Jeg har fået lov til at sætte denne flotte opgave – Sociopat – Psykopati – en anden synsvinkel – ud på hjemmesiden. Her er der gode beskrivelser af, hvad sociopati og psykopati er. Samt noget om uddannelsen til at hjælpe denne persongruppe – psykolog, psykiater og sociolog.

 

Opgaven er lavet af Julie fra 10. klasse.

 

Sociopati / Psykopati – en anden synsvinkel

Jeg har fået lov til at sætte denne flotte opgave ud på hjemmesiden. Her er der gode beskrivelser af, hvad sociopati og psykopati er. Samt noget om uddannelsen til at hjælpe denne persongruppe – psykolog, psykiater og sociolog.

Opgaven er lavet af Julie fra 10. klasse.

 

Indholdsfortegnelse

Indledning. 3

Sociopat/psykopat 4

Fakta om sociologi 6

Fakta om psykologi 8

Fakta om psykiatri 9

Forskellen. 10

Psykiske sygdomme. 11

– Angst: 12

– Skizofreni: 12

Afslutning. 13

Kildeliste. 14

 

Indledning

Jeg har valgt at skrive OSO om en blanding af sociologi, psykologi og psykiatri. I fremtiden vil jeg gerne arbejde med noget inde for et af de områder, men jeg ved ikke, hvad de hver i sær står for. Derfor vil jeg ud for denne rapport finde ud af, hvad hvert job går ud på og forhåbentligt efterfølgende kunne vælge, hvilket jeg finder mest interessant, og som jeg måske vil bruge mit liv på at arbejde med.

Jeg har en stor kærlighed til tv-programmet ”Criminal Minds,” hvor det er en gruppe FBI agenter, der fanger kriminelle ved at tænke som dem. Altså bruge kriminologien og viktimologien, som består af sociologi, psykologi og andre adfærdsvidenskabelige områder, til at fange skurkene. De finder tit ud af, hvordan det kan være, at seriemorderen er blevet, som han er – for der er næsten altid en dyb årsag eller handling, som har udløst de voldelige hændelser, hvilket man også finder ud af i hverdagens virkeligelige hændelser. I showet bruger de tit udtrykket ”sociopat,”  og jeg har tit undret mig over, hvad det betyder, så det vil jeg også komme frem til i denne rapport.

 

Så udover det vil jeg i denne rapport finde ud af, hvad de tre forskellige jobs går ud på, og hvad forskellen er. Jeg vil finde ud af noget med psykiske sygdomme blandt mennesker generelt og gå i dybden med nogle bestemte, så jeg ved, hvad de går ud på.

 

Sociopat/psykopat

Mange hjemmesider skriver, at en sociopat og psykopat er det samme. Men fordi ordet psykopat er blevet til et nedladende skældsord, som man bruger i hverdagen uden at tænke mere over det, har man langsomt ændret navnet for det samme til sociopat. Nogle få hjemmesider skriver dog, at der er en lille forskel mellem de to udtryk, men ingen går i dybden med, hvad forskellen så er. Man kalder også psykopater/sociopater for mennesker med dyssocial personlighedsforstyrrelse, så der er mange navne for det, som ca. betyder det samme.  Det er især i USA, man bruger ordet sociopat, så det er der, talemåden er startet.

Hvis man kun kigger på selve ordet og dens betydning, så er det forskel på de to udtryk. Pati, altså endelsen fra psykopati og sociopati, betyder rigtigt, at der er noget galt eller en følelse. Pati stammer fra det græske ord ”pathors,” som betyder lidelse. En psykopat er derfor et menneske, der lider af psykopati, som betyder, at der er noget galt i psyken. En sociopat er et menneske, der lider af sociopati, som betyder, at der er noget galt med samfundet og en selv. Altså at man ikke passer ind.

 

En sociopat er et menneske, som har svært ved at føle skyldfølelse. Han kan godt forstå angst og smerte, men han kan ikke selv føle det. Han er ret ligeglad med, hvordan andre har det og bliver hurtigt vred og voldelig. De stoler ikke på nogen som helst, heller ikke samfundet, og de mangler evnen til at knytte sig til andre mennesker. En sociopat starter ofte i det små allerede i 15-års alderen med små kriminalitet, hærværk og problemer i skolen. Hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet vokser det sig bare større med tiden. Mange sociopater har haft en hård barndom, hvor forældrene måske har været voldelige, misbrugt dem, været alkoholiker, stofmisbruger eller måske bare ikke taget sig godt nok af dem. Sociopater kan også have arvet nogle af de sociopatiske træk fra deres forældre, da det godt kan gå fra generation til generation.

Der er to forskellige sociopater. Der er de relative harmløse, som findes overalt, der bare har lidt mere fokus på sig selv end normalt. Det er ikke fordi, de mener noget ondt i det, for sådan tænker og har de det bare. Så er der også de mere ekstreme sociopater, som der heldigvis ikke er lige så mange af. Det er folk, som finder nydelse i at se andre lide, og som er mere voldelige og skadelige. Under den kategori tilhører seriemorderne for eksempel, som man ofte tænker først på, når man hører ordet sociopat/psykopat.

 

Hvis man tager et eksempel på en sociopat, kan man kigge på Peter Lundin. Han dræbte sin kæreste og hendes to børn på 10 og 12 år i 2000. Han havde parteret ligene, men man har aldrig fundet dem. Før han kom til Danmark, havde han kvalt sin mor og begravet hende på en sandstrand ved USA’s østkyst. Da han blev interviewet til dansk tv, havde han malet den hele del af ansigtet sort, for at vise at han både var god og ond.

Han er en ’klassisk’ sociopat. Han virkede som en meget almindelig mand, og det gør de fleste mordere jo egentlig, før man begynder at grave ned i deres fortid. Han havde et relativ godt forhold med sin mor, mens hans far boede i en campingvogn. Hans mor var dog alkoholiker, og han manglede omsorg i sin barndom. De havde også flyttet en del, så han skulle indfinde sig nye steder hele tiden. Han har haft et adfærds problem, siden han er teenager og kunne ikke sætte sig ind i andre følelser, og hvordan andre har det. Han havde altid været meget selvcentreret og skubbet alt ansvar fra sig. Hans verden var meget forskruet, og han blev meget hurtig frustreret. Så med andre ord har han personlighedsforstyrrelser og passer på beskrivelserne af en sociopat. Han blev bedømt af en psykolog, der gav ham 39 ud af 40 point i en skala, der viser hvor psykisk syg, man er. Psykologen kaldte ham for den mest psykisk syge patient, han nogen siden havde mødt.

 

 

Fakta om sociologi

Sociologi handler hovedsalig om det sociale liv. Hvordan mennesker opfører sig, når de arbejder sammen, bor sammen eller bare mødes generelt. Sociologer finder ud af, hvordan samfundet hænger sammen, og hvorfor det forandrer sig og finder forklaringer og sammenhænge på, hvorfor vi mennesker handler, som vi gør.

Ved sociologuddannelsen lærer man at bruge nogle sociologiske metoder til at undersøge undrende ting i samfundet. Man kunne bruge eksemplet med, menneskers behov for at fortælle hvad de laver. Det at man hele tiden skal opdatere og skrive inde på Facebook, hvad man laver og foretager sig. En sociolog kan så gå ind og undersøge, hvordan det pludselig er blevet sådan.

 

Der er to overordnet måder, man kan belyse sit projekt på. Der er makro-perspektiv, som kigger på samfundets funktion som helhed. Hvorfor samfundet er blevet, sådan som det er. Mikro-perspektiv gør lidt det modsatte af makro-perspektiv, for der kigger man på menneskets egen sociale situation. Altså hvorfor og hvordan vi er blevet, som vi er, og hvordan vi kan fungere sammen med andre i forskellige grupper.

 

  Efter man har fundet ud af, om man kigger på projektet med mikro-perspektiv eller makro-perspektiv, kan man finde ud af, hvilken måde man vil arbejde med. Der er seks forskellige måder/målsætninger inde for sociologi, og hver målsætning har hver sin metode for, hvordan man skal arbejde med projektet. Målsætningerne er:

  • Opdage – at opdage et nyt område.
  • Beskrive – at beskrive et område.
  • Forstå – at forstå menneskers sociale handlinger inde for et område.
  • Forklare – at forklare sammenhængene mellem de sociale handlinger.
  • Forudsige – at forudsige udviklingen inde for et område.
  • Forandre – at forandre visse forhold i samfundet.

 

Hvis målsætningen er at opdage noget nyt, skal metoden være meget åben mod ting, man måske ikke lige havet troet. Hvis det er forstående undersøgelse, skal man virkelig gå i dybden, og se det fra alle vinkler, så man kan forstå, hvordan personerne i undersøgelsen tænker og har det. En forklarende undersøgelse vil bruge lang til på at finde årsagen måske ved hjælp af eksperimenter. En forudsigende undersøgelse vil bruge lang tid på at finde ud af, hvordan situationen ville forventes at være i løbet af flere år og have et godt grundlagt for hvorfor, det kommer til at blive sådan. Hvis man til sidst vil lave en forandrende undersøgelse, skal man lægge vægt på, hvordan man kan ændre situationen og sørge for, at den bliver anderledes.

Man kan selvfølgelig også blande de forskellige målsætninger, så man har flere og arbejde med, og det samme gælder hvilket perspektiv, man ser undersøgelsen med.

 

En bacheloruddannelsen tager 3 år, og så kan man tage en 2 åring kandidatuddannelse bagefter. Man skal have taget en gymnasial eksamen og have haft dansk på A niveau, matematik på B og enten samfundsfag eller historie på B niveau, og alle fag skal være bestået. Man kan tage uddannelsen på Københavns Universitet eller Aalborg Universitet, og det er muligt at få SU under uddannelsen.

Man uddanner sig ikke til et helt specielt job, men man er åben for mange forskellige arbejdssteder. Man kan for eksempel arbejde inde for ministeriet, NGO’er, kommuner, reklamebranchen, analyseinstitutter og flere private virksomheder ansætter også sociologer, for de har fundet ud af, hvor stor hjælp sociologer kan være for dem. Mange sociologer beskæftiger sig med forskningsopgaver, hvor de for eksempel undersøger arbejdsmiljø, ungdomskriminalitet eller virksomhedens del i samfundet. Man kan vælge under kandidatuddannelsen, om man vil tage til udlandet for at studere et år, eller om man vil blive her i Danmark.

 

 

Fakta om psykologi

Psykologien beskæftiger sig med menneskets drømme, tanker, behov, forestillinger og følelser. Det handler også om, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør, hvordan vi oplever tænk og hvordan vores hukommelse og hjerne virker. Man finder ud af, hvad der er baggrunden, og hvordan de er blevet påvirket af hvilke forholde, de har været under, når et menneske står i et stort problem eller noget lignende.

 

Nogle af fagene på psykologuddannelsen er, som hjemmesiden www.ug.dk skriver:

  • Socialpsykologi, som bl.a. handler om de sociale omgivelsers indflydelse på det enkelte menneskes identitet og holdninger. Du kan f.eks. arbejde med emner som gruppepres og mobning
  • Personlighedspsykologi, hvor fokus ligger på det enkelte menneske. I personlighedspsykologien studerer du bl.a. menneskets følelsesliv og forestillingsverden.
  • Udviklingspsykologi, hvor du lærer om individets udvikling og livsfaser fra den tidlige barndom hen over ungdommen til voksenlivet. Du arbejder bl.a. med den indflydelse, som forskellige sociale og kulturelle betingelser har på menneskets udvikling.
  • Kognitions- og indlæringspsykologi, som handler om, hvordan mennesket lærer og husker. Du arbejder bl.a. med teorier om begrebsdannelse, sprog, tænkning, problemløsning, motivation og hukommelse. Du lærer om, hvordan man behandler mennesker, der f.eks. lider af hukommelsestab.

 

 

Man har også fag, som handler om, hvordan man bruger psykologien i praktisk som f.eks.:

  • Klinisk psykologi, der handler om, hvordan man undersøger og behandler mennesker med psykiske problemer.
  • Pædagogisk psykologi, hvor du arbejder med opdragelse og undervisning med vægt på de menneskelige handlinger, der påvirker den ene eller den anden retning.
  • Arbejds- og organisationspsykologi, hvor du beskæftiger sig med forholdet mellem mennesket og arbejdet.

 

En bacheloruddannelse tager 3 år, og en kandidatuddannelse tager 2 år. Man kan tage uddannelsen i København, Roskilde, Århus og Aalborg. Man skal have taget en gymnasial eksamen og have haft dansk på A niveau, matematik på B og enten samfundsfag eller historie på B niveau, og alle fag skal være bestået, og det er muligt at få SU under uddannelsen.

Når man er færdiguddannet psykolog, kan man specialisere sig inde for arbejdslivets psykologi, handikappsykologi, pædagogisk psykologi osv. Mange psykologer vælger også at videreuddanne sig til psykoterapeut. Ellers kan man arbejde i den offentlige sektor på forskellige arbejdspladser eller man kan også arbejde i den private sektor og starte sin egen praksis.

 

Fakta om psykiatri

En psykiater er egentlig en, som først har uddannet sig som læge på universitetet og specialiseret sig efterfølgende som psykiater og kan så tage en psykiateruddannelse. Man behøver ikke en psykiateruddannelse for at kunne sige, man er en psykiater, så derfor skal man tjekke godt efter, når man leder efter en. En psykiater har også mulighed for at udskrive recepter på medicinske behandlinger til klienterne, da personen har en lægeuddannelse og har lært at benytte det ordentligt.

 

Ved uddannelsen lærer man nogle behandlingsmetoder, som ofte bruges ved folk, der har sindslidelser. Man kan dele psykiatrien op i to dele: Den almene psykiatri og subspecialer. Den almene psykiatri er de mere almindelige behandlinger, hvor subspecialer er områder, som den enkelte psykiater har specialleret sig til at vide meget om. Under den almene psykiatri hører disse underemner, som www.psykiateren.net skriver, til:

  • Opfølgning af psykosebehandling i samarbejde med distriktspsykiatri og hospitaler.
  • Behandling og forebyggelse af depressioner af sværere og lettere grad.
  • Behandling og forebyggelse af angst og stresstilstande.
  • Behandling og forebyggelse af psykiske følger efter fysiske sygdomme.
  • Psykoterapeutisk, psykosocial og medicinsk behandling.
  • Pårørende- og familierådgivning og behandling.

Ellers kan man tage til en psykiater med psykiske tilstande som for eksempel psykoser, depressioner, angst, personlighedsforstyrrelser eller misbrug og så mange andre. Ved næsten alle de her tilfælde, kan man lige så godt tage til en psykolog, og ved mange andre tilfælde behøver man kun at se sin egen læge. Det er kun, hvis lægen siger, at der er brug for en psykiater, at man bliver sendt til en.

Ved Søren Buus Jensens klinik i Valby foregår proceduren sådan, at ved første samtale, som varer ca. en time, får han et overblik over, hvordan patienten er og lærer personen at kende, og vigtigst af alt finder ud af, hvad grunden er til, at personen skulle til en psykiater. Efter anden samtale har psykiateren sikkert fundet ud af, hvad klientens diagnose er, og hvordan behandlingen skal forløbe. I nogle situationer vil der blive tilbudt medicin, i andre situationer består behandlingen kun af samtaler, og ofte en blanding af de to. I de efterfølgende gange bliver der fulgt op på behandlingen, så man sikrer sig, at den virker bedst muligt. I starten mødes man med sin psykiater ca. en gang i ugen, men det jævner langsomt ud over længere tid. Det er vidt forskelligt, hvor mange gange man ser sin psykiater i forhold til, hvilket problem man døjer med.

 

Uddannelsen tager omkring 2 år, men man skal have en relevant uddannelse, altså en videregående uddannelse, som for eksempel medicin- eller lægeuddannelse. Man skal også have 2 års erhvervserfaring, før man kan starte på psykiatriuddannelsen. Man kan ikke få SU under forløbet, og man skal betale ca. 60.000 – 65.000 kroner for at starte på uddannelsen.

 

Forskellen

Det kan være svært at sige helt overordnet, hvilket af de tre jobs der skiller sig mest ud, for selvom de minder om hinanden, er der stadig en stor forskel. En psykiater og en psykologs job er meget ens, bortset fra at en psykiater har en lægeuddannelse og kan få lov til at give patienterne medicin, og det kan psykologer ikke. Hvis der er tale om, at en psykologs patienter skal have medicin, skal de have en læge med ind over behandlingen. En psykolog og en psykiater kan have de samme patienter med de samme problemer. Så på den måde, er det ligegyldigt om man ser en psykolog eller en psykiater.

Selve uddannelsen er også meget forskellig for de to jobs. Psykologuddannelsen er gratis, 3 år tager bacheloruddannelsen, og to år hvis man vil have kandidatuddannelsen med. Omvendt er det næsten for psykiateruddannelsen, da man selv skal betale for at specialisere sig inde for det område, efter man har fået en lægeuddannelse, og den tager kun to år.

 

Sociolog skiller sig måske lidt mere ud fra de to andre rent jobmæssigt. En sociolog sidder ikke og behandler et menneskets problemer, men arbejder mere med samfundet og hvordan det hænger sammen og fungerer. Der kan sagtens på mange arbejdspladser være brug for en psykolog til medarbejderne, men sociologer bliver brugt på en anden måde. Der bliver ansat en sociolog, hvis virksomheden har brug for at være større, eller bare hvordan det skal fungere. For så laver sociologen en undersøgelse og går i dybden med, hvordan man kan gøre tingene bedre på arbejdspladsen eller lignende.

Rent uddannelsesmæssigt ligner sociolog- og psykologuddannelsen meget hinanden. Også sociologuddannelsen er gratis og tager 5 år i alt, hvis man også har taget en kandidatuddannelse.

 

Psykiske sygdomme

Vi kender næsten alle sammen en, som har en eller anden form for psykisk sygdom. Ved unge kan den godt opstå stille og roligt. Hvis det ikke er en, man er født med, kan det starte ved at man først mistrives i hverdagen. Hvis det bliver ved i en høj grad, kan det forvandle sig til psykiske problemer og efterfølgende til en psykisk sygdom som for eksempel depression, angst, stress eller spiseforstyrrelser.

Omkring 200.000 danskere lider af depression, omkring 200.000 af angst, omkring 300.000 af misbrug, ca. 40.000 lider af svære psykoser og 50.000 lider af demens. Så det er mere normalt, end vi lige går og tror. Vi tænker desværre kun dårlige ting omkring psykiske sygdomme, og ja, det er også en dårlig ting, men vi har gjort det til noget uacceptabelt. Så hvis en ung får en psykisk sygdom, kan vedkommende sagtens tænke, at det ikke er noget, hun vil fortælle andre og derfor isolere sig selv og undgå at få behandling hos en psykolog eller en psykiater. Ved værste tilfælde kan personen blive så træt af det hele og sig selv, og det kan på den måde ende i selvmord. Der er 700 danskere hvert år, som begår selvmord, og 10 gange så mange prøver på det. Psykopati/sociopati er også en slags psykisk sygdom.

 

Psykiatrifonden og mange flere går ind for, at folk ved mere omkring de forskellige psykiske sygdomme. De prøver så vidt som muligt at forbedre forholdene for de psykisk syge og gøre sådan at folk ved, hvad det går ud på. De tilbyder kursustilbud til forskellige slags lærer og har fået støtte fra Undervisningsministeriet. Deres motto er: ”Tabuer skal tales ihjel,” og de vil have det, at gå til en psykolog, til at være mere acceptabelt, så man ikke dømmer det så hårdt og tænker, det er en skrækkelig ting. Psykologer og psykiater er til for at hjælpe!

 

Angst:

Angst er, når man er bange for noget, uden der rigtig er en grund til det. Det er det modsatte af frygt, da man ofte kender årsagen til at være bange. Angst er en psykisk sygdom, da det kan blive så ekstremt, at man ikke kan være offentlige steder som for eksempel køre i en bus eller handle ind i et almindeligt supermarked. Der er to forskellige former for angst: Den pludselige og voldelige angst og panikanfald, og den mere vedvarende angst, som er der næsten hele tiden. Symptomerne kan være hjertebanken, rystelser, sveden, svært ved at trække vejret, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, dødsangst, en trykken for brystet og andre ting.

Angstproblemer kan være medfødt, men det kan også skyldes forholdene i hjemmet. Har der været utrygge og grund til at føle sig dårligt tilpas, kan angsten bygge sig op derfra. Meget tyder på, at hvis man er hurtig til at få hjertebanken, sveder let og bliver hurtigt nervøs, er der større risiko for, at man kan få angstproblemer. Ikke at alle får det, men risikoen er større.

 

Der er gode muligheder for at behandle angstproblemer i dag, hvis man går til en psykolog eller en psykiater. Man bliver bl.a. behandlet ved hjælp af information, støtte og samtaler omkring personens følelser og tanker. En anden måde at få hjælp på, er en metode, der sætter patienten igennem nogle af de tilfælde, der kan give ham ubehagelige angsttilfælde, så han kan lære at komme igennem det. Hvis det ikke hjælper, kan medicin være en nødløsning.

 

 Skizofreni:

Skizofreni er en meget alvorlig psykisk sygdom. Graden af sygdommen og forløbet varierer meget og påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere virkeligheden. Personen med sygdommen kan føle, at hele hans udseende ændrer sig, at hans tanker flyder ud, så andre kan læse dem, og at andres tanker trænger ind i hans hjerne. Han vil have svært ved at koncentrere sig og vil blive forvirret af alle sine tanker og idéer, så der opstår kaos i hans hoved. Han kan muligvis have vrangforestillinger eller forfølgelsesforestillinger, som om han bliver forfulgt af politiet. Han kan få storhedsvanvid og tro, han er en anden med meget mere magt, eller at han har ting gemt under huden, som han ikke kan få ud. Hallucinationer kan også være et stort problem. Han kan måske høre stemmer eller se folk, som rigtigt ikke er der. Stemmerne kan true ham, kommentere alle hans handlinger eller måske skælde ham ud.

Ca. 0,5 % af befolkningen lider i dag af skizofreni, hvilket er omkring 25.000 – 30.000 mennesker. Der er flere grunde, der kan gøre så man muligvis udvikler skizofreni. Det kan være, hvis ens mor eller far er det, da der så er 15 % risiko for, at man selv har arvet det. Hvis der har været belastninger, da man var lille, kan de også spille ind, eller hvis man som nyfødt måske har haft iltmangel, eller noget der har skadet hjernen. Udover de små grunde er der ikke blevet klarlagt en virkelig årsag.

Skizofreni kan godt behandles, men man kommer nok til at leve med det, på et mindre plan selvfølgelig, resten af sit liv. Det gælder om at komme i behandling så hurtigt som muligt, for jo før, jo bedre. Behandlingen foregår hos en psykiater eller hos en psykolog med en læge involveret. Den består af samtaler med psykologen eller psykiateren og doser medicin. Medicinen kan ikke få det til at gå væk, men det kan hjælpe med at gøre symptomerne mildere.

 

Afslutning

Jeg synes, jeg har lært ufatteligt meget omkring disse emner her i OSO ugen, og jeg er glad for, jeg valgte at skrive om det. Hvad min fremtid kommer til at gå med, er jeg stadig ikke helt sikker på, men det bliver nok noget inde for psykologi eller sociologi. Jeg er ikke den største fan af læger og, hvad deres arbejde går ud på, så psykiater bliver jeg nok aldrig.

Jeg synes, alle burde vide noget mere om psykiske sygdomme og et andet indtryk af psykologer. De fleste tænker stadig, det er pinligt, hvis man går til psykolog. Men det er noget af det mest naturlige, da der er mange forskellige grunde til at snakke med dem.

 

Udover det er jeg glad for, at jeg nu ved så meget om sociopati. Det er utroligt, at nogle mennesker har det sådan, men jeg håber og tror på, at ved hjælp af sociologien og psykologien kan man hjælpe dem på mange måder og regne ud, hvem der har det sådan. Jeg har altid været meget i tvivl, om den måde de i tv-showet Criminal Minds regner ud, hvem morderen er, er mulig, eller om det bare var noget, de finder på, som man så tit gør i tv-serier og film. Selvfølgelig er tingene og situationer fundet på, men der er nu alligevel noget om det. Hvis man studerer psykologi eller sociologi, lærer man at finde ud af, hvordan mennesker reagerer og har det, og sådan noget synes jeg, der er utrolig spændende!

 

Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar