Falske diagnoser hos voldsramte

Nyhedsbrev 5-5-2001 Der er 40 % af de diagnoser, som læger stiller, der er rigtige, når der obduceres. Altså at ca. ½ delen af de diagnoser, som læger stiller ikke rigtige. Når så systemet (læger, socialrådgivere, politi osv.) bygger hele deres beslutning på en falsk diagnose, så er der virkelig mange, der har et stort problem. Især fordi lægens ord alt for ofte vejer tungere en patientens ord. Der er mange voldsramte, der får en falsk diagnose, fordi volden af lægen ikke tages alvorlig. Lægen mener, det er i offeret problemet ligger. Jeg mener, at det ikke er den voldsramte, der er sindssyg, men den voldelige, der er voldelig. Og det er hos den voldelige, der skal gribes ind. I det mindste siges, at vold ikke er lovligt eller særlig smart, kommunikation med ord er bedre. Selvbestemmelse og frihed også hos den voldsramte. Her vil jeg erindre om, at der er en persondatalov, som gør det muligt at få slettet eller blokeret urigtige og misvisende oplysninger. Så jeg vil minde alle om, at der en lov i Danmark, der skal følges, også selv om det for mange voldsramte opleves, som om der er meget meget langt mellem loven og praksis. Dette bevirker, at der for mange voldsramte bliver tale om en destruktion fra systemets (socialrådgivere, læger, politi osv.) side. Vores “velfærdssystem” der på denne måde kommer til at forværre situationen meget for de voldsramte, som jo ellers har nok at slås med i deres dagligdag. Der skrives så meget om vores meget høje skattetryk i Danmark, og at det er de offentlige udgifter, der er så store. Jeg forstår godt, hvorfor de offentlige udgifter er så store. Det vil være meget meget let at reducere dem. 1) Hjælp folk på en måde, der virkelig hjælper dem. Grib ind overfor volden hos den voldelige, i stedet for at forsøge at finde fejlen hos den voldsramte ved at erklære dem syge . Så bliver de nemlig meget meget tunge byrder for samfundet, sygdom koster mange penge. Volden fortsætter jo, især efter at den voldsramte er erklæret syg, for så kan den voldelig nemlig sige, at det er offerets egen skyld, og at den voldelige derfor er helt berettiget til at være voldelig. 2) Det mindste man kan gøre fra systemets side, er, at lade være med at forværre situationen for den voldsramte. Det ødelægger så meget. De har nok i deres egne problemer. Borgerne behøver ikke også, at få systemet til at lave yderligere problemer for dem, når de søger hjælp i systemet. Jeg vil erindre om, at kun 40 % af de diagnoser, som læger stiller er rigtige, når der obduceres. Altså det grundlag, som mange i systemet bygger deres afgørelser på, er det kun i ca. ½ delen af tilfældene, at det er rigtigt. Så der er mange mange borgere og dermed også voldsramte, der har en falsk diagnose, og derfor får en helt forkert behandling i systemet. Systemet tror simpelthen for meget på lægens diagnose. Jeg vil foreslå, at når der er uoverensstemmelse mellem lægens og patientens opfattelse af patienten, at man så lytter til patienten. Det er immervæk dem, der ved, hvor “skoen trykker”. Men det kræver et åbent og ærligt lyttende system, der tør tro på, at patienterne siger sandheden. Især når de siger sandheden om tabuemner, som f.eks. vold i parforhold jo desværre stadig er. Ligeledes vil jeg erindre om, at det kun er få procent af patienterne, der faktisk lyver. Altså at ca. 95 % siger sandheden. Selv en narkoman eller alkoholiker kan man i udstrakt grad stole på, selv om deres største lære i livet er at lyve, så er der meget af det, de siger, som alligevel er sandt. I praksis er det sådan, at man overhovedet ikke må tro på patienten. Det ved jeg af bitter erfaring, fra den periode hvor jeg var ansat på sygehuse som reservelæge. Overlægens ord var lov, patienterne skulle man ikke stole på, om det var rigtigt eller forkert for patienten, var ligegyldigt. Det var meget ubehageligt. Jeg taler ud fra 20 års erfaring med systemet som voldsramt, nu i dag er jeg tidligere voldsramt, og 12 års erfaring med voldsramte i min klinik. Men jeg har indtil dato, ingen overhovedet ingen hjælp modtaget fra systemets side, der reelt kunne hjælpe mig med den vold, jeg var udsat for først i ægteskabet, siden efter separation (ved dom p.gr.a. vold) fortsatte vold. Jeg har helt personligt selv måtte løse alle problemerne omkring volden både den fysiske og den psykiske. Der var ingen hjælp at hente noget sted i systemet. Derimod var der kun yderligere problemer. Men jeg klarede at tage lægestudiet og virke som læge, på trods af min x-mands (som også er læge) fortsatte vold efter ægteskabet opløsning. 80 % af hustruvold sker efter skilsmissen. Et tabuemne kan man overvejende i systemet ikke få reel hjælp til kun yderligere problemer. Heldigvis har alle i systemet det ikke sådan men alt for mange. Systemets ansatte destruerede mig, når jeg søgte hjælp, ligesom det destruerer mange mange andre. Det mindst systemet kunne gøre, var, at lade være med at forværre situationen for borgeren, der søger hjælp. Volden i sig selv, er nok at kæmpe med. Jeg eller andre voldsramte har ikke også brug for at skulle kæmpe med systemet. Jeg vil ligeledes erindre om, at der er 100.000 psykopater i Danmark, så der er også mindst 100.000, der er udsat for psykopatens destruktion af sin kæreste. Nogle psykopater når jo at have flere kærester, derfor er der mindst 100.000 borgere, der er udsat for en psykopats destruktive adfærd. Og det skal ligeledes siges, at der er procentvis flere psykopater i de højere sociale lag end i de lavere. Og så længe det er hos offeret, man i systemet prøver på at finde fejlen, så vil man gå galt i hjælpen til et offer for psykopatens vold – fysisk eller psykisk. Vi har lige set Peter Lundin, og ham glemmer vi nok ikke lige foreløbig. Men ofrene fik først “hjælp”, da de var døde. Jeg forstår godt de meget meget store offentlige udgifter. Peter Lundin kommer til at koste mange mange penge. Ofrene (altså ikke de døde) men de andre ofre for hans grusomhed kommer også til at koste mange penge. Måske kunne praksis laves om, så den fulgte lovgivningen, det ville være et meget meget stort skridt i retningen af besparelser på den offentlige sektor og i menneskelige tragedier. Desuden ville det hjælpe mange meget, og dermed blev de ikke til tunge klienter i systemet. Et skulderklap i tide, er bedre end ydmygelser, nedværdigelser og destruktion, der fører til meget forværret situation for borgeren. Det er sådan i systemet, at dem med de største “rundsave” på albuerne, de bliver forfremmet. Så længe det er sådan, så vil der blive mange tabere, for “rundsavene”, vil jo fortsat lægge tabere bag sig. Om det er patienter, klienter eller kolleger, det går du over, det er stadig “rundsaven”, der vinder ved at lægge “lig” bag sig. Altså stor forværring for f.eks. voldsramte. De kærligste hilsner Til alle jer dejlige og vidunderlige mennesker derude i det ganske land. I må gerne sige fra overfor vold, og I må gerne tro, at I alligevel er gode nok – elskede bare fordi I er til – er født.

Fra Lise Lisegården

En lise for krop og sjæl
trivsel for dig og dine omgivelser

Med venlig hilsen
Læge Lise Seidelin
mobiltelefon 24 22 16 22
mail: lise@lisegaarden.dk
Hjemmeside: www.lisegaarden.dk
Tidligere nyhedsbreve kan læses her https://lisegaarden.dk/nyheder-2

Lisegården