Et projekt, som jeg har fået lov til at lægge ud på hjemmesiden. Det er lavet af Katrine Lorenz og Tatiana Grant fra 9. klasse, der har skrevet om vold i hjemmet – vold mod børn.

Det er en meget flot og god gennemgang af vold mod børn, der sker i hjemmet.

Bl.a. skriver de:
Hvis børn oplever konstant frygt og utryghed, sker der en overproduktion af stresshormon som under normale omstændigheder får mennesker til at præsterer når det gælder.
Men hvis overproduktionen er for voldsom hver dag, dræbes hjernecellerne og påvirker hjernestrukturen negativt. Dén fase er med til at bestemme om barnet får en uddanndelse, et job, et godt helbred og en velfungerende familie. Dvs. at dén fase er med til at afgøre om barnet bliver bidragsyder eller velfærdsbyrde for kommunen.

Introduktion:

Vi har har valgt at have om vold i hjemmet. Vi synes det er interessant fordi det er et meget udbredt problem, og vi synes der burde findes en løsning på det. Der er meget fokus på emnet, og der er blandt andet lavet mange film og bøger om det. Som fx ‘Ondskaben’ Som vi så sammen i klassen. Den handler om en dreng som dagligt bliver tæsket af sin far, og må leve og finde sig i det..

Der er mange problemstillinger i forhold til dette emne, og nogle af de spørgsmål har vi sat fokus på i vores problemformulering.

 

Vold i hjemmet – vold mod børn – en skoleopgave

Introduktion:

Vi har har valgt at have om vold i hjemmet. Vi synes det er interessant fordi det er et meget udbredt problem, og vi synes der burde findes en løsning på det. Der er meget fokus på emnet, og der er blandt andet lavet mange film og bøger om det. Som fx ‘Ondskaben’ Som vi så sammen i klassen. Den handler om en dreng som dagligt bliver tæsket af sin far, og må leve og finde sig i det..

(((( statistik 1: vold findes i alle familier, fysisk vold/fysisk mishandling forstås som én af de 4 grundlæggende former for børnemishandling (fysisk vold, psykisk vold, seksuel mishandling, vanrøgt))) (((ca. 30.000 børn i alderen 0-18 år lever i familier med vold)))

Der er mange problemstillinger i forhold til dette emne, og nogle af de spørgsmål har vi sat fokus på i vores problemformulering.

 

Problemformulering

Hvordan kan det være at forældrene vælger at udsætte deres børn for vold, når de tager skade af det? Hvordan kan samfundet gribe ind? Hvad har børnene og de unge af muligheder, og hvad kan vi som pårørende gøre for at hjælpe de udsatte igennem den svære tid og videre i livet?

 

Historik:

Viden om fysisk vold og mishandling af børn blev først introduceret i den vestlige verden, først i USA i perioden fra 2 verdenskrig, selvom man har fundet kildemateriale helt tilbage fra år 200 hvor grækerne nævner mishandling af børn. Det var ikke et et fremmed fænomen, da vold mod børn har altid fundet sted. I mange år har det været en helt naturlig del af hverdagen, og den rigtige måde at opdrage på og sætte sig i respekt som forælder.

I skolerne var vold også en meget normal og udbredt straffemetode indtil 1967 hvor det blev ulovligt at slå eleverne. Men selvom volden blev stoppet i skolerne, forstsatte det stadig i hjemmet da forældrene stadig havde ret til at slå deres børn. I 1985 forsøgte folketinget at sende et tydeligt signal til forældrene. I myndighedslovens § 7 stod: “forældre skal beskytte deres børn mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling.” Man kunne mene at denne lov forbyder forældre at bruge vold mod deres børn, men loven var åbenbart ikke tydelig nok for hverken forældrene eller domstolene. Domstolene arbejdede stadig ud fra, at man som forældre havde en vis revselsesret d.v.s. måtte slå deres børn inden for “rimelighedens grænse”. I årstallende imellem 1979 – 1987 blev ‘revselsloven’ afskaffet i Norge, Sverige og Findland, men i Danmark var det stadig lovligt helt indtil 1997 hvor folketinget ændrede myndighedslovens tekst til; ”Børn har ret til omsorg og tryghed, at blive behandlet med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse, eller anden krænkende behandling.” Og med kun én stemme i overtal blev loven vedtaget.

 

Samfundet:

I dag er det ulovligt at slå og forvolde fysisk skade på sine børn, men selvom det kun er de færreste forældre, så finder det stadig sted i nogle familier. At forvolde børn skade er ligeså ulovligt som så mange andre forbrydelser, så derfor burde straffen også være ligeså alvorlig. Men man mener der bliver taget for slap hånd om vold mod børn. Fx var der en mor som slog sit barn hårdt over en længere periode, men fik kun en straf på 10 dages fængsel, hvorefter hun fik barnet tilbage med det samme. Er det fair? Og hvor dårligt skal et barn have det før det bliver fjernet? En pædagog, lærer, eller pårørende kan skrive en underretning til kommunen, hvis de oplever eller får mistanke om at et barn er ude for fare i hjemmet, men derefter er det udelukkende op til kommunen at bedømme hvorvidt barnet kan blive fjernet fra sine forældre eller ej. Men før kommunen agter at fjerne barnet, skal de bedømme om der er stor fare for barnets udvikling. Hvis ikke de mener at faren er stor nok, skal barnet fortsat bo hos forældrene. Dvs. at et barn kan have det rigtig dårligt i hjemmet og stadig ikke blive fjernet, så længe barnet har overskuddet til at klare andre ting (skole, socialliv osv..) ”Mine forældre slår mig og bruger mig som slave”

 

Børnenes forandring:

Psykiske overgreb:

Små og mindre børn som kommer ud for psykiske overgreb lider ofte afhyperaktivitetirritabilitetmistrivsel, og uharmonisk forhold til sine forældre.

Større børn oftest af lav selvtillidmistillid til omverdenen, og forsinket udvikling.

 

Når børn bliver udsat for både fysisk og psykisk vold, så udvikler de sig alle forskellige, jo ældre de bliver. De tager hver deres drejning. Nogle bliver selv voldelige og aggressive, og kan ikke styre deres vrede. Andre bliver angste, og utrygge ved det mindste.

Symptomerne for aggressive børn er ukoncentration, hyperaktivitet, manglende selvkontrol, løben væk, autoritetsopgør, voldelig adfærd, kriminalitet og Paranoia.

Symptomerne for angste børn er psykiske lidelser, passivitet. Og i teenage årene udvikler de også, selvdestruktion, selvmordstanker.

 

 

 Fysiske overgreb

(I alle aldre) Børn som bliver udsat for fysiske overgreb har for det meste mærker efter slag(med hånd eller redskab), skader efter rusk, kast eller spark, forbrændinger, mærker efter kvælningsforsøg(fingermærker eller snørefurer), knoglebrud,(ben, arme, kraniebrud..), eller tegn på tidligere skader.

Dét at børn har nogle af disse nævnte symptomer, betyder ikke nødvendigvis at der er snak om vold i hjemmet, og at man skal mistænke, da børn altid kan komme til skade af sig selv. Men det er oftest dé symptomer som børn får når de vokser op med vold i hjemmet.

Hvis børn oplever konstant frygt og utryghed, sker der en overproduktion af stresshormon som under normale omstændigheder får mennesker til at præsterer når det gælder. Men hvis overproduktionen er for voldsom hver dag, dræbes hjernecellerne og påvirker hjernestrukturen negativt. Dén fase er med til at bestemme om barnet får en uddanndelse, et job, et godt helbred og en velfungerende familie. Dvs. at dén fase er med til at afgøre om barnet bliver bidragsyder eller velfærdsbyrde for kommunen.

 

 Årsager til at forældre slår deres børn:

Lige præcis hvorfor forældre slår deres børn er et svært spørgsmål, men vi har forsøgt at inddele forældrene i 4 forskellige grupper:

  • Nogle forældre opfatter vold som et opdragelsesmiddel. Dvs. at forældrene kan have en fejlagtig overbevisning om, at brug af vold er en acceptabel måde at tilrettevise og straffe børn på.
  • Magtesløshed er en anden årsag til vold. Hvis den voksne får en pludselig følelse af magtesløshed kan det udløse en reaktion, som overskrider grænsen for god adfærd overfor barnet. Dette kan opstå fx hvis barnet ikke hører efter eller irriterer, så det overskrider den voksnes grænse. Det kan opstå hvor som helst, i supermarkedet, i bussen eller i en hvilken som helst anden situation, hvor det kan være svært for den voksne at bevare overblikket. I den her slags situationer er der oftest tale om forældre, som godt ved, at det er forkert at slå deres børn, og som skammer sig og fortryder bagefter. Men når det først er sket én gang, kan det sagtens ske igen.
  • Der er også de forældre som er psykisk syge eller som har alkoholproblemer. De kan mangle overskud til at se, hvad volden gør ved barnet, og de ved ikke, hvordan de ellers skal handle.
  • Den sidste gruppe er de forældre som selv er blevet slået som børn, og de overfører en hård og forkert opdragelsesform fra deres egen barndom. De forældre har som børn ikke selv oplevet et godt samspil mellem børn og voksne, og det har ledt til, at de simpelthen ikke ved, hvordan de skal reagere og opdrage deres børn på en god måde uden brug af vold.

 

Digt

I forbindelse med vores projekt har vi valgt at skrive et digt.

Det usynlige og glemte barn

Kulden som altid er hos mig,

fryser indvendigt mine kolde lemmer,

Angsten i brystet når jeg er nær dig,

for veninder og omgivelser jeg sandheden gemmer.

 

Hjemmet hvorfra jeg ikke kan flygte,

trækker mig længere og længere ind.

Dig som jeg evigt og altid har frygtet,

skader min krop og mit sind.

 

Du slår mod min krop for at vise,

når jeg fejler og ikke er til gavn.

Så må jeg sårene og følelserne ise,

for hvem trøster mig i sin favn?

 

Hvor skal jeg råbe om hjælp? 
Hvem ved at jeg er til?

Hvad blev der af kærligheden?

Det føles som et uendeligt spil!

 

Du, som jeg burde kunne stole!

Du, som jeg burde kunne elske!

Du, som burde være min sikkerhed!

…. Burde jeg være den rebelske?

 

Hvad kan vi gøre?

Hvis du kender en person som du ved bliver udsat for vold i hjemmet, så er det altid en god idé at tale med personen. Skab en situation hvor i kan tale uforstyrret og fortroligt sammen.

Fortæl om muligheden for professionelt hjælp (rådgivninger, krisecentre osv..)

Tag ikke en afvisning personligt – respekter, at vedkommende ikke vil tage den snak nu.

Vis omsorg og omtanke – vis at du gerne vil hjælpe.

Vær fordomsfri! – døm aldrig personen, fordi vedkommende har svært ved at forlade voldsudøveren.

 

Hvis du mistænker at et barn bliver udsat for vold i hjemmet, så tag altid signalerne alvorligt og reager uden at tvivle!

Underret de sociale myndigheder – at underrette er at vise omsorg og det er den rette vej!

Er der tale om en akut situation, skal du kontakte det lokale politi!

 

Hvad kan samfundet gøre?

Som vi tidligere var inde på, er der mange der mener at samfundet er for slapt til at hjælpe befolkningen i situationer som vold mod børn i hjemmet. Men grunden til at der skal så meget til før et barn bliver flyttet er, at samfundet ikke har penge nok til at forflytte alle de børn som nødvendigvis har brug for det.

Hvis børn oplever konstant frygt og utryghed, sker der en overproduktion af stresshormon som under normale omstændigheder får mennesker til at præsterer når det gælder. Men hvis overproduktionen er for voldsom hver dag, dræbes hjernecellerne og påvirker hjernestrukturen negativt. Dén fase er med til at bestemme om barnet får en uddanndelse, et job, et godt helbred og en velfungerende familie. Dvs. at dén fase er med til at afgøre om barnet bliver bidragsyder eller velfærdsbyrde for kommunen.

Derfor synes vi hellere at vi skal bruge pengene på at forflytte et barn og dermed forbygge problemet i stedet for at lade problemet passere og først betale når skaden er sket.

 

Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar