Jeg har fået lov til at sætte denne meget fine opgave ind om uddannelsen til børnepsykolog og om tegneterapi.

den er skrevet af Cecilie Bårdsen.

Hun skriver i sin konklusion:

Psykologernes rolle har en vigtig rolle i samfundet, da det er vigtigt at hjælpe de klienter som har brug for hjælp for ellers kan vi i statistikkerne se, at det går videre i den sociale arv, hvilket er økonomisk dyrt for samfundet. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at vi griber ind i tide.
Du har som psykolog terapifrihed og bestemmer selv hvilken terapiform du vil benytte, her har jeg undersøgt tegneterapi som har givet mig en større indsigt i hvad terapien går ud på. Tegneterapi går kort fortalt ud på at man udtrykker sig på en anden måde en med ord.

Tegneterapi og uddannnelsen til børnepsykolog.

Jeg har fået lov til at sætte denne meget fine opgave ind om uddannelsen til børnepsykolog og om tegneterapi.
den er skrevet af Cecilie Bårdsen.

Hun skriver i sin konklusion:
Psykologernes rolle har en vigtig rolle i samfundet, da det er vigtigt at hjælpe de klienter som har brug for hjælp for ellers kan vi i statistikkerne se, at det går videre i den sociale arv, hvilket er økonomisk dyrt for samfundet. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at vi griber ind i tide.
Du har som psykolog terapifrihed og bestemmer selv hvilken terapiform du vil benytte, her har jeg undersøgt tegneterapi som har givet mig en større indsigt i hvad terapien går ud på. Tegneterapi går kort fortalt ud på at man udtrykker sig på en anden måde en med ord.

Indhold

 

Indledning. 2

Begrundelse for valg af emne. 3

Arbejdsspørgsmål 3

Uddannelsesforløbet 4

Specialer. 4

Universiteterne. 4

Uddannelsens opbyggelse. 5

Adgangskrav. 6

Hvilke kompetencer får du?. 7

Løn. 7

Den menneskelige opfattelse. 7

Arbejdet som børnepsykolog. 8

Jobmuligheder 9

Hvorfor har vi brug for børnepsykologer?. 9

Perspektivering til mine muligheder/uddannelsesveje. 10

Delkonklusion 1 – Uddannelsen og arbejdet som børnepsykolog. 10

Om tegneterapi 11

Teorien bag terapiformen. 11

Sådan kan den hjælpe klienten samt psykologens arbejde?. 12

Forskellen for anvendelsen af tegneterapi i forhold til børn og voksne. 12

Afsluttende konklusion. 13

Kilder 15

 

Indledning

Jeg har i denne rapport valgt at fokusere på psykologiuddannelsen med speciale i børnepsykologi, da jeg har interesse for at uddanne mig indenfor dette fag. Rapporten er udformet således at den både indeholder rent fakta, men også den mere menneskelige oplevelse af uddannelsen. Derudover vil jeg fokusere på terapiformen tegneterapi, hvor jeg vil undersøge hvad den indeholder samt hvilken hjælp det har for både klienterne samt psykologens arbejdsform. I den nedenstående model kan du se, hvordan jeg har valgt at opdele min rapport.

 

Model 1: Viser opdeling af min rapport.

 

 

Begrundelse for valg af emne

Jeg har valgt at beskæftige mig med erhvervet børnepsykologi, da jeg efter psykologiuddannelsen overvejer at specialisere mig indenfor børnepsykologi. Spørgsmål som hvordan børn tænker, føler og handler i bestemte sammenhænge samt hvilken betydning barnets miljø har, finder jeg interessant. Hvordan forholder man sig til menneskers tanker, følelser, behov, drømme og forestillinger og hvilken betydning har det for ens liv?

Arbejdsspørgsmål

Jeg vil undersøge og tage udgangspunkt i følgende arbejdsspørgsmål:

Udannelsen og arbejdet som børnepsykolog

  • Hvordan foregår uddannelsesforløbet?
  • Hvordan er den menneskelige opfattelse af uddannelsen?
  • Hvordan er arbejdet som børnepsykolog?
  • Hvilke jobmuligheder er der indenfor børnepsykologi?
  • Hvorfor har vi brug for børnepsykologer?
  • Hvordan er mine muligheder/uddannelsesveje?

Tegneterapi

  • Hvad går terapien ud på?
  • Hvad er teorien bag terapiformen?
  • Hvordan kan den hjælpe klienten samt psykologens arbejde?
  • Hvilken forskel er der på anvendelsen af terapiformen i forhold til børn og voksne?

 

Uddannelsesforløbet

Psykologigrunduddannelsen forløber sig over fem år, hvor man derefter kan specialisere sig på et bestemt område, se nedenstående punkt. Jeg har lavet en model som viser uddannelsesforløbet for en børnepsykolog.

Model 2: Diagram for uddannelsens opbyggelse.

Specialer

Specialerne inden for psykologien er: psykoterapi, psykotraumatologi, neuropsykologi, sundhedspsykologi, gerontologi, børnepsykologi, pædagogisk psykologi samt arbejds- og organisationspsykologi. Disse specialer kan tages under kandidatuddannelsen, hvor der er krav om forskellige kurser samt en praktikperiode alt efter hvilket speciale du har valgt, eller i et længere forløb som i dette tilfælde strækker sig over to år. I 2007 var 99 procent af de nyuddannede bachelorer inden for psykologi i beskæftigelse eller under uddannelse på et højere niveau.[1]

    

Universiteterne

Du kan søge ind på universiteterne når du har afsluttet din STX, HF, HTX, eller HHX eksamen. Du kan søge ind på følgende universiteter: København (KU), Aalborg (AAU), Aarhus (AU), Roskilde (RUC), men de fire universiteter er ikke ens; på KU, AAU og AU er psykologi en professions-uddannelse som bl.a. kvalificerer til arbejdet som psykolog. På RUC er psykologi en kombinations-uddannelse, hvor du efter to års basisstudier læser psykologi i kombination med et andet fag.

Kombinationsuddannelsen er bredt fagligt med fokus på psykologiens sammenhæng med andre fagområder. På de tre uddannelsesinstitutioner (KU, AAU, AU) har man fag som, statistik,

 

dataindsamling, databehandling og klinisk psykologi, der handler om, hvordan man undersøger og behandler mennesker med psykiske problemer.                                                                                                                    På Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet er store dele af undervisningen tilrettelagt som problemorienteret projektarbejde.

         

Uddannelsens opbyggelse

Bacheloruddannelsen i psykologi strækker sig over tre år. Her får du et grundlæggende kendskab til psykologi (udviklingspsykologi, socialpsykologi, kognitionspsykologi, personlighedspsykologi, elementær indføring i anvendt psykologi, forskningsmetode) samt de grundlæggende kvalifikationer som forberedelse til den to-årige kandidatuddannelse i psykologi. Jeg har fundet følgende model som beskriver uddannelsens opbyggelse.

 

Bacheloruddannelsen i psykologi
1.      semester 2.      semester
1.år Personligheds-psykologi I
Psykologiens genstand og historie
Videnskabsteori
Biologisk Psykologi og Neuropsykologi I
Psykologiens Undersøgelsesmetoder
Personligheds-psykologi II
Kognitionspsykologi I
Biologisk Psykologi og
Neuropsykologi II
Elementær statistik
2.år Socialpsykologi I
Kognitionspsykologi II
Pædagogisk Psykologi
Socialpsykologi II
Udviklingspsykologi I
Arbejds- og organisationspsykologi
3.år Udviklingspsykologi II
Klinisk Psykologi
Psykiatri
Bachelorprojekt
Lovgivning og etik
2 x valgfag

Model 3. uddannelses opbyggelse.[2]

 

Kandidatuddannelsen på KU og AU indgår der et praktikforløb, som på RUC frivilligt. Kandidatuddannelsen skal give kandidaterne faglig viden inden for grundlæggende biomedicinske, kliniske, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag, så de kan indgå i et forskningsmæssigt samarbejde med de øvrige faggrupper inden for sundhedssektoren. Uddannelsen skal gøre kandidaterne i stand til selvstændigt og kritisk at foretage de nødvendige prioriteringer inden for deres eget fagområde. Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, med udgangspunkt i deres selvvalgte speciale.

Undervisningen omfatter i gennemsnit 14-16 timer om ugen og er en kombination af forelæsninger og holdundervisning med ca. 30 studerende pr. hold. Pensum er på ca. 2000-3000 sider pr. semester. Ud over litteratur på dansk læses meget litteratur på engelsk og noget på norsk og svensk.

Jeg har mailet med en psykologistuderende for at få hans synsvinkler på studiet se bilag A.

Sværhedsgraden på universitetet er selvfølgelig højere end nogen anden uddannelse. I starten virker alting svært, da der er rigtig mange tekster på engelsk, og mange ting skal læses 2-3 gange før man forstår dem. Dette ændrer sig selvfølgelig så man efterhånden læser og forstår hurtigere. Dette hænger sammen med at det niveau fagene på 1. semester er på, er det samme niveau som på 10. semester.  Selvom jeg ikke er glad for at indrømme det, ligner rigtig mange psykologistuderende hinanden; på første semester er rigtig mange omkring 20 år gamle, der er 90-95 procent piger, og man skal jo have ret højt snit for at komme ind på psykologi så det er rigtig mange af dem, som var dygtige og flittige på gymnasiet. Dette betyder ikke at psykologistuderende er intellektuelle, men at de er flittige og for det meste også ret skarpe i hovedet. Så hvis du vil læse psykologi, skal du ikke slappe alt for meget af i gymnasiet, for det er karaktererne, som afgør om du kan komme ind på dit drømmestudie (lige meget om det så det er psykologi eller noget andet).

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i psykologi skal du have afsluttet din STX, HF, HTX, HHX eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. De specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik B samt enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Alle fag skal være bestået. Karaktergennemsnittet er forskelligt fra universitet til universitet, da dette afhænger af antal ansøgere. Faget er meget eftertragtet så derfor ligger karaktergennemsnittet generelt meget højt. På AU lå gennemsnittet i 2009 på 9,7 dog var karakteren på de tilstødende universiteter lidt lavere. Gennemsnitlig har universiteterne 250 studiepladser heraf er 78 procent kvinder.[3]

 

Hvilke kompetencer får du?

Efter psykologiuddannelsen får du de grundlæggende forståelser af begreber og teorier inden for den psykologiske verden samt indsigt i menneskets psyke. Du får de kompetencer, som det kræver at rådgive samt håndtere forskellige psykologiske problemstillinger. Du kan se hvilke konkrete emner du bl.a. vil få kompetencer i på s. 4.

 

Løn

Hvis psykologen har sin egen praksis afhænger lønnen af, hvor mange klienter man har. En konsultation koster omkring 850 – 900 kr. i timen. Den nedenstående model viser den gennemsnitlige begyndelsesløn pr. måned i forhold til arbejdet som privat, for kommunen eller for staten.

Privat Kommune Stat
Børnepsykolog 32.205 30.761 32.290
Model 4: Viser den gennemsnitlige begyndelsesløn pr. måned (2008).[1]

 

 

Den menneskelige opfattelse

Studerende: For at få den menneskelige tilgang til studiemiljøet vil jeg igen bruge udtalelserne fra Mikkel som er studerende, disse udtalelser som er forgået via mail, finder du i bilag A.

Det er ikke som at gå i skole, der er måske undervisning fra kl. 9-12 om onsdagen og 12-14 om fredagen, og resten af ugen har du “fri” – du behøver ikke engang at komme hvis du ikke gider! Dette betyder at studerende skal være gode til at holde sig selv i nakken og sørge for at få læst. Der er ikke nogen der kontrollerer at du har læst teksterne før du står på eksamensdagen. Hvis du har læst alt og sørger for at tænke dig godt om og måske snakker sammen med din læsegruppe, kan alle klare det. Har man ikke læst, eller er man ikke velforberedt dumper man og man kan “kun” dumpe en eksamen, så bliver man smidt ud af sit studie – og man kan ikke komme ind igen.

 De fleste psykologistuderende læser psykologi fordi de syntes det er spændende, og selvom der måske kun er undervisning en onsdag og fredag, sidder rigtig mange studerende og læser på universitet fra ca. 9 tiden til kl. 16. Det lyder af meget – bare sidde og læse, men det er det jeg mener med at det er noget man lærer med tiden – man skal være god til at planlægge sin tid!

 

Studiemiljøet er, hvad man selv gør det til. Vi bruger jo ikke så mange timer sammen til forelæsninger eller undervisning, så der er rigtig mange som laver små læsegrupper hvor de er 4-5 studerende sammen der hjælper hinanden, hygger sammen, etc. Hvis man ikke er så god til at finde en læsegruppe, kan man også arbejde alene men det er lidt mere ensomt, og når det bliver hårdt og stressende syntes rigtig mange at det er rart at have en læsegruppe der støtter hinanden… Herudover er der rigtig mange frivillige grupper man kan være med i, det er jeg også selv. Festudvalg, fredagsbarudvalg, etc. Der er også mere seriøse ting at lave som fagrådsarbejde, der svarer til at være med i elevrådet, eller studienævnet der svarer til en bestyrelse hvor 4 studerende sammen med 4 undervisere styrer psykologisk institut! Så man kan altså være en festabe, en læsehest eller en seriøs studenterpolitiker, eller lidt af dem alle sammen. Det vigtigste er bare at det man laver, ikke hindrer en i at passe sit studie. 

 

Psykologistudiet har ændret sig meget igennem tiderne. Jeg har interviewet børnepsykolog Inger Ladegaard, som fortæller om hendes uddannelsesforløb for 30 år siden, som hun tog over ni år. Hun fortæller bl.a. at der var en generel tendens til at tage udannelsen over de ni år som hende selv, blandt de studerende. Pensummet var stort set det sammen som det er i dag, men det forløb sig over flere år, derfor havde hun og hendes kammerater som ofte et arbejde ved siden af studiet. Hun fortæller at studiet er blevet mere målrettet, og da jeg spørger hende om det er positivt og negativt svarer hun følgende: Det er selvfølgelig positivt, at man er blevet mere målrettet, og ved hvad man vil, men samtidig får man ikke den erfaring som man får når man arbejder ved siden af, der ofte kan relaterer til studiet f.eks. som børnehavemedhjælper osv.

Arbejdet som børnepsykolog

Som børnepsykolog skal du have stor tålmodighed, da nogle af dine klienter måske vil komme til dig igennem flere år for at blive behandlet. Det er vigtigt at have; overblik, mod til at tage beslutninger, være handlekraftig og ikke mindst være i stand til at tale med mennesker med store personlige problemer samt give dem de redskaber som kan hjælpe dem. Det kan være vanskeligt, at hører på disse store problemer samt at kunne skelne mellem arbejde og privatliv.

Jeg har kontaktet børnepsykolog Mette Væver, som underviser i børnepsykologi for at hører hendes mening om erhvervet, denne mail finder du i bilag B. Det er udfordrende og spændende at undervise i psykologi fordi faget er mangesidet og jo er læren om menneskets psyke. Min store interesse er den tidlige psykiske udvikling og også hvordan denne kan være præget af risiko faktorer der kan bringe den på afveje og dermed føre til psykiske lidelser.

Jeg har også været ude for at interviewet børnepsykolog Inger Ladegaard som har arbejdet i erhvervet i 30 år og derfor har en stor erfaring som børnepsykolog i forbindelse med retssager om forældremyndigheden. Jeg har valgt erhvervet som børnepsykolog, da jeg synes at børn er nogle spændende væsner. Til forskel fra voksne så er børn under en konstant forandring og derfor meget modtagelige overfor omgivelserne. Jeg er med til at vise interesse for barnet samt barnets trivsel, og hjælper børnene med at bearbejde ting som: episoder, følelser osv. Som børnepsykolog kræver det selvfølgelig at man kan bære at høre på forfærdelige og traumatiske oplevelser, men glæden ved at se barnets udvikling opvejer de til tider tunge samtaler. Til spørgsmålet om hvilke klienter der kunne være sværere, at håndterer end andre svarer hun følgende: Klienter som er dårligt begavede, har tendens til at køre fast i samme rille og har manglende selvrefleksion kan være svære at hjælpe, dette gælder også klienter, hvor samtalen er under tvang. Her er min opgave at belyse samt viderebygge det håb, som er i os alle.   

 

Jobmuligheder

Som uddannet børnepsykolog kan du både blive ansat på en klinik med en person eller med større grupper ude på skoler eller i virksomheder. Hvis du bliver ansat inden for det offentlige, kan du udover at undersøge og behandle mennesker med psykiske problemer også komme til at rådgive i sociale, psykologiske eller organisatoriske spørgsmål. Din arbejdsplads kan være socialforvaltningens børne- og familieafdeling, de kommunale pædagogiske-psykologiske rådgivninger, børnehaver og skolefritidsordninger, forskellige behandlingshjem samt distriktspsykiatrien. En ud af fire børnepsykologer arbejder i den sociale sektor, en ud af fem er i skolevæsnet, mens tre ud af tyve er i sundhedsvæsenet. Undersøgelserne viser at omkring hver fjerde børnepsykolog har sin egen praksis.[4]

 

Hvorfor har vi brug for børnepsykologer?

I vores samfund har vi brug for professionelle, som er i stand til at hjælpe børn som på den ene eller måde mistrives. Tallene for børn der bliver ramt af depressioner stiger år efter år. I dag er det ca. 2,5 % af Danmarks børn.[5] Samtidig er der 14.000 børn der hvert år bliver anbragt udenfor hjemmet.[6] I disse tilfælde er det myndighederne som vurderer, at barnet mistrives hos forældrene. Det kan f.eks. være hvis forældrene er voldelige, alkoholiserede eller alvorligt psykisk syge. Her har barnet brug for hjælp f.eks. i form af en børnepsykolog, skal vurdere hvor barnet trives bedst og give barnet de redskaber der er brug for, for at bearbejde samt komme igennem situationen.

Vold i familien er også et problem blandt børn og unge, både når det er forældrene og børnene som bliver udsat for vold. 2 ud af 9 piger og 1 ud af 8 drenge bliver udsat for vold i hjemmet.[7] Dette er en stor trussel for barnets udvikling samt trivsel, vi ved i dag, at børn og unge, der er opvokset med vold, har en betydelig overrisiko for misbrug, depression, angst, dårlig uddannelse samt for selv at havde voldelige tendenser. Det samme gælder for de skilsmissebørn, som ved en skilsmisse vil opleve splid, nye familiemedlemmer samt følelser som: vrede, skyld, fjendtlighed og selvbearbejdelse. Tallene for skilsmissebørn viser at hvert tredje barn vil være skilsmissebarn inden vedkommende fylder 18 år.[8] Det koster derfor samfundet mange mia. hvis de børn som mistrives ikke får professionel hjælp i tide.

 

Perspektivering til mine muligheder/uddannelsesveje

Jeg har på baggrund for de oplysninger jeg har fundet om studiet valgt at dreje perspektiveringer i forhold til mine muligheder/uddannelsesveje. Jeg vil på gymnasiet have den samfundsvidenskabelige linje hvor jeg har engelsk på A hvilket jeg har valgt fordi det meste af pensummet for psykologistudiet er på engelsk, derudover skal jeg have samfundsfag på B niveau og psykologi på C niveau hvilket er oplagt når jeg senere hen vil læse psykologi.

Efter gymnasiet vil jeg ud at rejse et par år, da jeg ser det som en oplagt mulighed for at se verden samt få en masse oplevelser. Jeg mener at det er sundt for alle mennesker at man kommer ud i verden, da man på den måde vil få flere kulturelle og menneskelige erfaringer som man senere hen kan bruge som menneske men også igennem ens erhverv. Derefter vil jeg læse psykologi og derefter overvejer jeg at specialisere mig i børnepsykologi. Jeg prioriterer ikke karrieren frem for privatlivet eller omvendt, men mener at det er vigtigt at man finder en balance for disse to faktorer og lytter til hvad det er jeg brænder for.

Delkonklusion 1 – Uddannelsen og arbejdet som børnepsykolog

 

Jeg er efter min beskæftigelse med dette erhverv, blevet klogere på hvad det kræver i praksis men også rent menneskeligt at blive børnepsykolog. Jeg er bevidst om, at jeg bliver nød til, at forbedre mit engelsk, hvis jeg vil læse psykologi, men dette arbejder jeg allerede på. Jeg ser ikke dette problem som nogen forhindring, for jeg er villig til at lægge de kræfter i som det kræver, da det er dette som virkelig har min interesse. Ud fra indsigten i hvad arbejdet kræver rent menneskeligt, mener jeg at jeg er i stand til at kunne arbejde med problematiske sager, men jeg tror at det vil blive en udfordring at skelne mellem arbejde og privatliv. Jeg er dog stadig ved godt mod og hvis dette viser sig at blive et reelt problem vil jeg tage det op som en udfordring. Som Mikkel Auning-Hansen fortæller så kræver studiemiljøet at man kan tage ansvar for ens egen uddannelse og som han selv udtrykker det: tager sig selv i nakken og sørge for at få læst. Han fortæller også at de fra gymnasiet kræver et højt gennemsnit, hvilket betyder at man skal fokusere meget på ens faglighed. Dette ser jeg ikke som noget problem da jeg altid har været meget pligtopfyldende, men jeg er bevidst over at det kræver en stor arbejdsindsats fra min side og den er jeg villig til at kæmpe for.

 

Om tegneterapi

Tegneterapi er en terapeutisk metode, som tager udgangspunkt i barnets kreative sider. Allerede fra 9-månederes alderen udtrykker barnet sig kreativt, ved f.eks. at ridse i jorden med en pind. Selv om spædbarnets tegneaktivitet ser ud til at være ren motorisk udfoldelse, viser det sig ikke desto mindre, at den repræsenterer en udtryksmulighed for at beskrive den indre og ydre verden, sådan som den opleves og forarbejdes. ”Tegneterapi er en metode hvorpå man kan få adgang til det ubevidste”, udtaler børnepsykolog Inger Ladegaard. Tegneterapi har også en særlig evne til at rekonstruere vores socialisering og de oplevelser, der knytter sig til den, fordi tegneaktiviteten følger os gennem vores opvækst som et af de redskaber vi kan benytte os af, når vi skaber vores bevidsthed om os selv og vores verden. Derfor kan man kalde terapitegning for en forbindelse mellem personlighedsudvikling og tegning som aktivitet. Tegning er lig med en fortælling om vores personlighed som er forskellig fra farvevalg, former stregens karakter, fokus samt balance i tegningen. Tegning kan dermed bruges som et forståelse – og kommunikationsmiddel mellem klienten og psykologen.

Teorien bag terapiformen

Tegneterapi bygger på freudianske grundsynspunkter. Freud har jeg beskæftiget mig med i skolen i forbindelse med et forløb om udviklingspsykologi samt projektarbejde. Freud kendetegnes ved at havde en mekanisk-idealistisk synsvinkel på menneskets identitet. Dvs. at han mente at mennesket opfattes som et produkt af indre medfødte ”programmer” som er styret af ens indre kræfter så som: lyster, instinkter, behov osv. De fleste kender Freud for hans model af ”ægget” som viser en fordeling af individet. Denne model har jeg valgt at lave og ses nedenunder.

 

 

Freud udtaler sig at: Under visse gunstige betingelser står endnu en anden vej til virkeligheden åben. Når en person der er kommet i et fjendtligt forhold til virkeligheden er i besiddelse af den psykologisk så gådefulde kunstneriske begavelse, kan han, i stedet for at vende tilbage til barnlige indstillinger og for stedse lukke sig ude fra virkeligheden, omsætte sine oplevelser samt følelser i kunstværker og således ad en omvej genvinde forholdet til virkeligheden.[9] Dette forstår jeg som, at når man igennem sit liv oplever problemer eller mistrives, kan man bearbejde dem igennem kunsten, hvor man omsætter sine oplevelser til værker.

Sådan kan den hjælpe klienten samt psykologens arbejde?

Tegneterapi bruges til at hjælpe klienten med at give udtryk på f.eks. episoder, følelser, tanker osv. samt bearbejdelsen af dem. Jeg har fundet en klient som har benyttet sig af tegneterapi, dog er der her ikke tale om et barn, men en voksen som også kan få glæde af terapien. Det er vidunderligt at tegne. Det er en fantastisk måde at udfolde sig på. En måde til at løse indre problemer! Til at få fat i glæden inden i én selv: En glæde, som ikke altid er der til daglig, men som vi alle har, og som kan komme frem, når vi tegner eller på anden form er kreative. Jeg selv skal bare tegne én eller to billeder, ja, så begynder der at titte lidt glæde frem. Så kan jeg mærke, at der bliver løst lidt op for de indre spændinger. Er jeg rigtig gået i baglås i løsningen af et problem, ja, så er en vej frem at hente tegne-grejerne. Jeg prøver at få fat i følelsen af problemet og tegne den.[10]

Det er ikke kun klienterne som for glæde af denne metode, det gør ofte også psykologens arbejde lettere, da det bliver anvendt som et redskab, som gør det lettere at forstå og kommunikere med det enkelte barn.

Forskellen for anvendelsen af tegneterapi i forhold til børn og voksne

Tegneterapi kan både bruges i sammenhæng med behandling af voksne og børn. Forskellen er at tegning som barn er en del af de aktiviteter som stimulerer barnet. Når barnet via tegninger viser hvordan det har det, bliver det lettere for barnet at forholde sig til, for det foregår nu udenfor barnet. Igennem denne udtryksform kan der nu åbnes op for vejen til forandring. Voksne har ikke på samme måde behov for at problemerne skal foregå udenfor den verden de lever i, men har et større behov for at udtrykke sig igennem ord. Dette betyder ikke at voksne ikke vil få gavn af denne terapi, de har bare en anden udtryksform som på papir ofte ses som symboler.

 

 

 

Delkonklusion – tegneterapi

Efter beskæftigelsen med tegneterapi har jeg nu fået en større indsigt i terapiformen. Jeg sætter i dag spørgsmålstegn ved hvor seriøs terapien bliver taget, da jeg har oplevet at det for det meste er terapeuter som anvender den, og titlen for at være terapeut er efter min holdning useriøs. Dette skyldes ukonkrete krav til hvornår man kan kalde sig for terapeut. Jeg er også meget skeptisk for at give Freud ret i hans teorier da jeg ikke mener at de er tidssvarende. Min inddeling af individet hælder mere til den dialektiske-idealisme og den dialektiske- materialisme frem for den mekaniske-idealisme. Dvs. at jeg mener at ens identitetsdannelse bliver påvirket af både indre men også ydre modsætninger så som samfundet, trivsel og miljø.

Mht. anvendelsen af tegneterapi går jeg ind for at den både kan anvendes på voksne og børn, men at børn vil få mere gavn af terapien end voksne, da voksne i større grad har brug for at sætte ord på deres problemer. For at kunne tolke på tegningerne mener jeg at det er vigtigt at man ved hvilken tegnefase barnet er på samt vide hvad normaliteten for tegningerne i den alder er. F.eks. interesserer børn sig ofte for deres seksualitet allerede i 3-årsalderen her skal man være meget forsigtig med at skelne mellem almen seksuel interesse og incest. Jeg mener at man aldrig skal drage forhastede konklusioner ud fra en enkelt tegning, men at man skal bruge tegningerne som et led i en stører sammenhæng som udover tegninger bygger på samtaler med klienten.

 

Afsluttende konklusion

I min afsluttende konklusion vil jeg kort opridse, de svar jeg har fundet i forbindelse med min opgave.

Psykologiuddannelsen er en uddannelse som strækker sig over fem år og som kan tages på fire forskellige universiteter. Kravene for at blive optaget er meget høje så derfor kræves der en stor arbejdsindsats fra min side på gymnasiet de næste tre år. Der er forskellige specialer indenfor psykologi, her er det børnepsykologi som har min interesse. Studiet er opdelt således at man har en bacheloruddannelse på tre år og derefter en kandidatuddannelse på 2 år her vil jeg efterfølgende læse speciale i børnepsykologi. Studiemiljøet er præget af selvstændighed, hvilket kræver en stor selvdisciplin i at få lært det man skal samt tilrettelægge sin tid.

Udannelsen giver dig kompetencer indenfor faget så du er stand til at videregive din viden samt kompetencer for håndteringen af klienter. Arbejdet som psykolog finder jeg interessant da det omhandler emnerne: menneskets psyke, udvikling, påvirkning osv. En anden faktor for at jeg synes studiet er spændende er at jobmulighederne er mange. Du kan f.eks. være underviser, rådgiver samt have din egen praksis, her synes jeg at det kunne være spændende at være underviser i faget.

Jeg kan konkludere at psykologernes rolle har en vigtig rolle i samfundet, da det er vigtigt at hjælpe de klienter som har brug for hjælp for ellers kan vi i statistikkerne se af det går videre i den sociale

 

arv, hvilket er økonomisk dyrt for samfundet. Derfor mener jeg at det er vigtigt at vi griber ind i tide.

Du har som psykolog terapifrihed og bestemmer selv hvilken terapiform du vil benytte, her har jeg undersøgt tegneterapi som har givet mig en større indsigt i hvad terapien går ud på. Tegneterapi går kort fortalt ud på at man udtrykker sig på en anden måde en med ord. Beskæftigelsen med denne terapi har pirret min nysgerrighed for andre former for terapier, bl.a. er jeg ofte stødt på ordet sandterapi som eftersigende skulle være en forholdsvis ny terapiform inden for psykologiens verden.

Jeg har fået meget ud af beskæftigelsen med mit fremtidserhverv samt terapiformen tegneterapi, da jeg er blevet mere sikker i mit valg om at uddanne mig som børnepsykolog. Denne rapport vil blive lagt ud på psykologen Lise Seidelins hjemme side, så interesserede kan få indsigt i børnepsykologens arbejde.

 

 

Kilder

 

Bøgerne: Tegneterapi af Hanne Hostrup Larsen – Dansk Psykologisk Forlag, 1987

Når børn får stress af Lene Bjerring Bagger, Lisbeth Elmgaard Jensen og Lisbeth Lenchler-Hübertz, 2007

Artiklen: Fra Børn og Unge ”Tegninger er et sprog” af Helle Kjærulf, 2006

Psykologerne: Helle Kjærulf, Lise Seidelin, Inger Ladegaard og Mette Væver

Studerende: Mikkel Albrecht Auning-Hansen

Klient: Anonym

Hjemmesiderne: www.ug.dk, tegneterapi.dk www.psy.ku.dk, www.studieguiden.au.dk (forældet link), www.teorier.dkwww.dst.dkwww.FaktaLink.dk, www.boernsvilkaar.dk (forældet link)

 

 

[1] Danmarks Statistik, beregning foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen

[2]http://www.ug.dk/uddannelser/universitetsuddannelser/samfundsvidenskabeligeuddannelser/samfoevrige/psykolog

[3]http://studieguide.au.dk/bachelor_dk.cfm?fag=9000

[4] http://www.ug.dk/Job/sundhedsomsorgogpleje/psykologarb/psykolog.aspx

[5] Danmarks Statistik

[6] FaktaLink

[7] Børns Vilkår

[8] Bogen: Når børn for stress

[9] Bogen: Tegneterapi af Hanne Hostrup Larsen, Dansk Psykologisk Forlag, 1987

[10] Anonym klient

 

Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar