende imens børene er hjemme. Så hun ved på forhånd, hvornår hun skal have sine tæsk, så børnene ikke opdager der er problemer i forholdet, også for at ligesom at beskytte dem.

 

Jeg har en fortid.

Fortiden kan have en betydning i nogle tilfælde, også til at de bliver hos manden der slår dem. De kan have været hjemmefra trænet til at udholde smerten, som prisen for at de kan være nær den person, som de siger at de elsker. Det er et kærlighedsmønster, de har indlært meget tidligt i forhold til deres forældre.

Voldsramte kvinder kan typisk også haft en voldelig barndom, præget af angst, mishandling, kriminalitet og set med andres øjne tydelig mangel på tryghed, omsorg og beskyttelse fra enten den ene – eller begge forældres side.

Men de kan også bare have levet i en helt normal barndom i en rigtig ’’kerne-familie’’, men bare have fundet, sig en voldelig partner.

 

Kan du se jeg bliver slået?

I de fleste tilfælde er det ikke nemt at se, at der er vold i forholdet, for volden sker når de er alene. Tit virker forholdet helt fint og normalt udenpå, og alle smiler og er glade. Det kan være svært for omverdenen at se igennem den pæne facade som de tit har. Mange ’’voldelige ægteskaber’’ er hemmelige. Selvfølgelig kan man se hvis hun er blevet slået eller har blå mærker i hovedet, men manden vil mange gange slå der hvor tøjet dækker, sådan at ingen kan se det.

Men tit kan volden også fremstå, ved at manden er meget kontrollerende, og har magten over konen/kæresten.

F.eks. hvis man oplever at ens veninde ikke må så meget for sin mand, eller hvis manden tit svarer for konen. Han kan tit være bange for at hun vil røber noget, eller bringe skam over ham ved at sige noget forkert/pinligt. Manden slår/truer i situationer, hvor han gerne vil sætte grænser for hende. Han vil meget gerne bestemme, hvad hun må, hvad hun laver, hvem hun omgås med og hvad hun må vide.

Han har den opfattelse af kvinden, at der er noget galt med hende og hun skal opdrages.

 

Jeg finder mig i for meget.

Folk tror de ved, hvad de taler om, men det gør de ikke. Kvinden er afhængig af manden og hans svingninger  og omvendt. De har et spil kørende, som de ikke er bevidste om. Kvinden ved ikke, at det er noget i hendes indre, der gør, at hun ikke bare kan forlade manden.

 

Undersøgelser fra 1970’erne og frem til nu viser den samme tendens: At de kvinder, der forsøger at slippe ud af et voldeligt forhold, ved at forlade hjemmet og søger hjælp udefra, vender godt halvdelen af dem tilbage til partneren igen efter ganske kort tid.

 

Mange er inde i det man kalder et psykisk fængsel som man ikke kan flygte fra. De har meget lavt selvværd og syntes måske ligefrem at de har fortjent det.

De kan ikke se at det manden gør, er forkert og de vænner sig til det, det bliver en ren rutine. Selvom de gerne vil væk derfra, kan det tage meget lang tid, og meget arbejde, men det kan lykkedes.

Mange vælger også at blive pga. af børnene som de evt. har sammen. De vil ikke såre dem, så de finder sig i volden, for at holde på familiebåndet.

En af grundene til at de danske piger med anden etnisk baggrund bliver, og ikke går fra manden, kan største delen af grunden være, at de skal sige farvel til både venner og familie også fordi de har en anden tro, som siger at den mand man gifter sig med, bliver man hos og finder sig i det han byder en, også tænker de tit at det er nemmere at blive og tage de slag og så have en familie og vennekreds. Det er lidt ’’nemmere’’ for danske piger de kan komme hen hos en veninde eller hos deres forældre, også fordi danskere jo har et slags større netværk af mennesker fordi de netop er født og opvokset i Danmark.

 

Jeg kan mærke det bagefter.

Der er en hel masse konsekvenser på psykiske og fysiske.

De fysiske kan være, at de skal omvende hele deres hverdag, nogen skal flytte langt væk, for manden ikke opsøger dem igen, det vil sige nyt miljø og nye venner.

Det psykiske har vi en udtalelse fra en psykolog.

Her har vi en udtalelse fra en psykolog på krisecenteret Dannerhuset:

At have levet med vold kan dog være medvirkende til depressioner, som ses hos nogle af kvinderne. Der er dog ingen tvivl om, at både kvinder og børn lever med traumer efter at have været udsat for vold.

Der er dog meget forskel på kvindernes måde at tackle det hele på, nogen af kvinderne kan leve en helt normal hverdag uden man sådan kan mærke det på dem, mens nogen har meget svært ved at passe arbejde og andre ting og sager.

Kort sagt, der er hen hel del nye begrænsninger for kvinderne efter.

 

Her har vi et eksempel fra Dannerhuset:

 på økonomisk vold med konsekvens for en kvinde, med en af anden etnisk baggrund. Hver måned når hun fik løn eller støtte fra kommunen, krævede manden de penge der stod på lønseddelen, så hun ikke selv havde styr på sin økonomi, hun fik kun lige ’’lommepenge’’ til at handle ind for, til sin familie.

Det gør så også at når de endelig går fra manden, har de ingen penge, eller også har manden taget lån i deres navn så de simpelthen har en masse gæld på sig som de skal betale af.

 

Du er ikke normal.

En mand, der udøver vold mod sin kæreste/kone, er tit det man kalder en psykopat. Psykopat betyder en person med dyssocial personlighedsstruktur. Det vil sige at han mangler ansvarsfølelse og respekt overfor andre mennesker.

Der findes flere forskellige måder at se om en person er psykopat, selvom de fleste mennesker har nogen psykopatiske træk, er man langt fra også psykopat det kan bare skyldes stress eller hvis man er under pres.

Der er dog også dem der er ’’magt mennesker’’ som bare skal have magten over sin kone og ikke kan have hun har sin egen mening og kan finde ud af, at styre sit eget liv. Han skal helst bestemme det hele der sker.

 

Her er der nogle kriterier for en psykopat og et magt menneske.

Psykopat

  • Udvise grov ligegyldighed overfor andres følelser
  • Mangle ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelse
  • Mangle evner til at fastholde forbindelser med andre mennesker.
  • Have svært ved at tolerere frustrationer og have en lav aggressionstærskel
  • Være ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf
  • Have tendens til at komme med bortforklaringer og til at være udadprojicerende, dvs. til at give

andre skylden for sine egne negative sider

Magt menneske

  • Kan ikke sætte sig ind i andres følelser.
  • Har ingen skrupler.
  • Kan ikke forudse konsekvenserne af deres handlinger. De har derfor øget tendens til misbrug.
  • Manipulerer og dominerer.
  • Bliver aggressive på meget spinkelt grundlag.
  • Har ikke evnen til at se sig selv udefra. Begår de en fejl, leder de efter fejlen hos andre
  • Har øget behov for at få deres lyst tilfredsstillet. Udmønter sig i skiftende kærlighedsforhold og høj grad af utroskab.

 

 

Hjælp mig?

De kan få hjælp på forskellige måde der er rådgivning på nette krisecentre og psykologer.

Den bedste måde at komme ud af et voldeligt forhold er nok at vælge et krisecenter et godt stykke væk fra dem normale hverdag, hvor manden ikke kan kontakte dem sådan lige og ikke ved hvor de er.

På et krisecenter foregår det sådan:

De starter med at komme ind på krisecenteret. Der får de vejledning og hjælp til at få styr på deres liv, efter denne ubehagelige og langvarig oplevelse. Det er et slags nyt hjem for dem. Det er meget forskelligt hvor længe de bor der, nogen bor der 1 dag, mens andre bor der helt op til 2 år. Kvinderne bestemmer selv hvor længe de vil bor der. Det er bare indtil de syntes, de har fået kontrol over deres liv og kan komme videre. Når kvinderne skal have hjælp på et krisecenter er det vigtigt at de selv passer på med at fortælle og give oplysninger om hvor de bor og opholder sig til andre. Dels på grund af deres sikkerhed medhensyn til manden og de andre kvinder på krisecenteret.
Når de er på krisecenteret får de sig en fast kontaktperson, som skaber tryghed. Hvis kvinderne har børn, er der særligt fokus på at få rystet mor og barn sammen, til at få et nyt liv uden vold. De kommer hver dag til en samtale med pædagoger og psykologer, hvor de snakker om at tackle reaktioner på den vold de har været udsat for, de får hjælp til indkredse de problemer som volden har gjort. De lærer rigtig meget om tale om og forstå volden. Kvinderne får en tro på, at deres liv kan forandres, og de kan leve et liv uden vold, de får i øvrigt også rigtig meget selvtillid og selvforståelse. Pårørende som familie og venner, får også vejledning og råd om at hjælpe kvinderne ud af volden. Hvis kvinden gerne vil være anonym kan hun ringe ind til et krisecenter og få telefonrådgivning, de kan også få netrådgivning, ved at skrive ind til dem.

Der er selvfølgelig nogen regler på et krisecenter, for at kunne få hjælp.

  • Du må ikke være stofmisbruger eller alkoholiker
  • Du skal kunne tage vare på dine egne børn.
  • Du har tavshedspligt om, hvem du møder på krisecenteret.

 

Stop volden.

Det er svært at stoppe fordi det er sådan et stort og udpræget problem, ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det kan også være svært at få dømt manden, der står bag volden da kvinden måske ikke har været udsat for fysisk vold, men så mange andre voldsformer så dommeren kan ikke direkte se på kvinde at hun har været et offer for vold, så dommeren skal faktisk tit sidde og selv tage stilling til om kvinden taler sandt eller ej. Da Der tit heller ingen vidner har været til det, fordi hun ikke har villet snakke med familie eller venner om det, men det eneste der er at gøre ved det er at hvis man, får bare en lille mistanke om der er noget galt i hjemme, er at snakke med kvinden om det og høre om hun vil åbne op for det og om hun virker anderledes.

Ellers er der er ikke meget andet at gøre end at åbne hjemmesider, for voldsramte kvinder hvor de kan henvende sig, eller oprette krisecentre hvor de kan komme hen at bo og er væk fra manden hvis de når så langt som at gå fra ham.

Den eneste, der faktisk kan stoppe volden er kvinden selv, ved at lade vær med at vende tilbage til manden, eller manden skal være opsat på at afvende sig med at bruge vold.

 

Viden fra Dannerhuset.

Vold mod kvinder er et problem. Det kan være svært at gøre noget ved, fordi det ofte foregår bag hjemmets mure, hvor kvinderne står alene over for den voldelige mand. Voldsramte kvinder har tit gennem flere år levet i et forhold, som ødelægger deres selvværd, så de går psykisk ned.

 

En ud af ti kvinder over 15 år er mindst én gang blevet udsat for fysisk vold fra en deres kærester eller mænd.
omkring 28.000 kvinder bliver årligt slået af sin partner

  • 25 kvinder ud af de 28.000 kvinder dør årligt af partner vold.
  • 4 ud af 10 kvinder kommer på krisecentre.
  • 50 % af de kvinder der kommer ind på krisecentre er kvinder af anden etnisk baggrund.
  • 20 % af de kvinder der går fra manden vender tilbage til ham igen efter en kort periode.

 

 Interview:

Besvarelse af spørgsmål fra Pernille & Ann-Katrine, 9. B – Sundskolen.

 

Hvad er det for nogle voldsramte kvinder der kommer hos jer

Det er alle slags kvinder, der har været udsat for en form for vold og har besluttet at forlade den mand, der har udøvet vold mod dem. De kvinder, der kommer ind og bor på krisecentret er så typisk kvinder, der ikke føler sig sikre eller simpelthen ikke har andre steder at tage hen. Ca. 50 % af kvinderne er etnisk danske og 50 % har etnisk minoritetsbaggrund. En stor andel af kvinderne har desuden børn med på krisecentret. Danner Krisecenter har plads til 17 kvinder og 17 børn. Derudover driver Danner en Åben Rådgivning, hvor kvinder kan komme ind til samtaler samt en telefonrådgivning og en netrådgivning, hvor man kan være anonym.

 

Hvad er det for en type vold kvinder kommer med? 

På krisecentret kommer der kvinder, som har været udsat for forskellige former for vold. I Dannerhuset skelner vi mellem 5 former for vold:

  • Fysisk vold (knytnæver, lussinger, kvælertag, skub mm.)
  • Psykisk vold (Angreb på personligheden, nedværdigelse, trusler, kritik, stalking mm)
  • Seksuel vold, (Voldtægt, tvang til seksuelle handlinger, seksuelt misbrug mm)
  • Økonomisk vold (fratagelse af løn, forhindre person i at have egen økonomi, forhindre person adgang til egen konto, udtage lån i personens navn uden tilladelse)
  • Materiel vold (ødelægge personens ting, fratage personen ting, hærværk)

Den psykiske vold er til stede ved alle de andre voldsformer, så den ser ved stort set alle kvinder. Der kommer også kvinder på krisecentret, som kun er udsat for psykisk vold.

Hvor længe er de der?

Ifølge statistikken opholder kvinderne sig gennemsnitligt lidt over 2 måneder på krisecentret. Der er dog meget forskel og vi har både kvinder, der bor på krisecentret 1 dag (og fx enten flytter hjem eller på andet krisecenter), og kvinder der bor på krisecentret i op til 1½ – 2 år. Kvinderne forlader krisecentret, når de selv ønsker det.  De fleste kvinder vil gerne væk fra krisecentret så hurtigt som muligt, men bliver måske forhindret pga. sikkerhedsforhold, økonomiske forhold el. lign. Det kan til tider være meget svært at finde bolig til kvinderne efter endt ophold, da mange af dem ikke har særlig mange penge at råde over. Det kan være med til at forlænge opholdet på krisecenter.

 

Har de nogen former for psykiske lidelser?

Det er ikke kendetegnende for kvinderne, at de på forhånd har haft psykiske lidelser. At have levet med vold kan dog være medvirkende til depressioner, som ses hos nogle af kvinderne. Der er dog ingen tvivl om, at både kvinder og børn lever med traumer efter at have været udsat for vold.

Fungerer deres hverdag normalt?

Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder passer job, køber ind og lignende, mens de bor på krisecenter. Andre er mere begrænsede i deres aktiviteter, fx pga. sikkerhedsproblemer eller psykiske traumer og depressioner, der gør det svært at overskue at arbejde eller passe uddannelse. Kvinderne laver dog selv en stor del af maden og passer deres børn og gør rent på værelser og i opholdsstuer.

 

Hvad er det I gør for, at de kommer videre ud og får deres eget hjem igen?

De kvinder, der bor her er i tæt kontakt med en socialrådgiver, som kan rådgive dem ift. skilsmisse, bolig, kontakt til kommunen mm. Derudover modtager både kvinder og børn en del psykologhjælp, da de er traumatiserede af voldsoplevelserne. Danner har meget fokus på børn, og pædagogerne hjælper både til at aflaste kvinderne og tale med børnene om deres oplevelser af situationen. Kvinderne bliver tilbudt efterværn (efterfølgende hjælp), hvor de kan komme ind på krisecentret til samtaler, eller få besøg af en socialrådgiver el.lign. hos dem selv. I 2010 var det ca. 48 % af kvinderne, der flyttede fra krisecentret, som efterfølgende modtog efterværn.

Hvilket samfundslag kommer kvinderne typisk fra?

Kvinderne kommer fra alle samfundslag.

 

Statistikker:

Søjlediagram over hvor længe det står på

Hvor ofte det sker:

 

Vores holdning:
Det skal stoppes!

Emnet har været meget spænende, men samtidig forfærdeligt pga. det er noget man ikke har hørt om på samme måde, nu ved vi en masse om det og tænker mere på det. det er forfærdeligt på den måde, at det overhovedet sker, det burde det jo ikke. Det har sat en masse tanker og følelser i gang. Men i alt, er vi super glade for at have valgt dette emne! J

De tanker og følelser, der er sat i gang er at det ikke, bare er en reklame der popper op på en chatside, hvor der står ”stop volden mod kvinder” og at det faktisk er så udbredt vi har tænkt meget over at det faktisk når det er så mange, som det er så må der jo være ifølge statistikkerne være mindst en i vores klasse og på skolen, som kommer til at opleve det i sit liv. Det der også er uhyggeligt er at man ikke kan se det på folk, du kan komme til fx en fest og du kan sætte dig og snakke med en som har det i sin hverdag, hvor personen enten er offer eller bagmand.

 

Konklusion:

Det vi har fået ud af vores emne er at voldsramte kvinder, ikke bare er en kvinder der er blevet slået et par gange, men der ligger meget mere bag, der er f.eks. mange former for vold og partner vold er meget værre end de fleste andre voldsformer.

Der er ikke mange, der ved at dét at blive truet, nedgjort, kontrolleret og konstant kritiseret er psykisk vold.
Andre former for vold er den seksuelle, økonomiske og materielle vold. Når du bliver tvunget til noget, du ikke selv ønsker, så er det vold.

Folk tror de ved, hvad de taler om, men det gør de ikke. Kvinden er afhængig af manden og hans svingninger – og omvendt. De har et spil kørende, som de ikke er bevidste om. Kvinden ved ikke, at det er noget i hendes indre, der gør, at hun ikke bare kan forlade manden.

Vold er i alle sociale lag af vores samfund. Det er både direktørens og overlægens kone og damen nede i supermarkedet, der udsættes for vold. Det kan ramme alle. Skam, skyldfølelse og mangel på erkendelse i et voldeligt forhold fylder rigtig meget, og derfor undertrykkes og ties det ofte ihjel.

 

20101205kvindehuset-2afTasnimRifaiPDFil

http://www.dannerhuset.dk

http://www.voldsramtekvinder.dk/krise.html

Forældet link, se mere under Vold

http://www.lige.dk/indsats_vold.asp

 

Logbog:

Mandag:

Vi mødte klokken 8:00 og gik igen 13:00.

Vi brugte i alt lidt over en time på alt med computere. Men vi fik skrevet 4 sider selvom Pernilles computer slette alt det hun havde skrevet og Ann-Katrine skulle til tandlæge, vi fik også kiggede det interview igennem fra Danner huset.

Tirsdag:

Vi mødte 8:30 og gik igen 14:02.

Vi brugte 45 min på computerne

Vi fik skrevet omkring 5 sider og lavede lidt statistikker og spist en hel del.

Onsdag:

Klokken 9.00 kørte vi til København med Pernilles far. Vi ankom klokken 10:20 til Dannerhuset i København. Vi gik ind og snakkede med en, der hedder Rikke. Hun fortalte os en masse om det med vold mod kvinder og om hvordan det hele foregik på krisecenteret. Vi kunne desværre ikke komme ind og se krisecenteret da, det er et lukket sted. Da vi kom ud var klokken 11:15, vi satte os hen på en bænk, hvor vi noterede det ned hun havde fortalt os. Derefter gik vi på Joe & The Juice.

Bagefter gik vi en tur på Strøget og fik shoppet lidt, vi blev hentet ved 15:30 og var hjemme 17:15. Da vi kom hjem lagde vi os til at sove, stod og op spiste aftensmad og satte os til at skrive til klokken 22:00.

Torsdag: mødte klokken 9:00 og gik  igen 14:15

Vi har fået lagt hele opgaven sammen til en, rettet stort set alt i den.

Fredag: Mødte vi klokken 8:00 startede computeren op og satte billeder ind i opgaven. Fumlede med indholdsfortegnelsen og begyndte på at forberede fremlæggelsen.

 

Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar