Trine og Simone fra 9. kl. har lavet en opgave –  Vold i familien, som jeg har fået lov til at sætte ud på hjemmesiden.

En fin opgave om vold i familien.

 

Vold i familien

Trine og Simone fra 9. kl. har lavet en opgave, som jeg har fået lov til at sætte ud på hjemmesiden.

En fin opgave om vold i familien.

 

Vi har valgt et projekt om vold. Grunden til vi har valgt emnet om vold i familien er fordi vi interesser os som det, og fordi vi rigtig gerne ville vise til jer hvor alvorligt det er.

I vores projekt opgave har vi ringet rundt til forskellige personer som arbejder med at hjælpe og give råd til voldsramte kvinder/mænd. Vi besøgte et krisecentre i Næstved og spurgte hende vi snakkede med om miljø og konsekvenser.

I projektet har vi undersøgt om hvad der følger fysisk og psykisk for offerte og voldsmanden, samfundsgrupper, miljø, hvad vi kan gøre for at hindre volden, hvor mange der dør og bliver indlagt på grund af vold, og hvilke konsekvenser det har for offerte og voldsmanden.

 

Indledning:  

Der er mange former for vold, og så i bliver klar over hvilke ville jeg gerne nævne nogle.

Der er: Fysisk vold, psykisk vold, seksuel vold, økonomisk vold og materiel vold.

Men der er også de mildere former som f.eks. mobning, Janteloven, udelukkelse,

kliker, intriger, bagtalelse, brok, udsat for psykopater.

 

Men hvad betyder alle de ting? altså hvad ville det sige at blive fysisk slået, psykisk slået.osv. Vi har så undersøgt dybere i det og vi ville gerne fortælle om det.

 

Fysisk vold er en bevidst handling, der direkte forringer ofrets fysiske integritet.

Fysisk vold medfører ofte psykiske vold.

 

Fysisk vold er enhver form for fysisk handling som skader, smerte, skræmmer, krænker eller påvirker kvinden eller manden til at holde op med at gøre noget hun ville gøre, eller gøre noget mod sin vilje.

Fysisk mishandling inkluderer slag, spark, skub, angreb med forskellige genstande, kvælningsforsøg o.v.s.

Personer, der udsættes for vold kan i nogle tilfælde selv reagere med aggressiv eller voldelig opførsel.

Fra 2000 til 2005 er fysisk vold steget i 8 %

 

Psykisk vold:

Psykisk vold er typisk forstadiet til fysisk vold.

Det kan være ved at skælde ud, trusler, gentagne sårende kritik, ignorering, ydmygelse, urigtige beskyndlinger og forhør.

Mens mange par kan sige ting til hinanden som de fortryder, så defineres psykisk mishandling som gentagne krænkelser uden hensyn til den andens følelser.

De psykiske overgreb kan for eksempel være, at manden/kvinden tjekker beskederne på sin kones/mands eller kærestes mobiltelefon, åbner hendes/hans post, vil bestemme hvad han/hun laver, hvem hun/han ser, og hvad tøj hun/han har på.

Den psykiske vold kan være mere nedbrydende for et menneske end fysisk vold.

 

Økonomisk vold
Økonomisk vold kan komme til udtryk ved,

At partneren forhindres i at have rådighed over sin egen økonomi.

Vedkommende nægtes adgang til sin egen og en eventuel fælles bankkonto,

eller forhindres i at have en indtægt, og presses derved i at skulle tigge om penge.

Måske tvinges partneren også til at underskrive et lån, der gældsætter vedkommende.

Konsekvensen er ofte økonomisk underdanighed og afhængighed.

 

Materiel vold inkluderer for eksempel at knuse eller ødelægge vinduer og døre,

kaste genstander (mod nogen), ødelægge ting som betyder noget for andre osv.

Denne form for vold er skræmmende og påvirker derfor partneren,

Til at gøre noget mod sin vilje eller holde op med at gøre noget hun vil.

Mange vil sige at dette ikke er vold, fordi det ikke går direkte udover andre mennesker.
Men denne form for adfærd og vredesudbrud kan virke meget skræmmende og derved skadelig.

 

 

Seksuel vold er alle handlinger der retter sig mod en anden persons seksualitet.

Det kan være handlinger der smerter, skader, skræmmer eller krænker.

Får personen til at gøre noget mod sin vilje eller holde op med at gøre noget hun vil.

Denne type adfærd udføres for at kontrollere og ydmyge partnere.

Seksuel vold er bl.a. uønsket berøring, påtvunget seksuel aktivitet,

smertefuld seksuel aktivitet, voldtægt, sadistiske seksuelle handlinger,

påtvunget seksuel aktivitet med andre, påtvunget seksuel aktivitet mens andre ser på.

 

Seksuelle overgreb/incest

Seksuelle overgreb, som bliver begået af en fra den nærmeste familie, kaldes også incest. Det er et seksuelt overgreb, hvis børn eller unge bliver presset eller tvunget til sex, eller hvis deres personlige grænser bliver overskredet på en seksuel måde. Fx ved at voksne viser børn pornofilm. Børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, føler ofte skyld og skam og tror, at overgrebet er deres egen skyld. Men børn og unge kan aldrig være skyld i et seksuelt overgreb. Det er altid den voksnes ansvar at sætte grænsen. Hvis man har været udsat for seksuelle overgreb, kan man opleve, at man bliver bange, aggressiv, får lavt selvværd og svært ved at koncentrere sig. Nogle kan få en depression.

 

Hvor mange har vold i familien?

Der er ingen specifikke tal på hvor mange der har vold i familien, men i dag er ca. hver 10. kvinde udsat for vold af deres nyværende partner. Ca. 60.000 kvinder bliver om året udsat for vold af deres nuværende eller tidligere partner. 80 procent af de kvinder der bliver udsat for vold kender voldsmanden. I 2002 henvendte15 kvinder sig hver dag til et kvindekrisecenter for at bede om en plads. I alt flyttede 1.935 kvinder ind, flere havde centrene ikke kapacitet til. Hver uge bliver en kvinde udsat for drabs forsøg af deres partner, og hver anden uge dør en kvinde på den måde i Danmark.

 

Er volden steget i de løbene år?

Men det er ikke kun kvinderne der bliver udsat for vold, det er også mændene der har en voldelig partner. Antallet af kvinder der bliver dømt for vold er tredoblet de sidste 10 år. I 1992 var der 353 kvinder dømt for vold, og i 2002 var der 843 kvinder voldsdømt.

 

Hvad kan du og jeg gøre for dem der bliver udsat for vold?

Bliver du overfaldet skal du med det samme kontakte politiet. Du skal sikre dig, at din henvendelse er blevet opfattet af politiet som en anmeldelse. Har du brug for lægehjælp, så søg den først. Hos lægen skal du sikre dig, at dine skader bliver beskrevet og gerne også fotograferet. Du skal ikke selv fotografere skaderne. Politiet eller lægen skal tage billederne af skaderne.

 

Lægebehandling/politiattest

Som bevis i sagen skal der bruges en objektiv beskrivelse af dine skader. Det skal en læge gøre. Han/hun skal tage oplysninger, så der kan skrives en politiattest. Lægen på sygehuset, egen læge eller en vagtlæge skal udfylde attesten. Ved tandskader kræver det også en erklæring fra tandlægen. Du behøver ikke nødvendigvis selv betale attesten – du kan bede politiet om at rekvirere den. Den skal indgå i bevissikringen og er vigtig i en eventuel erstatningssag.

 

Advokat hjælp.

En advokat hjælper dig med at komme igennem en retssag hvis der bliver en retssag.
Han/hun er der for behjælpelig med almindelig vejledning og erstatningsopgørelse.

 

Vidner

Har du en person som der var med til forbrydelsen eller set det, kan du få personen som vidne i retssagen. Har du et vidne, som ikke vil indblandes, så fortæl navnet til politiet alligevel. Du skal være bevidst om, at tavse vidner faktisk er en passiv støtte til gerningsmanden.

 

Psykolog

Vi er alle forskelligt skruet sammen følelsesmæssigt, og hvis du har brug for en at snakke med kan du kontakte en psykolog der kommer og hjælper dig.

 

Du kan også hjælpe offeret med disse ting:

  • Advokatbistand
    · Psykologhjælp
    · Erstatningsspørgsmål
    · Skadesanmeldelse/ansøgning om erstatning

Hvis du ikke tør at selv melde det til politiet eller går i panik, kan du gå ind på følgende sider:

Forældet link, se mere under Vold

http://www.familievold.dk/

http://www.dannerhuset.dk/

http://www.ditforhold.dk/forside.aspx

 

 

Dem der bliver udsætter vold i hjemmet kan også få hjælp.

DU KAN FÅ HJÆLP

Hvis du er på vej ud i et usundt forhold, er der mulighed for at hente hjælp forskellige steder.

Kommunerne har ifølge Serviceloven pligt til at tilbyde unge med problemer åben og anonym rådgivning. Det vil sige, at du kan ringe eller møde personligt op, og få en samtale med en rådgiver. Rådgiveren kan hjælpe dig videre, hvis du har brug for det.

I nogle kommuner har de en ungerådgivning, hvor du kan henvende dig telefonisk eller personligt, uden at have en aftale på forhånd. Her kan du få en samtale og råd og vejledning, uden at der bliver skrevet noget ned. Tjek mulighederne i din kommune på kommunens hjemmeside.

Du kan også ringe til Hotlinen, telefon 70 20 30 82. Her har de mulighed for at give råd og vejledning, hvis det er dig, der begår volden, hvad enten den er psykisk eller fysisk.

Du kan også skrive til brevkassen, som bevares af Foreningen for Børn og Unge i Voldsramte Familier.

Hvis du er over 18 år, kan du henvende dig til Dialog Mod Vold (DMV). De tilbyder gratis behandling til mænd, der begår vold mod deres partner. DMV har afdelinger i København, Odense og Århus.

Du kan gå ind på nogle hjemme sider og finde mere information.

http://www.dialogmodvold.dk/

 

MIljøet.

Miljøet hos dem der bliver udsat for vold er tit dem som ikke har så mange penge og har måske problemer med familie eller venner. det kan ramme ALLE!

Vi har ringet og søgt om hvordan miljøet er hos de voldsramte men fandt ikke frem til noget. Vi besøgte så frelsens hær i Næstved og spurgte hvilke miljø de voldsramte kvinder typisk kommer fra. Hun svarede så: At man ikke rigtigt kan bestemme hvilket miljø de kommer fra, men ca. 50% af dem der kommer på krisecentre er udenlandske.
For mere end 2000 kvinder årligt bliver volden så voldsom, at de må flygte og henvende sig til et krisecenter. Kun hver fjerde kvinde politianmelder volden ved indflytningen eller under opholdet på krisecentret.

Miljøet er jo fyldt med vrede, vold – fysisk som psykisk. Det er skyld man giver den anden, primært den voldelige giver skylden til den voldsramte. Nedværdigelser, ydmygende ord og handlinger overfor den voldsramte, som så bliver bange utryg, og usikker på, hvad der er rigtigt og forkert. Der kan komme selvmordstanker, hos den voldsramte men også hos den voldelige. Situationen forværres oftest med tiden. Det kan ende med mord.

 

Har vi nogen forpligtelser overfor dem der bliver udsat for vold?

I dag er ALLE forpligtet til at anmelde hvis der er mistanke om vold!

Servicelovens § 109

Stk. 1. kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2. optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. lederen træffer afgørelse om optagelse.

Stk. 4. kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig.

Stk. 5. kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer, afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

 

Hvorfor udsætte sine børn, kæreste osv. For vold?

Mange tænker slet ikke når de bruger vold mod deres børn, kæreste osv. Men i de fleste tilfælde er det for at have magt, hvis f.eks. nogen ikke gør som de skal, så føler voldsmanden at han eller hun bliver nød til at bruge magt i form af vold.

 

Meningen med volden.

De norske erfaringer med behandling af flere hundrede mænd, der udøver partnervold, konkluderes på følgende vis:

Al vold udspringer af en følelsesmæssig tilstand, et sæt af tanker, som ofte øger aggressionen, og et sæt af handlingsvalg. Når den, som udøver volden, ser nærmer efter, kommer volden aldrig som nogen overraskelse.

Voldens forskellige funktioner er, at manden opnår magt og kontrol. Han får en oplevelse af styrke og værdighed. Han bruger volden som en måde at mestre egne vanskelige følelser på. Han benytter vold til at erhverve sig nogle fordele.

Grundlæggende er der tale om en mestring af afmagt.

 

Ydre tegn på at der er en hensigt med volden er:

– at han ikke mishandler hvem som helst, men kun sin kone, samlever eller sine børn.

-mishandlingen sker, når de er alene. Han slår ikke i affekt. Han har kontrol over, hvor han slår og, hvornår han stopper.

– han slår/truer i situationer, hvor han ønsker at sætte grænser for sin partners handlinger/ytringer. Han bestemmer, hvad hun må sige, tænke, hvem hun må omgås, hvad hun må vide.

– han er af den opfattelse, at der er noget galt med kvinden, og at han skal opdrage hende. Han har retten til at definere, hvordan kvinden skal være.

– volden veksler med varme.

 

HVOR MANGE DØR ÅRLIGT OG HVOR MANGE BLIVER INDLAGT PÅ GRUND AF VOLD.

Vi har fundet frem til en hjemmeside hvor de oplyser i 1990 til 2006 hvor mange kvinder der døde af vold. Det skema vi har fundet er ledt gammelt men det viser stadig hvor alvorlig volden er.

Dødsfald.
I 1990 var der i alderen 15-19 år 3 personer der døde af vold.
I 1991 var der i alderen 15-19 år 3 personer der døde af vold, og en aldre af 30-39 var der 10 personer der døde af vold, og en aldre af 50-59 år var der 7 personer der døde.
I 1992 i en alder af 60 og op efter 8 personer der døde af vold.
I 1995 var der i alderen 20-29 år var 8 personer der døde af vold.
I 1999 var der i alderen af 40-49 år var der 9 personer der døde.
I 2000 var der i en aldre af 20-29 år var der 8 personer der døde af vold.
I 1991 var der flest dødsfald.

I 1997 i alderen 70 og op efter var der 124 der kontaktede skadestuen på grund af vold.
I 2002 i alderen 40-49 var der 1034 der kontaktede skadestuen på grund af vold.
I 2003 var der i alt 5342 der havde kontaktet skadestuen. Man kan se hvor henne der er mest men jeg gad ikke nævne så mange så dem kan i bare lige hurtig kigge på.

 

Kvindekrisecentre.

Men her er det lidt anderledes fordi at det her skema handler om hvor mange kvinder der har søgt ind på et krisecenter fordi de er blevet udsat for vold. Det er mest dem der er 30-39 der har søgt ind. Men fra 15-60 er der i alt 1811 personer der har søgt ind..

Under det skema er der et mere hvor det viser hvad kvinder har sagt hvem de bliver slået af.
Og som jeg sagde, har vi sat ring om det største tal.
der var 1268 kvinder der har oplevet at deres nuværende partner som havde udsat dem for vold.
dem der er blevet mest slået er i aldeles gruppen 35-44 år.
589 kvinder har oplevet at deres forhenværende partner havde udsat dem for vold.
Igen dem der var blevet slået mest var dem der fra 35-44 år.
12 kvinder har oplevet at deres brødre har udsat dem for vold. Dem der er blevet mest slået af sin bror er alderen 14-24.
29 kvinder/datter har oplevet at deres fadder har udsat dem for vold. Dem der er mest slået er fra 14-34 år.
16 kvinder har oplevet at andre i deres familie har udsat dem for vold.
67 kvinder har oplevet at andre personer som venner har udsat dem for vold.
13 kvinder har oplevet at de er blevet udsat for vold af en de ikke kender.

Anmeldelse af vold og voldtægt i alderen 15 og ældre.

5718 kvinder har oplevet trusler om vold.

14307 kvinder har oplevet simpel vold

1467 kvinder har oplevet alvorligere vold

28 kvinder har oplevet særlig alvorlig vold

320 kvinder har været i livsfare efter vold.

272 kvinder har været udsat for drabsforsøg eller er døde pga. vold.

2030 kvinder er blevet voldtaget.

 

Hvilke konsekvenser kan det have fysisk og psykisk for offerte og voldsmanden.

Børn der bliver udsat for vold, vil ofte være stærkt på virket af det i en lang årrække. Det er forskelligt hvordan de reager når de er blevet udsat for overgreb. Nogle overvejer at vende deres frustrationer, angst og vrede indad, mens andre reager mere udadvendt. Dem der bliver udsat for meget vold har tit en lav selvtillid og sjældent kontakt til andre børn og voksne. Det kan så risikere at de bliver besværlige hvor de faktisk bare reagere helt menneskeligt på de umenneskelige forhold, de bliver udsat for.
Nogle børn og teenager bliver meget lukkede og indadvendt.

Teenager/børn der vender deres aggressionerne indad kan få psykosomatiske (noget der sker oppe i hoved) symptomer som hovedpine eller mavepine. Men det er sjældent de har ondt, men at den psykiske smerte bliver fysisk.

Indadvendte børn kan finde på at gøre skade på sig selv.
teenagere vil reagere på samme måde, bare mere alvorligt og kraftigere.

Udadvendte aggressioner.
børn der reager udadvendt, vil ofte være rastløse.  Og de vil tit ikke følge med i skolen.  Et andet symptom hos disse børn er evnen til at koncentrere sig.  Problemer i skolen kan føre til pjækkeri og det vil følge til en længe række problemer.
Udadvendte børn kan reagere voldsomt overfor andre børn, og de vil ofte mangle selvrespekt.

Teenagere, der reagere udadvendt, ses ofte kraftige reaktioner end hos mindre børn. De kan fx reagere voldsomt over for deres forælder eller lærer, eller de kan måske finde på at stikke af hjemme fra, for at komme væk fra problemerne.
Men nogle isolerer sig for andre. Og de vender aggressionerne udad, for at komme i kontakt med kriminelle eller asociale grupper. Problemer i hjemme kan føre til afhængighed og misbrug.

Der er mødre på et krisecenter lavet en liste over de følger det havde haft for deres børn, for at havet vidner for volden: angst, indesluttethed, sengevædning, voldelig opførsel og mangel på tillid til deres om omgivelser.
Og i 1997 blev i det vedtaget at afskaffe at slå sine børn.

Voksende der bliver udsat for vold kan føre til: Stress, skizofreni, forfølgelsesangst mm.
Typiske tegn hos kvinden, hvis hun er udsat for vold
Mange helbredsmæssige problemer, f.eks. mavepine, søvnforstyrrelser, hovedpine og
depressioner.
Mange sygemeldinger, mange skadestue- og lægebesøg
Manglende troværdighed, hvis kvinden har fået skader og de indlysende ikke passer til
den forklaring, hun giver på dem.
Bagatellisering af problemerne, hvis kvinden ikke mener, det er noget alvorligt med
deres skader og de nærmest gemmer det væk.
Nervøsitet, hvis kvinden snakker med usammenhængende tale og måske ikke kan huske,
hvad hun sagde..
Ulykkelig eller stille og fjern, (hvis hun græder meget)
Camouflage, hvis kvinden skjuler skaderne, med f.eks. solbriller eller rullekrave eller
langærmede bluser.
Følgeskab af manden, hvis manden er overdrevent opmærksom, kontrollerende eller
modvillig til at forlade kvindens side.

 

Hvorfor blive i et forhold når man bliver udsat for vold?

Nogle kvinder har svært ved at forlade en voldelig partner hvis der er børn indblandet, fordi at de så berøver deres barn deres far.

Mange kvinder har også svært ved at forlade deres voldelige partner fordi, at der er en slags tryghed over at have en partner ved deres side, hvis de skulle blive udsat for noget ubehagelig, så deres partner kan forsvare dem, men der er jo også det at det har voldsomme virkninger på familielivet. Kvinden står pludselig på egne ben og skal klare ansvaret helt alene. Der er ikke lige så mange penge til ting som nyt legetøj, nyt tøj, mad og faste udgifter som husleje og varme. Men til gengæld slipper de for angsten om at blive udsat for vold, men der kan gå mage år før kvinden er parat til at klare tilværelsen halt på egne ben.

