Artikel ugebladet Søndag

Artikel ugebladet Søndag

Oprindelig tekst skrevet af Claus Gjedsig:

Lise er læge og healer:
Alle mennesker kan helbrede sig selv
Lise Seidelin har haft en traumatisk barndom og ungdom, hvor hun fik at vide, at hun ikke duede til noget. Men Lise blev læge og senere alternativ behandler. Hun har ikke udskrevet recepter på medicin i årevis, fordi hun mener, at kroppen kan helbrede sig selv. Den skal blot hjælpes på vej…

Af Claus Gjedsig. Foto: Henrik Bjerg.

Text:
Som barn og ung fik Lise dagligt at vide, at hun ikke duede til noget og alt, hvad hun lavede var forkert. Hun havde meget dominerende forældre og det var specielt faderen, der stille og roligt – men meget sikkert – pillede Lises selvværd i stykker. Lise var langt i sit voksenliv, inden hun fik overbevist sig selv om, at hun også var ”noget”. At der var andre mennesker, der holdt af hende. Og at der var personer, som gav hende kærlighed. Det betød, at Lise brød ud af det fasttømrede rollemønster og begyndte et nyt og alternativt liv.
Lise var to år, da forældrene rejse til Afrika for at missionere og her fandt hun for første gang den tryghed og nærværd, som er så vigtigt for et barn. Det skete hos de indfødte.
Janteloven
– Jeg lærte, hvordan mennesker kan være sammen uanset hudfarve, udseende og social status. Altså det stik modsatte af Janteloven, der har de bedste betingelser i Vesten, fortæller Lise Seidelin, 53.
Når barndommen var traumatisk skyldtes det ikke mindst den meget hårde og dominerende far. Lise fik undervisning af faderen i Afrika og stavede hun et ord forkert – eksempelvis ”di” i stedet for ”de” fik hun skæld ud og at hun ikke duede til noget. Faderen var sikker på, at Lise var ordblind. Det var ikke ham, der ikke kunne undervise. Han lagde skylden på hende for sine egne fejl og det blev gjort meget klart for Lises klasselærer, da familien rejste tilbage til Danmark. Lise var da ni år.
– Når man gennem hele sin barndom får at vide, at man er forkert. Mine forældre sendte mig ofte ind på mit værelse, fordi de mente, at jeg gjorde alle ting forkert. Jeg kunne bare opføre mig ordentligt. På den måde blev jeg udstødt af min egen familie og levede mit liv primært på værelset. Jeg lærte ikke at omgås andre mennesker, holdt mig for mig selv og i mange år kredsede tankerne om selvmord i mit hoved. Jeg følte mig meget alene, men fandt dog tryghed hos enkelte andre mennesker, blandt andet min mormor, senere min fars tidligere barnepige, som boede på en gård, hvor jeg holdt sommerferier og hos en mand, der blev min erstatningsfar.
Skulle være læge
Lise elskede livet på landet og ville gerne have med dyr at gøre. Men faderen havde besluttet, at hun skulle være højt akademisk uddannet. Han havde altid selv ønsket at blive læge og da han ikke blev det, så skulle datteren.
– Min far var meget missionsk. Vi levede et liv i overklassen og her sagde man ikke sine forældre imod. Jeg kom på mange forskellige skoler. Jeg havde ikke noget valg og vant til at gøre, hvad der blev sagt. Jeg vidste ikke jeg havde en fri vilje til selv at bestemme og føjede min far og begyndte at læse medicin, fortæller Lise, der fik sin uddannelse i 1985.
Men allerede i studietiden var hun begyndt at interessere sig for alternativ behandling. Hun følte, at hun, som lægestuderende, lærte at behandle folk, men man tog ikke fat på årsagen til, hvorfor folk var syge.
– De fleste læger ser ikke på det hele menneske. Man arbejder ikke med at finde årsagen til en sygdom. Og det er en kæmpe fejl, fortæller Lise, der senere tog en uddannelse som healer og som siden begyndelsen af 1990’erne har arbejdet som alternativ behandler. Eksempelvis har hun ikke udskrevet en recept på medicin de sidste 15 år.
Den indre lysterapi
– Når folk bliver syge skyldes det problemer med både deres fysiske og psykiske liv. Bliver der løst op for det helbreder kroppen sig selv, siger Lise, der som healer arbejder med ”Den Indre Lysterapi” og acceptprocessen.
Lise driver privat lægepraksis på Fyn og ved Farsø. Som healer lægger hun hænderne på sine kunder for at helbrede, men det er ikke den primære behandling. Det vigtigste er, at hun guider dem frem til de helbredende processer i kroppen.
– Efter en samtale om kundens problemer lægger pågældende sig på min briks og slapper af. Han eller hun er hverken vågen eller sover. Pågældende befinder sit et sted midt imellem. Jeg beder pågældende forestille sit et landskab med en sol, hvis varme stråler kanaliseres ned i deres krop. Desuden skal man forestille sig en lysskikkelse, der kan vejlede – en energiskikkelse – man kan spørge til råds. Patienten skal tilbage i sit liv og finde årsagerne til, at han eller hun er blevet syg. Patienten får herefter nogle øvelser, der skal foretages hjemme. Det kan være male- eller skriveterapi, hvor man lader sine følelser strømme gennem penslen ud på lærredet eller nedfælder sine tanker på papir.
Acceptprocessen
Lise siger, at det er meget vigtigt, at man føler sig elsket og vil modtage kærlighed. At man tager imod ros og i det hele taget har det godt med sig selv. Denne proces er at acceptere de følelser – også de svære – man har. Når de accepteres bliver de ikke længere farlige og healingprocessen kan begynde.
Lise er klar over, at hendes behandlingsform ikke er anerkendt blandt kolleger i lægekredse. Men det har hun accepteret, for hun ved, at det hjælper. Hendes kunder er fra folk med alt fra høfeber over dårlige rygge til mennesker med kræft.
– Man kan få kræft, fordi man er bange for døden. Hvis man har haft den følelse eller skræk, siden man var barn, samler kræften sig og bryder ud på et tidspunkt. Det er en selvforstærkende proces, en bekræftelse, der ender med at blive virkelighed. Men når man først har accepteret disse følelser, så kan man helbrede sig selv.
Lise blev gift som 20-årig, men hendes mand var voldelig både fysisk og psykisk. Hun fik en søn, men brød senere ud af ægteskabet. I 1991 lagde hun grunden til sin private lægepraksis ”Lisegården”.
Fire bøger
– Jeg måtte gøre op med mig selv, hvad jeg ville med mit liv, fortæller Lise, der har skrevet fire bøger om sit liv og sine behandlingsmetoder. Det har også været terapi for hende selv, fordi hun på den måde har fået sine følelser ned på papir, accepteret dem og fundet en indre ro. Den første bog hedder ”Lægen og healerens liv og behandlingsmetoder”. Bog nummer to ”Voldsramt” med undertitlen ”Det er man da ikke i de højere sociale lag” handler om den voldsramte kvinde og nummer tre har titlen ”Voldens afslutning”. Den handler blandt andet om hendes tidligere mand og volden i ægteskabet. Seneste bog hedder ”Ordblind” med undertitlen ”Så er man da dum og kan ikke bruges, heller ikke en højtuddannet akademiker” med undertitlen ”Udstødt”.
Passer grise
– Det var da jeg skrev bog nummer to jeg knækkede koden med ordblindhed. Jeg opdagede, at det ikke var farligt at stave forkert. Og da jeg først havde accepteret det forsvandt min ordblindhed. Det er denne erfaring, jeg giver videre og hjælper ordblinde med, siger Lise, der i dag også lever drømmen ud med at arbejde med dyr. Om formiddagen passer hun grise og har sin praksis åben om eftermiddagen på ”Ny Thorupgaard” ved Farsø. I weekenden praktiserer hun på sin ejendom på Sydfyn.
– Jeg kunne være fortsat inden for den etablerede lægeverden og eventuelt blevet speciallæge. Men jeg fulgte mit hjerte og min overbevisning. Som læge kender jeg jo til menneskets anatomi og symptomerne på sygdomme. Jeg arbejder blot menneskeligt og med den menneskelige opbyggelse. Det er både alternativt og lægeligt og hjælper menneskene til at helbrede sig selv, siger Lise, der har fundet en ny mand i sit liv, nemlig Jens Bilstrup, som hun arbejder sammen med i staldene på ”Ny Thorupgård”.
Læse mere på Lises hjemmeside: www.lisegaarden.dk

Lisegården