Det at tro på andre, når de taler ondt og dårligt om en.

3-9-2007 Nyhedsbrev:

Det at tro på andre, når de taler ondt og dårligt om en.

Kære alle nyhedsbrevmodtagere!

Der er godt gang i det hele og tingene går støt og roligt fremad for Lisegården. Det er så dejligt.

I min klinik og i mit liv i det hele taget, der oplever jeg tit, at mange har det meget svært med, at andre taler ondt og negativt om dem. Selvfølgelig er det primært voldelige (fysisk eller psykisk voldelige), psykopater eller personer med psykopatiske træk, altså personner med asocial personlighedsstruktur eller dyssocial personlighedsstruktur, der gør det. Det er en af de karaktertræk, sådanne personer har.

 

Jeg vil skrive om det at tro på andre, når de taler dårligt og ondt om en.

 

I Danmark har vi Janteloven, der siger, at du ikke skal tro, du er noget.

Det er vi så oplært til på et eller andet plan. Men vi har også lært hjemmefra og i skolen, at vi ikke er noget, vi dur ikke til noget. Det er ikke alle der har det, men alt for mange. Både hjemme og i skolen lægges der et stort fokus på de ting, vi ikke kan, at vi staver forkert, at vi læser forkert, at vi har fejl i regnestykkerne osv. osv. osv. De rent faglige ting.

 

Men også på de rent menneskelige ting, der er der også fokus på det, som vi ikke er gode til. Veninderne eller venner mobber hinanden, hvis man ikke er med i kliken, er man ude. Man skal gå i det rigtige tøj, og have de rigtige meninger og gøre de rigtige ting. Det kan så være meget forskelligt fra klike til klike.

Selv om det har ændret sig i tidens løb, så er det der stadig, men med lidt andre værdier.

 

Når man er udsat for den form for nedværdigelse både fagligt og menneskeligt, så kommer man til at tro mere på det negative end på det positive. Fokus bliver lagt et helt forkert sted, nemlig i det negative.

 

Disse oplevelser fra barndommen bliver en vane, som vi bærer med os rundt i livets forskellige facetter.

 

Her er det jeg siger, at vi i stedet skal have fokus på det positive, i accept af at det negative er der.

 

Hvor jeg dog kender det. I Afrika (her boede jeg, fra jeg var 2 år til jeg var 9 år) kan jeg ikke huske det sammen med afrikanerne. Hos afrikanerne havde jg det godt, og de havde en meget positiv holdning til mig. Men hjemme hos mine forældre, der kan jeg huske det. Det var mig, der var forkert, og mig der ikke kunne, og mig der skulle dette og hint, hvis jeg ville være med i familien. Da jeg oftest ikke kunne finde ud af det, så blev jeg udelukket, altså sendt ind på værelset, til jeg kunne opføre mig ordentlig (hvordan man så lærer det derinde) altså passe ind i gruppen og være “skraldespanden” for hele familiens negativitet. Dette er mere almindeligt, end vi i almindelig går og tror. Der er alt for mange, der har haft lignende oplevelser, som jeg har haft.

 

Da jeg kom til Danmark som 9-årig, så blev det endnu værre, (jeg havde ikke afrikanerne mere,) for nu skulle jeg også mobbes af legekammeraterne for alle de ”fejl”, jeg havde – altså hvor jeg ikke passede ind i kliken, normen. I skolen var det også helt galt.

Så der blev virkelig sat fokus på de negative ting ved mig, og hvis jeg ikke kunne finde ud af at indordne mig under det, så var det udelukkelse og ind på værelset. Selvfølgelig kunne jeg ikke finde ud af at have detg godt, når jeg var uværdig, forkert, dårlig og dum, det kunne og kan ingen finde ud af. På de præmisser er det ikek muligt at have det godt som barn. Jeg var jo slet slet ikke elsket, bare fordi jeg var til.

 

Så denne vane, at tro, at jeg er uværdig, forkert, dum og ubrugelig, den vane bar jeg med mig ind i mit ægteskab, og her fortsatte det så, hvor jeg godt nok ikke i starten så meget, men efterhånden blev det slemt, især efter de først tæsk, hvor jeg ændrede mig og blev meget angst – hvad gjorde jeg forkert? Var mit spørgsmål hele tiden.

Reelt gjorde jeg intet forkert, men jeg var så vandt til at tro på, at jeg var den, der var den forkerte, når der var noget, der var galt.

 

Altså have fokus på det negative, og at det var mig, der var forkert på den, når andre havde det skidt eller sagde, at der var noget galt.

 

Når man er udsat for en psykopat eller en med psykopatiske træk eller en psykisk voldelig, eller en, der også er fysisk voldelig, altså en, der giver andre skylden for sine egne fejl, vender alt til noget negativt og destruktive for omgangskredsen, ja, så er der virkelig problemer for en.

 

Jeg troede også på, at det reelt var mig, der var galt på den, når min x-mand var jaloux eller når min x-mand sagde, at det var mig, der var dum, forkert, ubrugelig, dårlig og hvad der nu blev sagt af ukvemsord. Men det var det ikke. Det var kun fordi, jeg havde en vane hjemmefra og fra skolen og mine omgangskreds, der havde givet mig den tro, at Janteloven var sand. Det er den jo just ikke. Vi er alle noget værd og kan noget. Vi har alle væres selvbestemmelse.

 

Det har været en kamp, at holde fast i, at jeg er god nok, at jeg dur til noget, at det ikke er rigtigt, når de andre nedgør mig osv. osv. osv. osv. men det blev sjældnere og sjældnere, fordi jeg blev bedre og bedre til at tro på de positive ting i mig, holde fokus på dem, og se, at jeg er god nok, elsket bare fordi jeg er til – er født. Samt tro på, at det er i orden at have fejl og mangler.

 

Acceptere de negative ting, det har vi alle. Derefter at gå i gang med at holde fokus på de positive ting.

 

En måde at få gang i acceptprocessen af de negative ting er at skrive om dem, tegne følelsen, gå i terapi, få snakket om dem. desuden er visualisering et godt redskab, her er det virkelig muligt at komme ned i de ubevidste mekanismer, så de negative ting også på det plan kan blive bearbejdet.

 

Det er så nemt at sige og skrive dette til jer. Men I skal vide, at jeg selv har haft meget meget svært ved det, men gennem årene, så er det kommet. Jeg har virkelig skrevet, tegnet, snakket og visualiseret meget. Men det var først, da jeg lærte, at jeg skulle acceptere, at det begyndte at gå den rigtige vej for mig.

 

Altså at jeg er selvbestemmende og værdifuld, elsket bare fordi jeg er til. Jeg fandt menensker der roste mig for det positive fokus, og sagde at jeg var galt på den, når jeg holdt et negativt fokus. Det var så lærerigt.

 

Så vi kan vælge at tro på det negative, andre siger om os, når en psykopat eller en psykisk voldelig skal have afløb for sine egne frustrationer og giver andre skylden ved at fortælle os, hvor meget dårligt der er ved os. Det er jo ikke rigtigt.

 

Eller vi kan vælge at lade være med at tro det negative, men derimod holde fokus på det positive i accept af det negative. Lade være md at lade os påvirke af det dårlige, som andre siger om os.

 

 

Held og lykke med jer og jeres fortsatte udvikling.

Når jeg kan, så kan I også. Ingen tvivl om det.

 

I er alle og jeg mener alle dejlige, vidunderlig, værdifulde, selvbestemmende mennesker, der er elskede, bare fordi I er til – er født. Intet andet.

 

I må gerne holde fokus på det positive, i accept af at det negative også er der. Så kommer glæden til at kunne glædes over den lille daglige enestående ting, som ellers går os forbi. F.eks. Leo ( min ene hund), der lige nu ligger og sover med hovedet på mine fødder.

 

Hav nu en rigtigt god dag. Dagen i dag kan du leve i livet lige nu. Dagen i morgen har ingen patent på. Dagen i går er gået, og kan ikke laves om. Men vi kan ændre holdning til det dårlige og negative i den, gå i gang med acceptprocessen, og holde fokus på det positive.

Nyde de stunder der er glade og positive.

 

 

 

De kærligste hilsner
Til alle jer dejlige og vidunderlige mennesker derude i det ganske land. I må gerne sige fra overfor vold, og I må gerne tro, at I alligevel er gode nok – elskede bare fordi I er til – er født.
Fra Lise

Lisegården
En lise for krop og sjæl
trivsel for dig og dine omgivelser

Med venlig hilsen
Læge Lise Seidelin
mobiltelefon 24 22 16 22
mail: lise@lisegaarden.dk
Hjemmeside: www.lisegaarden.dk
Tidligere nyhedsbreve kan læses her
https://lisegaarden.dk/nyheder-2

Lisegården