Jeg har fået lov til at sætte denne opgave – Partnervold – ud på hjemmesiden. En utroligt god opgave med mange oplysninger, der er værd at blive klog på. Den er skrevet af tre piger fra Hjørring, som går i 9. klasse på Højene Skole.

Signe, Teresa og Malene.

 

Partnervold – en projektopgave

Jeg har fået lov til at sætte denne opgave ud på hjemmesiden. En utroligt god opgave med mange oplysnigner, der er værd at blive klog på. Den er skrevet af tre piger fra Hjørring, som går i 9. klasse på Højene Skole.
Signe, Teresa og Malene.

Partner vold – Synopsis

Signe, Teresa og Malene.

9.a Højene skole

 

  • Forside
  • Indholdsfortegnelse
  • Problemformulering
  • Konklusion
  • Kildefortegnelse

 

Problemformulering

Vi vil gerne undersøge, hvor mange kvinder, i Danmark og på verdensplan, der bliver udsat for partnervold. Er partnervold et større problem nu end før i tiden? Hvilke konsekvenser har det for forurettet – psykisk og fysisk? Og har handlingen nogen påvirkning på gerningsmanden? Har det påvirkning på samfundet? – Og i så fald hvilke? Vi undrer os over hvad samfundet, herunder også politiet, gør for at hindre voldssituationer.

Vi definerer partnervold, som vold mod partneren, altså konen, kæresten eller bare samleveren. Det er ikke kun fysisk vold, som man hovedsageligt hører om, der går ind under partner vold. Der findes 3 grupper inden for partnervold: den psykiske vold, fysiske vold og den seksuelle vold. Vi har valgt at sætte fokus på den psykiske og fysiske vold.
For at forstå dette, har vi blandt andet snakket med en pædagog fra krisecenteret i Hjørring. Hun kunne fortælle os lidt om, hvordan tingene foregår på centeret, og hvad slags hjælp de kan tilbyde kvinderne. Hun var enormt inspirerende og kunne give os et indblik i, hvor stort et problem og tabu, partnervold egentlig er. Udover det, har vi også været i kontakt med en kvinde, som har været udsat for vold.

 

Disposition

– Som produkt har vi film og PowerPoint
– Publikum vil blive inddraget i PowerPoint
– Vi lægger ud med at definere, hvad partner vold er.
– Så fortæller vi lidt omkring antallet, alder, og hvem der oftest bliver ramt af partnervold.
– Derefter kommer vi ind på noget omkring kultur og religion nu og før i tiden.
– Kvinde livet før i tiden – feminisme – Rødstrømpebevægelsen – Biblen
– Voldsformerne
– Anmeldelser
– Kvindens hjælpemidler
– Konsekvenserne

 

Konklusion

Vores undersøgelser og studier har givet os det indblik, at det er meget større problem, end hvad vi havde forestillet os, og at mange flere kvinder er udsat for vold af sin partner eller samlever. Partnervold er ikke et problem, der er opstået inden for de sidste årtier. Det har altid været et stort problem, men da problemet er et tabuemne, er der mange mennesker, som ikke ved, hvor hyppigt det faktisk sker, at en kvinde bliver udsat for vold af en partner/sammenleveren. Vi kan nu konstatere, at det både har påvirkning på den forurettede og partneren/samleveren. Volden kan udføres både psykisk og fysisk, som har sine konsekvenser, alt efter hvor voldsom en vold de bliver udsat for. Samfundet bliver blandt andet påvirket økonomisk, da de bruger penge på at hjælpe og gøre antallet af voldsramte mindre.

 

Kildefortegnelse

Bøger
Biblen
Ekspedition P. Haase & Søns forlag, 1982

Borchorst, Anette
Kønsmagt under forandring Hans Reitzelsforlag 2002

Den Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk
Bibelselskabets forlag 2007

Lilja, Britt
Kvindekampens døtre, DR forlaget 2007

 

www.

Forældet link, se mere under Vold

 

http://viden.jp.dk/videnbank/landeportraetter/default.asp?cid=10453

http://www.religion.dk/artikel/248563:Undervisning–Kvinder-i-kristendommen

Forældet link, se mere under Vold

http://www.lokk.dk/Publikationer/

Forældet link, se mere under Vold

http://www.information.dk/49594

Forældet link, se mere under Vold

http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1200/

 

Interviews

Larsen, Gitte
Hjørring Krisecenter

Seidelin, Lise
Voldsramt

 

Partnervold

Definition

Vi definerer partnervold, som vold mod partneren, altså konen, kæresten eller bare samleveren. Det er ikke kun fysisk vold, som man hovedsageligt hører om, der går ind under partner vold. Der findes 3 grupper indenfor partnervold: den psykiske vold, fysiske vold og den seksuelle vold.

Fysisk vold er når man enten bliver slået eller sparket, i nogle tilfælde også slået med genstande som f.eks. baseballbat og stoleben.

Psykisk vold findes der flere former af, men det er typisk, når kvinden bliver kontrolleret. Man bliver f.eks. kontrolleret om, hvem der har ringet, hvornår vedkomne kommer hjem, og om vedkomne er i skole eller på arbejde. Derudover forsøger manden at isolere vedkomne fra personer de godt kan lide, f.eks. deres hendes familie eller venner, ved at sige at han selv er den, der kender kvinden bedst, og elsker hende og ikke synes, at hun snakke med en bestemt person i familien, da personen bagtaler manden, eller ikke kan lide manden. Og på den måde vil kvinderne ikke blive ved med at opretholde det venskab de havde, da der er for store problemer med det, når de hele tiden får at vide, at deres veninde for eksempel ikke er noget værd og ikke vil dem noget godt.
Det vigtigste for manden er at blive den eneste ene, og ved at blive det og isolere kvinden, bliver de også mere afhængig af manden, for så har de ikke andre at snakke med, og det som normalt er unormalt i forholdet, vil blive lavet om til at være normalt. Og så har man ikke nogen til at snakke med, som kan sige, at sådan gør deres kæreste ikke og sådan noget er ikke normalt, for han skal ikke bestemme over økonomien, se sms’er eller ringe hele tiden. Ofte har mændene også kontrol over økonomien, så kvinderne ikke har ret til de penge de selv tjener, eller kort til deres egen konto, så de er tvunget til at spørge manden om penge, når de har brug for det, og på den måde blive isoleret. Et eksempel er, at manden kan sige de har en halv time til at handle ind, og hvis køen i butikken så er for lang, vælger kvinderne at lade varerne stå, fordi det er vigtigere at komme hjem til tiden end at få købt varerne. Og kvinder som for eksempel skulle have 7 ting, er nogle gange kommet hjem med 3 ting for at nå det til tiden, for ellers bliver manden mistroisk og vil ikke tro på, at det bare var køen, der var for lang, men fordi de har mødt en anden mand eller har en anden kæreste, som de har snakket med. På den måde bliver den isolation og mistroiskhed til det man kalder psykisk vold, fordi man ikke selv bestemmer over, hvem man vil være sammen med og hvornår man vil være det. Det kan både gå på økonomien og på friheden, ved at få at vide, at man ikke er noget værd, at man er grim, eller man er en dårlig mor, og derfor er der ikke andre end manden, der kan holde af dem. I det hele taget bare det at blive behandlet dårligt eller blive nedladt.
Den psykiske vold kan også være, at manden ødelægger nogle ting i hjemmet, hvis han bliver rasende. Meget ofte er det så tingene, som kvinderne holder meget af, der går i stykker, i stedet for de ting mændene er meget glade for. Det er svært at definere psykisk vold, for i et hvert parforhold vil der være skænderier, men hvis det så går hen i retning af mere voldsomme ting, vil man kunne kalde det psykisk vold.

 

Antal

Cirka 40.000 kvinder bliver på landsplan udsat for partnervold. 28.000 bliver fysisk voldsramt, og heraf er der knap 2000 kvinder, som kommer på krisecenter.

 

Hvem

Aldersgruppe:

De 18-29 årige kvinder er den aldersgruppe, hvor der efter en statistik fra 2009 skulle være flest.

En anden statistik siger at cirka 26 % af de kvinder, som bliver voldsramt er samlevende, 36 % er gift og 39 % er singler, fraskilte og enker.

Henvendelser til krisecentrer delt op efter hvem, der har meldt det.

 

Kultur

På krisecentrerne:

29 % af kvinderne på krisecentrerne landet over er ikke dansk statsborger. Af disse er knap halvdelen, nemlig 49 %, kvinder kommet til Danmark ved familiesammenføringer. Hvilket er retten til at få sin familie til landet, hvis f.eks. en mand har arbejdet i landet i nogle år.

Andre lande:

I andre lande er hustruvold også et problem. Ja der er faktisk større problemer i nogle lande end her i landet.

F.eks. USA. De mistede mange soldater under Vietnamkrigen. Ca. 50.000 på de 10 lange år. Men i samme periode blev det samme antal kvinder dræbt af deres mænd, kæreste eller samlever, og der er ingen rapporter, i hvert fald indtil 2002, som viser, at tallene er blevet mindre.

Og selv i EU, hvor vi er foran på så mange andre områder, som f.eks. demokrati og i det hele taget bare har bedre levevilkår end i andre lande, er der nogle lande, hvor der forefindes meget hustruvold. I slutningen af 2002 fremlagde Europarådet en rapport, som viste, at den hyppigste døds- og invaliditetsårsag for kvinder i alderen 16-44 år. I de Vesteuropæiske lande er Rusland det land der har de største problemer med hustruvold.

Og i Spanien er de også godt med.

Hustruvold er nemlig et kæmpe problem i Spanien, og det har det været længe. Problemet er, at man i Spanien lever i et mandsdominerende samfund, hvor det på et tidspunkt var lovligt et banke sin partner. I 2003 døde 100 kvinder af hustruvold. Heldigvis gik det op for regeringen, hvor kønsdiskriminerende et samfund de levede i.

Regeringen valgte derfor at indføre en kontrakt, mændene skulle skrive under på ved ægteskab, der sagde, at mænd skulle hjælpe mere til med husarbejdet i hjemmet.

I dag er der også strengere straffe for mænd, der mishandler deres partner.  Kvinderne har nemmere ved at få polititilhold og der er kommet mange flere krisecentre.

Regeringen har også valgt at gøre arbejdsmarkedet mere ligestillende.

De spanske mænd tjener nemlig i gennemsnit 30-40 % mere end kvinderne gør, hvilket er en meget stor forskel i forhold til, det er et EU-land.

Spaniens regering valgte selv at være et forbillede for landet og fik i 2006 den første kvindelige politiker. Maria Teresa Fernandez de la Vega, blev vice- premierminister. Det udviklede meget debat og hun blev kritiseret for hendes påklædning af mænd, der følte sig provokeret.

 

Religion

Mht. religion har en Spansk katolsk præst udtalt sig: at ingen myndigheder skal blande sig i, citat ” hvordan ægtefæller lever deres liv” Citat slut. (Weekendavisen 24.10.02)

 

Før

I det 18. århundrede var det kvinders pligt at finde en mand, gifte sig, og forsørge manden og familien. Kvinderne var på dette tidspunkt umyndige og havde derfor ikke mulighed for at få sit eget hus og bestemme over sine egne penge, og kvinderne var derfor tvunget til at gifte sig. Kvinderne kunne ikke få nogen uddannelse og kunne derfor ikke komme på arbejdsmarkedet.
Da kvinden så blev gift, skulle hun adlyde og opvarte manden. Desværre er det lidt det samme mange kvinder bliver udsat for den dag i dag. Det er psykisk vold.

 

Vielsesritual:

I vielsesritualet, som blev indført i 1897, understregede præsten over for bruden, at manden var kvindens hoved.
Dengang skulle kvinden sige ja til at lade manden bestemme over sig, samtidig med at mændene skulle sige ja til leve med kvinden, som er under manden og skal arbejde som bønderne gør. Vielsesritualet blev dog ændret i 1912, fordi kvindebevægelsen i begyndelsen af århundredet gik i protest og truede med at lade sig borgerligt vie.
At vielsesritualet blev ændret, var med til at fjerne mænds rettigheder over deres hustruer, så kvinderne kunne bestemme over sig selv.

 

Feminisme:

1915- 1960erne
I 1915 fik Kvinderne stemmeret, men de kunne kun stemme, hvis de var over 25 år.
Det var dog først i 1924, at den første kvindelige minister blev medlem af regeringen. Hun hed Nina Bang og var undervisnings minister i Staunings regering fra  1924-1926.
I 1929-30erne kom den økonomisk krise i Danmark, og de gik hårdest ud over kvinderne, der blev fyret. Kvinderne begyndte at danne kvindeorganisationer, og emner som prævention og abort begyndte at blive et debatemne.

I 1960erne blev kvinderne mere selvstændige, men piger blev stadig opdraget i hjemmet til at blive gode husmødre. Flere og flere kvinder kom på arbejdsmarkedet.

Rødstrømpebevægelsen:

De danske feminister blev inspireret af feministerne fra udlandet. Rødstrømpebevægelsen blev oprettet af kvindelige studerende i Danmark sidst i begyndelsen af 1970erne.
Kvinderne kunne nu vælge en uddannelse som skolelære, sygeplejerske, eller bare være husmor.

Den 8. april 1970 demonstrerede unge kvinder iført falske øjenvipper, filthatte, parykker, hofteholdere og balloner som kæmpe bryster. De demonstrerede gennem strøget på rådhuspladen i København. De demonstrerede bl.a. imod at kvinder blev fremstillet som sexobjekter og om ligeløn.
Hvorfor skulle kvinderne betale fuld pris for en busbillet, når de ikke fik fuld løn?
– 1973 kvinderne fik sin ligeløn

Ninon Schloss
Hun stod i spidsen for rødstrømpebevægelsen, og gik forrest i demonstrationen d. 8. april 1970.

 

Biblen:

Men man kan vel ikke bebrejde manden helt så meget, for helt tilbage til kristendommens opståen, har man set ned på kvinden, hvilket der er flere eksempler på i biblen.
Det starter allerede i skabelsesberetningen. Gud skabte manden først, og senere blev kvinden skabt at et ribben fra manden. I det første Korintherbrev afsnit 14 linje 33-36 bliver der også sagt, at kvinden skal tie i større forsamlinger, og hvis hun vil vide mere, må hun spørge manden derhjemme.

 

Voldsformer

Her ses der et diagram over hyppigheden af forskellige voldsformer. Procenterne giver ikke 100 procent sammenlagt, da man kan have været udsat for flere voldsformer samtidig.

 

Fysisk vold

Hyppigste voldskadesteder:

De steder man ikke kan se, som f.eks. overarme, ryg, baller, lår og meget oftest i brystpartiet, hvor man kan have ribben der gør ondt, er typisk de steder, hvor man bliver slået, sparket osv. Derudover er der også dem, som får smadret hovedet, men for det meste er det de steder, hvor kvinden kan dække eventuelle mærker til, for det ved manden. 
Det største problem er så bare, at det er sket indenfor de 4 vægge, og at der ikke er nogle vidner til det, så det bliver påstand mod påstand. Manden kan nægte at have slået hende, og sige at de blå mærker er kommet af, at hun er faldet ned af trappen.

Man har spurgt 842 kvinder på krisecentre om, hvilke voldelige handlinger, de er blevet udsat for. Tallene giver ikke 100 % for det har været muligt at sætte flere krydser i undersøgelsen.

89 procent er blevet skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende.

52 procent er blevet sparket, slået med knyttet hånd eller med en genstand.

37 procent er blevet kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trapper eller lignende.

33 procent har været udsat for kvælningsforsøg, er blevet angrebet med kniv eller skydevåben.

8 procent af kvinderne har været udsat for andre former for fysisk vold, som f.eks. at blive slået med andre ting (metalrør, bælte, flaske), angrebet med boremaskine, brændt med cigaretter, bidt, spyttet på, få kastet ting på sig, blive fastholdt, skåret, siddet på, indespærret, skubbet ud af vindue eller tvunget til at springe, hængt op i loftet med hænderne bundet og vold mod børn.

 

Psykisk vold

Der er også blevet undersøgt hyppigheden af forskellige psykiske voldsformer, og her giver tallene heller ikke 100 %.

 

Hvor tit

Hvor mange skjuler volden

Alle skjuler volden, fordi det er et stort tabu. Det skal ofte være meget groft, før kvinden melder det, men nogle melder det dog efter meget kort tid. Nogle kvinder bliver også flove over at være i sådan et forhold, for det er ikke hver dag, eller hver time manden slår kvinden. Når den voldelige mand så ikke optræder, kommer den kærlige mand frem. Derfor kommer man ind i et forhold, hvor man tror, at hvis bare man gør det rigtige, bliver det en god dag, og så får man den søde kæreste, som man holder meget af. Derfor begynder kvinden at tilrettelægge sin dag efter manden ved at lave det mad han godt kan lide, sørge for at der er rent, lade være med at ringe til vennerne og bruge penge på noget. Men sådan er det ikke, for så vil det bare blive noget andet, som gør at volden vil være der. Man kommer længere og længere ud, og kan til sidst ikke finde ud af, hvem man er og får tanken, at man ikke er noget værd. Man kommer til at tænke som manden, og tager skylden på sig.
Normalt tænker man på fremtiden, men jo længere ned i hullet man kommer, jo mindre tænker man på fremtiden, og i stedet kommer til at tænke på, hvordan det bliver i de næste fem minutter, og til sidst drejer det sig bare om overlevelse, og om at holde sig i live.

 

Årsager til at forblive i forholdet

Når man er i et forhold, ved man, hvor manden er og kan mærke på ham, hvornår han bliver voldelig, men det kan man ikke, når man er ude af forholdet, og for nogle er det meget angstprovokerende, at de ikke ved, hvad han laver, om han bliver opsøgende igen, eller om han kommer det næste minut og ringer på gadedøren. Nogle af kvinderne bliver også meget ensomme, fordi manden har været den eneste ene for dem, og har fyldt meget i kvindens liv. Den psykiske vold giver også kvinden dårligt selvværd, som de skal bruge en del tid på at opbygge igen.

 

 

Anmeldelser

En meget lille procentdel af kvinderne anmelder volden, fordi den psykiske vold er helt umulig at have med at gøre, og fordi den ikke kan bevises, ligesom den fysiske kan.
Det første der sker med kvinderne der er udsat for vold, som kommer til et krisecenter er, at de bliver sent til lægen, så det bliver registreret, at de har været ude for vold, så hvis de i tilfælde får brug for det, så ligger en lægerapport omkring det. Nogle af kvinderne tror også på, at hvis de lader være med at politianmelde det, vil det hele falde til ro igen.

 

Tilbagevenden

Der er ikke mange der går tilbage til forholdet, men nogle gør det, fordi det er en hård proces at komme ud af et voldeligt forhold. Det der ofte sker, er at de tager hjem og får det godt i nogle uger, og så begynder volden igen, mere og mere voldsomt og meget hurtigt. For at komme ud af et forholdet, skal man være følelsesmæssigt færdigt med manden, og da man er meget isoleret, kan det være svært.

Hvad der bliver gjort for kvinden

Overfaldsalarm:

Af de kvinder, som har bedt politiet om en overfaldsalarm i 2009, har i alt 79 kvinder (66 procent) fået en udleveret. 37 kvinder, som havde anmodet om en overfaldsalarm, fik ikke udleveret en

115 kvinder havde i 2008 ansøgt om en overfaldsalarm, men kun 93 kvinder (79 procent) modtog en, og 22 kvinder (21 procent) endte med ikke at få en.

 

Krisecentre:

Der er i Danmark i alt 37 kvindekrisecentre, som tilbyder rådgivning og ophold til

kvinder, der har været udsat for vold. Der er knap 270 pladser til kvinder og 325 pladser til børn. To ud af tre centre er åbent døgnet rundt, og der er mulighed for ringe eller bare komme og ringe på døren. De fleste (33) krisecentre har aftaler med de offentlige myndigheder om driften. De øvrige drives som selvejende institutioner eller foreninger.

Der er ca. 165 fuldtidsansatte og ca. 80 deltidsansatte samt knap 1.700 frivillige i centrene.

Det offentlige bruger årligt 90 millioner kroner på krisecentre.

 

Anden støtte:

Der indgår undervisning om vold mod kvinder i politiskolens grunduddannelse.
Enhver, der anmelder et overgreb, har mulighed for at få rådgivning af en advokat, der stilles til rådighed af det offentlige.

Der er også hjælp til de mænd, som ønsker at stoppe sine voldelige adfærd, kan man få rådgivning og hjælp via internettet. F. eks disse hjemmesider:

  1. ”Manderådgivningen” i Ålborg startede som et forsøgsprojekt i 1994 og blev

permanent i 1999

Tilbyder gratis personlige samtaler til mænd, der ønsker at ændre en voldelig

adfærd.

Behandlingsforløbet er 5-12 måneder.

 

  1. ”Dialog mod vold” er iværksat i 2002 som del af regeringens

handlingsplan

Gratis og anonymt behandlingstilbud.

Henvisning af voldelige mænd fra kvindekrisecentre, sociale myndigheder, politi og læger.

Fokus på familien, tilbyder at inddrage partneren i behandlingen.

Behandlingsforløbet er et år.

 

  1. ”Alternativ til vold” er startet i december 2003

Gratis behandlingstilbud.

Behandlingstilbuddet er baseret på erfaringer fra Alternativ til Vold i Norge.

Målgruppen er mænd over 18 med voldsproblemer over for samlever.

Mulighed for gruppebehandling i op til 2 år.

 

Konsekvenser for manden

Straf:

  • 244 
    Hvis du udøver vold uden brug af våben, f.eks. slag med flad eller knyttet hånd, spark, eller skalle. Bøde eller fængsel på til 3 år.§245
    Hvis du med vilje udøver vold med brug af redskaber, såsom knive, flasker, træsko eller stegepander. Fængsel op til 6 år.§246
    Hvis du udøver vold, og offeret er i livsfare eller får varige skader. Fængsel op til 10 år.

Psykisk vold er dog helt umuligt at have med at gøre, fordi den ikke kan bevises.

 

Tilbage til Blog

 

 

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar