Chikane

 

Nyhedsbrev 23-9-2009

 

Kære alle nyhedsbrevmodtagere!

 

Nyhedsbrev indhold:

  1. Chikane – TV2 Dok
  2. Ny artikel på hjemmesiden – Helvede i Herning

1) Chikane – TV2 Dok

 

Så I TV2 Dok i går? Hvor de fortalte om chikane. De viste flere eksempler på chikane fra tidligere partner – kærester / ægtefæller.

Hvordan de ikke kunne finde vejen ud af chikanen, fordi systemet politi og kommunen ikke har nogen muligheder. Selv den advokat, der var interviewet, kunne ikke hjælpe dem, fordi det retsmæssigt ikke er muligt at få dem stoppet.

Jeg blev virkelig trist til mode over det udsigtsløse i udsendelsen.
Især var det svært for mig, når jeg ved ud fra mine behandlinger, at det kan lade sig gøre, når man bruger acceptprocessen og bygger sig selv op, så er det muligt at stoppe chikanen.

 

Og så havde de lavet en undersøgelse, som viste, at ca. 1/3 af de adspurgte var udsat for chikane. HVIS denne undersøgelse er repræsentativ for Danmarks befolkning, så er ca. 2 millioner danskere udsat for chikane. Det er godt nok et højt tal og også meget højere, end jeg turde gætte på. Jeg regnede med 4-500.000 ud fra at ca. 1/10 er udsat for vold, men det her er altså 4 gange så mange. Nu er det jo ikke en statistisk undersøgelse, så det er kun et HVIS. Men det er nu foruroligende alligevel. Foruroligende fordi det er noget, der i befolkningen er så tabubelagt, og man tror, at det er den, der er udsat for chikanen, der er den skyldige.
Holdninger som: ”De er selv ude om det”, og ”det er løgn”, og ”den der reelt laver chikanen ser jo så flink og rar ud, så det kan jo ikke passe”.

Men mange af jer ved jo, at det er rigtigt. Jeg gør i hvert tilfælde. Der var ingen, der troede mig, jeg skulle bare gå tilbage til den dejlige mand (min voldelige x), jeg havde, det var mig, der løg, og mig, der var sindssyg. Ja ja! Hvor er det dog længe siden.

Hvor er jeg glad for, at jeg i dag ved, at det kan lade sig gøre at komme ud af chikanen. Når jeg ser på dem, jeg har hjulpet, så bliver jeg altid så glad. Det kan lade sig gøre, lige meget om man bliver sammen med partneren eller om man går fra hinanden. Så er det at lære, at takle det, man er udsat for, så kommer det.
2) Ny artikel på hjemmesiden – Helvede i Herning

Jeg har fået lov til at sætte en virkelig god artikel ud på min hjemmeside, om det at være udsat for vold.

https://lisegaarden.dk/Helvede_i_Herning

De kærligste hilsner
Til alle jer dejlige og vidunderlige mennesker derude i det ganske land. I må gerne sige fra overfor vold, og I må gerne tro, at I alligevel er gode nok – elskede bare fordi I er til – er født.
Fra Lise

Lisegården
En lise for krop og sjæl
trivsel for dig og dine omgivelser

Med venlig hilsen
Læge Lise Seidelin
mobiltelefon 24 22 16 22
mail: lise@lisegaarden.dk
Hjemmeside: www.lisegaarden.dk
Tidligere nyhedsbreve kan læses her
https://lisegaarden.dk/nyheder-2

Lisegården