Udstilling af mine billeder

Udstilling af mine billeder

Pressemeddelelse:

Kunsten læger:

Læge og Healer Lise Seidelin udstiller sine billeder i Aars Vandtårn og på Kulturekspressen i Hurup Thy.

Vi vil alle sammen gerne have det godt, derfor er det primære formål for læge og healer Lise Seidelin at vise, at det godt kan lade sig gøre, også når man har nok at slås med i hverdagen.

Det gør hun blandt andet ved at udstille sine billeder i Aars Vandtårn fra mandag den 2. oktober til den 3. november, samt på Kulturekspressen i Hurup Thy fra den 3. oktober til den 22. oktober, båd hos Sydthy Uddannelsescenter og Din Tøjmand.
Billederne er lavet i tørpasteller med lyse og glade farver eller kul. Det at tegne bruger Lise i sine behandlinger, hvor hun hjælper følelserne frem, så de kan blive accepteret, og dermed kan kunderne få det godt. Hun har ligeledes skrevet nogle bøger om emnet, hvordan man får det godt.

Der er en beskrivelse med til de billeder, der er med på udstillingen, så det for beskueren er muligt at se, hvordan tegningen er blevet til og hvad der ligger bag af følelser og problemstillinger. Gennem øvelse lærer man, hvordan man får det godt. Når man tegner, kan man finde sine indre styrker og forstå, at man er et værdigt og værdifuldt menneske, der kan noget, duer til noget og vil noget med livet. Kort sagt bidrage til at modvirke Jantelovens negative kræfter.

Lise Seidelin har netop hjulpet kunder med at lære denne metode til at kunne tegne følelserne på, og derved komme i kontakt med det inderste jeg og lære at acceptere det, og på den måde få det godt. Det er altid en stor glæde, når andre mennesker får det godt.

Det er det positive i tankens kraft, der gør os glade og medvirker til at helbrede de syge steder i vores krop. Når man giver sig selv lov til at tegne ens egne indre følelser, så giver man sig selv muligheden for at få det godt og acceptere, at man er, som man er. Derefter indser man, at der også er gode ting og følelser i en selv, som kan bruges.

Med venlig hilsen

Lise Seidelin
Læge healer forfatter billedkunstner og landmand.

Lisegården