Du kan få hjælp inde på www.ditforhold.dk hvis du har svært ved at slå op, kig under fanebladet ”få hjælp”.

 

Samfundsgrupper.

Dem der bliver slået kan være dem der har problemer i familien og dem der ikke har. Men der er ikke rigtigt beviser på at det er mest dem der har problemer i familien der bliver udsat for vold. Men hvis vi kigger lidt mere ind hos dem der har problemer i familien kan det eventuelt være at forældrene er skilt og ens forælder skændes om hvem der skal have barnet, og den ene så tager barnet men den anden så kidnapper barnet og holder barnet indespærret fordi han/hun ville have barnet. Det kan så ske at barnet så ville prøve at komme væk og forælderen så kunne finde på at slå barnet for have magt over barnet.
Vi høre jo tit om børn der bliver kidnappet og det kan være en af grundene til det jeg lige har fortalt om.
Men der er jo også nogle børns forælder der ikke er skilt men stadig udsætter vold mod barnet.
Det er tit sådan at hvis forældrene slår sine børn kan være at det er fordi de er blevet opdraget med at blive slået. Eller har haft en hård barndom.
Eller hvis man er dårlig i skolen og forældrene går meget op i karaktererne og en god uddannelse, og forældrene så slår barnet for at få han/hun til at tage sig mere sammen i skolen. Nogle voldtager også deres børn, man ved ikke helt hvorfor. Men for de skal holde mund truer de med at slå dem eller slå nogle som de holder af.

Danmark er bygget op på et retssamfund. Hvor hvis du gør nogle ting der er ulovlige bliver du anholdt og prøvet for retten og fundet skyldig hvis dette er tilfældet.

 

Fakta

Der sker mange flere overgreb i hjemmet, end dem der bliver meldt til politiet. For at få lidt mere viden om hvor meget det egentligt er så har vi fundet en hjemmeside om nogle der har lavet en spørgeskemaundersøgelse fra en 9. klasse i 2002.

7% var blevet slået i familien, og 2% havde været udsat for noget andet voldsomt

5% havde oplevet at blive truet

6% af drengene og 9% af pigerne havde oplevet at deres mor har været udsat for vold i hjemmet.

2% af drengene og 3% af pigerne havde oplevet at deres far har været udsat for vold i hjemmet.

Lovgivningen i forhold til vold siger: ”hvis der er mistanke om vold i hjemmet, får personen en advarsel og derefter er det muligt at bortvise personen, hvis volden ikke stopper. Personen kan også få et tilhold, det betyder, at personen f.eks. skal holde sig 100 meter væk fra konen/manden, ellers kan han/hun blive straffet for det. Straffeloven for vold i hjemmet er den samme som for normal vold, det kan endda straffes hårdere i nogle tilfælde. Straffen for normal vold (knytnæve, spark og slag) er fra 40 dage til to måneder.”

Det er meget svært for samfundet at gøre noget ved problemet, fordi vold i hjemmet foregår inden for husets fire væge, og der er få kvinder, der melder det.

Af de kvinder, der forsøger at slippe ud af et voldeligt forhold ved at forlade hjemmet og søge hjælp udefra, vender godt halvdelen af dem tilbage til partneren igen efter kort tid.

Folk, der er voldelige overfor andre, er ikke født med de gener, det er en ting, som har haft stor indflydelse på den enten i barndommen eller senere han i livet.

I alt oplever ca. 30.000 børn og unge vold i familien i Danmark.

I dag har alle pligt til at oplyse det, hvis de har mistanke om, at der er vold i hjemmet.

Ca. 40 % af alle de drenge/unge mænd, som har oplevet vold i barndommen, bliver selv nogle, der kommer til at udøve vold mod sin familie eller kæreste.

Erfaring blandt kvinder, der har været i voldelige forhold viser, at har kæresten først slået en gang, så gør han/hun det igen.

Det er bedst at anbefale unge til at søge hjælp hvis de har problemer med vold. Bedst er en vens forældre, en lærer eller politiet. Man kan også gå ind på www.familievold.dk eller ringe på en hotline.

Simone og Trine 2011

 

Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar