Magt og afmagt – Kvindevold i hjemmet

Magt og afmagt – Kvindevold i hjemmet

20-4-2009

Her har jeg fået lov til at sætte en opgave ind, som to elever fra 9. kl. har lavet. Det er Søren Johnsen og Katrine Junker.
Det er en meget fin opgave, men der er nogle ting, som jeg ikke er ening i. Så det der står her, er deres mening. Bl.a. er det omkring hvorfor kvinder går tilbage til manden, jeg har en anden mening. Det er ofte manden, der tvinger dem tilbage enten med smiger eller med trusler, desuden bliver kvinderne ofte forfulgt, kimet ned på telefonen, sms’er osv. eller familien og venner bliver opsøgt og truet eller smigret. Det er meget meget svært at komme væk fra en voldelig. Især hvis der er børn i forholdet.

Spørgsmål:

1. Indledning – hvorfor vi har valgt emnet!
2. De 6 voldsområder
3. Hvad er vold i hjemmet?
4. Hvor mange er ramt af vold i hjemmet? (Statistikker)
5. Hvor ofte sker det?
6. Hvorfor opstår volden?
7. Hvorfor bliver nogle kvinder hos voldelige mænd?
8. Kan man se på et ægtepar, om der er vold imellem dem?
9. Hvordan kan kvinderne få hjælp?
( fortæl om Lise Seidelin )
10. Hvordan kan man stoppe volden?
(I hvilke lande er volden størst?)
– – – – – – – – –

1. Indledning – hvorfor vi har valgt emnet.
Vi har valgt emnet om vold mod kvinder i hjemmet, fordi vi synes det var et spændende emne og fordi man burde vide mere om det, da det er så udbredt over hele verden. Vi vil gerne finde ud af hvad man kan gøre for at hjælpe og evt. stoppe det og hvilke former for vold det kan være. Vi synes det er uacceptabelt at mænd slår kvinder (og selvfølgelig også omvendt, men vi har valgt at fokusere på kvindevolden).
Fortæl fakta siden.

2. De 6 voldsområder.
– Fysisk vold som bl.a. betyder:
– at, blive slået, skubbet til, få taget kvælertag og blive rystet frem og tilbage. At blive udsat for vold med våben eller andre genstande. Få brændemærke af forskellige årsager, f.eks. ved at blive kastet hen af gulvet eller få sin hud gnedet op af noget. Bliver forhindret i at sove, låst inde og i værste tilfælde forsøgt myrdet.
– Følelsesmæssig eller psykisk vold som bl.a. betyder: 
– at, blive råbt ad, blive kritiseret hele tiden, få fortalt at man er grim og ubrugelig. At blive forhindret i at se familie eller venner, ydmyget foran børnene og andre. Få fortalt man er skør og burde indlægges. Blive forfulgt overalt, forhindret i at arbejde eller studere. At manden optræder jaloux eller ekstremt kontrollerende, nægter at tale til hende eller krænker hende.
– Materiel vold som bl.a. betyder:
– at, ødelægge deres/hendes ting eller tvinge hende til at forlade hjemmet uden sine møbler og andre ting, gøre det svært for hende at få ny bolig. Stjæle hendes ting
– Seksuel vold som bl.a. betyder:
– at blive tvunget til sex, og former for sex hun ikke ønsker eller har lyst til, prostitution eller til at sove med vennerne, voldtægt.
– Verbal vold eller trusler som bl.a. betyder:
– at give trusler om, at fjerne, bortføre, eller dræbe børnene og andre der står hende nær. Trusler om selvmord, eller om at dræbe hende. Trusler om altid at kunne finde og skade hende, om at mishandle børnene og hende, eller at gå fra hende. True med at ødelægge hendes jobmuligheder eller hendes karriere.
– Økonomisk vold som bl.a. betyder:
– at nægte hende penge eller adgang til bankkontoen, lade hende tigge om hver en krone, kun give hende kostpenge og samtidig bruge penge på sig selv. Kræve bilag for selv ligegyldige udgifter, true hende til at underskrive et lån. Spærre hendes kreditkort, uden at fortælle hende det.
3. Hvad er vold i hjemmet?
Vold i hjemmet er volden som sker indenfor husets fire vægge. Når manden udøver vold mod sin partner eller tidligere partner. De kan udøve volden på mange forskellige måder som f.eks. ved psykisk, fysisk, seksuel eller materiel vold.
Volden er kun rettet mod partneren og hører op så snart der er andre til stede, den pæne facade skal holdes, så ingen kan se at hun har været udsat for vold.

 
4 – 5 diagram

6. Hvorfor opstår volden?

Volden sker mange gange fordi manden ikke ved hvad han ellers skal gøre (afmagt), på den måde viser han hende, at det er ham som bestemmer og hvis hun ikke gør som han siger, så bliver han voldelig (magt). Han vil gerne have magt, men det bliver i stedet bare et tegn på afmagt.
Det kan være at et skænderi, hvor han vil vise at han bestemmer, udvikler sig uden at det egentlig er meningen at han vil gøre hende fortræd. Han mangler måske verbale færdigheder til at vinde skænderiet og temperamentet løber af med ham.
Det kan også være den sociale arv. Dvs. manden kan selv have været udsat for vold i barndommen, hvor han selv er blevet slået eller har set far slå mor. På denne måde har han lært at løse konflikter, selvom han ikke vil være ligesom sine forældre, så er det svært at bryde den sociale arv.
 

7. Hvorfor bliver nogle kvinder hos voldelige mænd? 

Vold i hjemmet er et stort problem, ikke kun i Danmark men også i andre lande er det blevet mere synligt. Mærkeligt nok bliver de voldsramte kvinder, ofte hos deres partner og vender for det meste tilbage til ham efter at have søgt hjælp på et krisecenter en kort tid.
Det, at disse kvinder bliver hos deres partner som mishandler dem, betyder ikke at de kan lide smerten, men at de hjemmefra er trænet til at udholde smerten, som prisen for at de kan være nær den person, som de siger at de elsker. Det er et kærlighedsmønster, de har indlært meget tidligt i forhold til deres forældre. Voldsramte kvinder har typisk også haft en voldelig barndom, præget af angst, mishandling, kriminalitet og set med andres øjne tydelig mangel på tryghed, omsorg og beskyttelse fra enten den ene – eller begge forældres side.
Når kvinder har så svært ved at forlade en voldelig mand, hænger det både sammen med sådanne triste barndomsmønstre og det meget lave selvværd de derved fik med sig hjemmefra.
Undersøgelser fra 1970 ‘erne og frem til nu viser den samme tendens: At de kvinder, der forsøger at slippe ud af et voldeligt forhold, ved at forlade hjemmet og søger hjælp udefra, vender godt halvdelen af dem tilbage til partneren igen efter ganske kort tid.
De kan også være flove over at have en voldelig ægtemand og ønsker ikke at familie og venner skal vide noget.
Mange er inde i det man kalder et psykisk fængsel som man ikke kan flygte fra. De har meget lavt selvværd og syntes måske ligefrem at de har fortjent det.
De kan ikke se at det manden gør er forkert, og de vender sig til det så det bare er ren rutine. Selvom de gerne vil væk derfra, kan det tage meget lang tid, og meget arbejde, men det kan lykkedes.

Mange vælger også at blive pga. af børnene som de evt. har sammen. De vil ikke såre dem, så de finder sig i volden, for at holde på familiebåndet.
(Fortæl om Arek Onyszko)

8. Kan man se på et ægtepar, om der er vold imellem dem?

I de fleste tilfælde, er det ikke nemt at se tegn på et voldeligt ægteskab. Tit virker ægteskabet helt fint udenpå, og alle smiler. (Vores eks. Arek og familie) Men tit kan volden også fremstå, ved at manden er meget kontrollerende, og har magten over konen/kæresten. F.eks. hvis man oplever at ens veninde ikke må så meget for sin mand, eller hvis manden tit svarer for konen. Han kan tit være bange for at hun vil røbe noget, eller bringe skam over ham ved at sige noget forkert/pinligt.
Det kan være svært for omverdenen at se igennem den pæne facade som de tit har. Mange ’’voldelige ægteskaber’’ er hemmelige. Selvfølgelig kan man se hvis hun er blevet slået eller har blå mærker i hovedet, men manden vil mange gange slå det hvor tøjet dækker, sådan ingen kan se det.
 
9. Hvordan kan kvinderne få hjælp?
Lise Seidelin.
Vi har gennem vores projektuge haft løbende kontakt med Lise Seidelin som er læge og ejer af privathospitalet Lisegaarden. Hun er 55 år og har en dreng fra et tidligere ægteskab. Vi har snakket med hende og hun fortale noget om hvordan hun behandler sine patienter, hvad prisen er og hvor lang tid af gangen patienterne er hos hende osv. Hun fortalte også noget om hvordan stedet og omgivelserne er.
Vi havde selv en forestilling om hvordan stedet så ud, men vi tog fejl. Vi troede at stedet var et stort flot sted med masser af lyse farver, blomster og en rigtig stor have, hvor de kunne bo og sådan at de følte sig hjemme og havde trygge omgivelser. Lise har to privathospitaler, et på Sydfyn og et i Mariager. Stedet i Mariager er bare nogle lokaler som hun har lejet inde midt i byen hvor hun behandler sine patienter. Stedet på Fyn er et gammel nedlagt landbrug, hvor det hele roder. Hun har et værelse hvor hun snakker med sine patienter.
Normalt er Lise alene og har ingen ansatte, men lige for øjeblikket har hun en elev.
Hun har selv været udsat for vold igennem mange år. Den fysiske vold varede ca. 5 år mens den psykiske vold varede hele 13-14 år, inden hun kom ud af det. I dag har hun igen kontakt til eksmanden, som ikke ville have noget med hende at gøre, efter hun havde vundet i retten og deres fælles søn ville flytte med hende. Hun er glad for sit arbejde og hun elsker at gøre en forskel og hjælpe andre med deres problemer. Lise fortalte os at når man beslutter sig for at få hjælp, så kan man ikke gå til sin læge og få en henvisning til en klinik som Lises. Lægerne må kun henvise til psykologer og til psykiatriske afdelinger, så hvis man vil have hjælp, så skal man selv finde steder som Lisegaarden, fx på internettet. Hun fortalte også at de indvandrerkvinder der kontakter hende, sender hun videre til krisecentrene. Hun ved ikke nok om deres kultur, religion osv. Hun mener ikke, hun har kompetence nok til at hjælpe dem.
Når Lise hjælper kvinderne, så snakker hun med dem for at give dem psykiske redskaber så de kan overskue det hele, sige fra overfor de voldelige mænd og komme ud af volden. Evt. ved at forlade manden.
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               Hun rådgiver dem til hvordan de skal klare sig med hensyn til politi, advokater og retssystemet.
Forløbet hos Lise skal kvinderne selv betale. Enkelte kan få kommunen til at betale, men det er kun i helt specielle tilfælde. Da prisen jo er ret dyr, så er der også mange der ikke har råd til det og kan derfor ikke få hjælp. Mange gange er det også den voldelige der passer på pengene, så derfor kan det være svært at skaffe penge nok. Lise mener at pengene har meget at gøre med at der er så få der får hjælp, i forhold til hvor mange tilfælde der i virkeligheden er.
Lise gav et eksempel på hvordan kvinder kan komme ud af volden i hjemmet.
Hvis man ser på parrets hverdag som en dans, så skal trinene passe sammen. Men hvis kvinden så stopper med at tage trinene, så kan manden heller ikke tage trinene mere og dermed bliver han nød til at stoppe. Så bliver han i første omgang mere desperat, men efterhånden holder volden op.
Prisen for en behandling er 1200.- kr. i timen, og patienterne kommer hos hende i starten hver 14. dag, som regel to timer af gangen. Jo længere de kommer hen i forløbet bliver der længere og længere imellem behandlingerne. Imellem mange af behandlingerne skriver Lise med patienterne og snakker i telefon med dem. Man kan også maile med Lise hvis man ikke har råd til besøgene eller ikke må for partneren. Nogle mailer og snakker også med Lise mange år efter.
10. Hvordan kan man stoppe volden?
Det er ikke kun et stort problem i Danmark, men i hele verden.
Det kan være svært for en dommer at bedømme om kvinden taler sandt, når man måske ikke kan se noget fysisk på hende. Der er som regel ingen vidner og de har haft en pæn facade på, så hverken venner eller familie kender til volden. Familier som er udsat for vold er rigtig gode til at skjule de har levet i et hjem med vold. Men mange af kvinderne taler jo sandt, så man skal tro mere på dem og give dem hjælp.
Kvinderne kan få hjælp på et privathospital som Lisegaarden. Ejeren Lise, hjælper dem ved at snakke med dem om deres oplevelser og om hvordan de kan komme ud af det.
Hvis kvinderne søger hjælp hos deres læge, vil han henvise dem til en psykolog eller en psykiatrisk afdeling, hvor de kan være i tre måneder og efter det så kan de tage tilbage til manden, som udøvede volden mod kvinden. Det er ikke kun kvinderne som skal forsøge at stoppe volden i hjemmet, men det er også manden der skal med til at stoppe volden.
For at man kan få hjælp, skal man selv være indstillet på at det ikke er lægen som skal gøre det hele, men at det er en selv som skal have den rigtige indstilling, og tro på at det kan blive bedre. Lægen skal bare hjælpe dem på vej.
Hvis kvinden skal ud af et voldeligt forhold skal hun være sikker på, at hun har et sted at tage hen, hvor manden ikke kan finde hende.
? Hun kan tage hen til venner, familie eller et krisecenter.
? Det er forskelligt fra center til center, men nogle steder kan man blive boende helt op til et år.
? På krisecentrene er der medarbejdere som hjælper med at anmelde manden.
? Kviden kan få en krisepsykolog indover og hjælpe med at hun får et liv uden vold, fra manden.
? Kvinden skal have beskyttelse så den voldelige mand ikke kan finde hende.
Det hjælper ikke bare at anbringe kvinden på et krisecenter nogle måneder og så sende hende hjem til manden igen. Hun skal have hjælp på andre måder.
 
I hvilke lande er volden størst?
De underudviklede lande, som stadig er meget liberalistiske og mandschauvinistiske, er de værst ramte i verdenen med henblik på vold mod kvinder. Mange religioner tillader vold og mener at kvinder er mindre værd end mænd. De har ikke nogen lov imod volden og de ser det som en ære at kvinden skal have bank, hvis de har gjort noget forkert eller hvis de overhovedet ikke har gjort noget. I 2003 havde 79 lande ingen lovgivning om vold mod kvinder.

Lisegården