Her har jeg fået lov til at sætte en opgave ind, som en gruppe elever på 15 år har lavet.
Den er flot lavet. Der er en del, som jeg ikke er enige med dem i. Bl.a. Man skal aldrig sige aldrig. Det kan lade sig gøre, at psykopater får det godt og bliver normalt fungerende. Det er svært ja, men det kan lade sig gøre.

Mærker for livet

At vokse op med en psykopat
af Andreas, Petra & Victor
Indhold
Side 1: Begrundelse, problemformulering og arbejdspørgsmål
Side 2: Produktbeskrivelse og kildeliste
Side 3-6: Logbog for ugen
Side 7: Disposition
Side 8-12: Hvad er en karakterafviger, kendetegn og mærket for livet
Side 13-14: Interview med psykologer
Side 15: Manuskript for rollespil
Side 16-31: powerpoint
 
 
Begrundelse for valg af emne:
Vi valgte emnet “psykopati” fordi vi synes det var et meget interessant emne og fordi Victor har forklaret mange ting om psykopati som fangede vores andres interesse. Vi valgte at lave om børn der opvokser med psykopatiske forældre. Og vi ville prøve at finde nogle kilder som kunne fortælle om de mærker for livet det giver for børnene.
 Problemformulering
Hvilke konsekvenser kan det få for et barn at have en psykopatisk forælder, og hvad kan samfundet gøre for at hjælpe barnet?
Hvordan kan man se at en forælder er psykopat og hvad kan barnet selv gøre?
Arbejdsspørgsmål
Hvad er psykopati?
Hvad er kendetegnene ved en psykopat?
Hvad kan man gøre hvis man er i familie med en psykopat?
Er psykopati arveligt?
Hvad vil det sige at vokse op med en psykopat?
Hvor mange psykopater regner man med der er på landsplan?
 
Produktbeskrivelse og begrundelse om argumenter for valg:
Vi har aftalt at lave en powerpoint. Først så det ud til at vi skulle lave både en planche og en powerpoint, men fordi Maja gik ud vidste vi, vi ikke kunne overskue flere forskellige produkter. Vores powerpoint forklarer først i mange punkter hvordan man kan genkende en karakterafviger. Bagefter har vi fakta om karakterafvigere, også delt i punkter. Og til sidst hvad man kan gøre hvis man omgås en karakterafviger. Til sidst i powerpointen
Kildeliste:
Hjemmesider:
Psykiatrifonden.dk
Psyke.dk
Da.wikipedia.org – “psykopati”
Broegger.org – god kilde
Stockholm.be/psykopati.html
Lisegaarden.dk/psykopaten
Fruenssider.smartlog.dk/psykopater
Bst-nord.dk/værd_at_vide/naar_chefen_er_psykopat
Psykiatr-regionh.dk – børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup, pårørendeinformation&ved ambulante besøg
Bøger:
Hans Reitzel “Farlige relationer – om borderline”
Sanne Udsen “Psykopater i jakkesæt – når chefen er psykopat”
Logbog for Petra i projektugen, uge 2, 2009
1-4 januar 2009
Jeg har i nogle dage søgt på nettet og fundet kilder. Da jeg er i London har jeg ikke haft mulighed for at låne bøger men jeg har aftalt med min gruppe at jeg søger på nettet istedet. Jeg har fundet nogle super gode kilder, nu mangler jeg bare at komme hjem til Danmark igen.
5 januar 2009
Nu er arbejdet i gang. Vi har delt arbejdet mellem os, og jeg har fået den opgave at skrive om hvad psykopati indebærer. Vi havde ikke kunne få fat på Maja hele dagen og fik af vide til sidst at hun pludseligt er gået ud. Stort problem for hendes mor var vores bedste kilde. Så nu må vi prøve at finde en anden der har ligeså gode kompetencer som Majas mor.
I dag blev jeg nødt til at gå tidligere hjem da jeg havde problemer med at trække vejret og havde hosteanfald hele tiden. Så på vejen hjem tog jeg lige forbi apoteket. Da jeg kom hjem arbejdede jeg videre på teksten jeg skulle skrive.
Victor har meget af dagen angrebet mig med at jeg var uproffesionel og ikke lavede noget. Jeg føler ikke der er plads til at jeg selv prøver at finde information og formulere mig. Hver gang jeg siger et forslag bliver det bare slået til jorden uden overvejelse af victor.
6 januar 2009
I dag har jeg arbejdet hårdt hele dagen. Jeg har færdiggjort teksten om hvad psykopati er, og har fået feedback fra gruppen. Vi har aftalt at jeg skal inddele min tekst i afsnit så det bliver mere overskueligt.
Andreas og Victor har lavet noget mere på powerpointen op. Det blev 12 forskellige sider med forskellige punkter om kendetegnene ved en psykopat. Designet blev vi enige om skulle holdes simpelt og pænt. Sidst på dagen lavede de forsiden og jeg begyndte at inddele teksten i afsnit. Jeg synes ikke fordelingen på arbejdet er fair, for mens jeg skal skrive tekst og finde kilder, laver Victor powerpointen ud fra nogle kendetegn som han skal omformulere.
Om aftenen lavede jeg teksten helt færdig og inddelte de sidste afsnit. Så sendte jeg teksten til Victor som også rettede lidt i den.
Victor har ikke lavet noget hele dagen ud over at brokke sig og fortælle mig det jeg laver ikke er godt nok. Jeg orker ikke at høre mere på at jeg ikke laver noget, for jeg synes jeg laver rigtig meget og laver rigtig meget.
7 januar 2009
I dag skrev jeg videre på teksten og vi fandt en masse nye kilder på nettet. Vi har ringet til Christina Greve (Majas mor) og fået henvisning til nogle psykologer som vi har ringet eller sendt en mail til alt efter situationen. Victor og Andreas har lavet powerpointen næsten færdig og skrevet tekst.
Før frokost havde vi en masse tekniske problemer med forskellige programmer der manglede på forskellige computere så først skulle vi downloade dem på computerne og få det hele op at køre. Jeg tror, Victor synes at han er alles chef, han uddeligerer arbejde, som han siger, og det han laver er at læse og rette. Det er ikke en særlig retfærdig fordeling efter min mening. Han er også hele tiden på msn og skriver, selvom han flipper helt ud når jeg bare lige skal tjekke om hvornår jeg kan komme til dyrlægen med min syge kat.
Vi overvejer at køre ind på psykopatiske chefer for vi har store problemer med at finde svar på vores spørgsmål om forældre og børn. Vi har derfor lavet en aftale om at læse om chefer til i morgen.
8 januar 2009
I dag har vi fået svar fra en kompeteret psykolig, Lise Seidelin. Hun har givet os nogle super gode svar på vores spørgsmål, selv om vi har været sent ude og lede efter kilder. Hende vi har talt med har speciale i området så hendes kompetencer er yderst velfungerende i forhold til vores projekt. Senere på dagen fik vi også svar fra psykiatrifonden og en psykolog, Maiken Sonne. Vi valgte at Maiken Sonnes svar var gode, men psykiatrifondens svar var for korte, og sagde de ting som vi allerede havde fået oplyst.
Victor og mig kom op og toppes så jeg valgte at sætte mig ved et andet bord og fortsætte mit arbejde ved et andet bord. Så begynder han at skrive på msn at jeg skal “tage mig fucking sammen” og “stoppe med at opføre mig som et barn”. Jeg vælger at blokkere ham på msn og fortsætte mit arbejde. Så vælger han at skrive fra Andreas\’ msn og skrive “tag dig nu sammen din fucking skøge!” Det var dråben for mig for alt jeg havde brug for var et øjeblik så jeg kunne trække vejret og tælle til 10.
De sider vi havde aftalt at læse havde Victor ikke læst og var tydeligvis også ligeglad. Det irriterede mig, for aftenen før havde jeg lavet halvdelen af opgaverne til projektmappen mens hans bare havde rettet min tekst, endnu en gang.
9 januar 2009
I dag var vi næsten helt færdige. Vi manglede bare at rette det sidste til og sætte de sidste dokumenter ind i det endelige.
I går aftes sendte jeg alt det vi havde lavet til Victor, som havda sagt han ikke ville pille ved det jeg havde skrevet, da jeg havde lagt rigtig meget tid i det. Da den kom tilbage, var skrifttypen ændret, og halvdelen af alt det jeg havde skrevet var blevet omformuleret og blev kaldt “volapyk” af Victor. Det irriterede mig, for nu havde jeg igen en hel side at rette igennem for slåfejl og stavefejl. Det gav mig meget ekstra arbejde og jeg kom først sent i seng pga det.
Logbog for Andreas i projektugen, uge 2, 2009
Onsdag 10/12-08
Jeg tager på biblioteket og låner en bog om vores emne som jeg læser i juleferien.
Mandag 5/1-09
Jeg mødes med min gruppe i klassen, og vi finder ud af at Maja er gået ud af skolen. Vi tager til Haga. Mig og Victor arbejder med en PowerPoint om kendetegnene ved en psykopat. Mens Petra skriver om hvad psykopati er. Petra gik hjem klokken 12:00 og arbejdede videre, da hun var temmelig syg. Mig og Victor stoppede klokken 15:20.
Tirsdag 6/1-09
Vi kommer godt i gang Petra har taget sin egen bærbar med så vi har en hver. Mig og Victor lavede vores Powerpoint færdig. Så lavede jeg gruppens logbog, og jeg synes at vi arbejdede rigtig godt. Vi gik hjem klokken 14:00.
Onsdag 7/1-09
Dagen starter med at vi ikke har fået svar på vores e-mails som vi har sendt ud til nogle forskellige psykologer. Så vi går i gang med det vi kan lave. Vi har problemer med vores computere, fordi vi ikke kan åbne hinandens dokumenter så vi får ikke lavet så meget før frokost. Men vi løser problemet, og efter frokost har vi et møde med Katrine og vi kommer i gang med at ringe rundt til nogen psykologer, og jeg får selv skrevet en masse.
Torsdag 8/1-09
Vi møder i klassen, og går i gang med at skrive videre på vores ting. Jeg laver konklusionen, og i frokostpausen har vi et møde med Katrine, som giver os en god ide med at lave et lille skuespil. Mig og Victor arbejder på stykket. Petra skriver videre på sin tekst. Vi går hjem lidt over tre.
Fredag 9/1-09
Vi retter alle vores tekster i gennem, og printer dem ud.
Logbog for Victor i projektugen, uge 2, 2009
Man. d. 5.
Mig og Andreas arbejder med powerpoint på min computer hele dagen. Petra havde ikke sin egen med så hun tog Andreas\’s og arbejdede med vores andre spørgsmål. Ingen havde fået fat på Maja, hvilket var ret stress. Vi fik først at vide sent op af eftermiddagen at hun var gået ud. Vi havde sendt spørgsmål omkring vores problemformulering til forskellige psykiatere.
Tir. d. 6.
Mig og andreas lavede power pointen færdig. Vi stoppede kl 2. eftersom jeg kun ventede på at Petra skulle skrive færdig omkring psykopati. Jeg ventede også stadig på at få svar fra de forskellige psykologer men uden held. Det eneste jeg ventede på var en mail fra Petra med hendes færdige arbejde så jeg kunne redigere det og de forskellige psykologers svar.
Ons. d. 7.
Efter en lang og besværlig dag, rykkede vi ikke meget videre. Holdet var sløvt lige fra morgen stunden og der blev ikke noget så meget pga. tekniske problemer. Jeg havde svært ved at sætte folk i gang og tempoet var sløvt. Jeg satte Andreas til opgave at lave et dias på powerpoint, hvori han skulle skrive hvad man kunne gøre hvis man omgik en psykopat. Petra skrev stadig om hvad psykopater var og kom ikke særlig meget videre. Hendes egen dagsorden var vigtigere, og vi havde en masse konfrontationer i løbet af dagen. Jeg lavede fakta oplysninger om psykopater på powerpoint og ledte efter mere infomation på nettet, da Petra stadig manglede en del brødtekst jeg skulle bruge, til min fakta side. Jeg hentydet flere gange til at hun skulle i gang med at arbejde, men uden noget resultat, jeg prøvede til sidst at sige det på en pæn måde, men da jeg stadig ikke havde fået noget resultat, sagde jeg det i en strengere tone. Det blev hun ikke så glad for og sagde at jeg bare skulle tale pænt til hende. Jeg prøvede at forklarer hende at jeg havde sagt det på en pæn måde til hende op til flere gange men uden held. Jeg tror tydeligvis ikke Petra ved hvad samarbejde og proffesionelt arbejde betyder, når hun ikke laver andet end at skrive med sine venner på msn, snakke i telefon og koncentrere sig om sin kat i stedet for projektet. Det stresser mig at hun ikke passer sine ting, og hver gang jeg prøver at komme igennem til hende, bliver det mødt med en negativ attitude, som om jeg er ude efter hende. Jeg blev så frustreret til sidst at jeg tog hendes spørgsmål og arbejdede videre på hendes mangler. Hun blev så lidt mere seriøst og ville gerne prøve at arbejde videre på sit spørgsmål igen, da jeg sagde jeg ville raportere det i min logbog. Imens alt dette kom Andreas ikke videre og gik konstant i stå. Jeg følte mig lidt som en forælder der ikke hørte andet end besvær og brok. Vi tog af sted fra Haga kl. 1 for at mødes med katrine. Vi holdte et hurtigt møde omkring vores mangler i fremlæggelsen og i vores endelige aflevering. Derefter ringede vi til majas mor som var psykolog, vi blev henvist til flere forskellige psykologer, men jeg fik først svar da jeg var hjemme kl 5. Mens jeg ringede rundt og sendte mails til de forskellige psykologer, lavede Andreas resten af den samme opg. Han havde lavet hele dagen. Jeg diskuterede stadig med Petra, da hun ville have at hendes veninde skulle komme ud og se hende, og hun sad snakkede med hende, skrev sms\’er osv. Da jeg sagde hun ikke skulle skrive sms\’er sagde hun at hun ikke havde noget at lave. Meget forvirrende for mig, når hun siger tidliger på dagen at jeg ikke skal uddeligere og bestemme. Jeg sætter hende så på en opg. Hvor hun herefter kom til en smule til fornuft og arbejdede. Men stadig uden focus. Andreas blev egentlig færdig da kl. var kvart over 3 og jeg begyndte at rette hans arbejde mens jeg multitaskede med mails og telefon opringninger. For mig en meget stresset dag. Vi stoppede kvart i 4, aftalte hvad vi skulle lave hver især og tog så hjem.
Tors. 8.
Endnu en lang og besværlig dag. Lige fra morgenstunden var der kommunikationsfejl mellem mig og Petra. Jeg troede vi skulle mødes på haga som på vi plejede, men åbenbart ikke. Jeg tog derfor over på skolen hvor Petra og Andreas var. Allerede der var Petra på tværs igen. Andreas var som han havde gået sukkerkold. Jeg prøvede at sætte lidt gang i arbejdet, men det var nærmest umuligt. Petra var igen på tværs af alt hvad jeg gjorde og sagde, der gik derfor ikke lang tid før vi kom op og skændes. Når man arbejder sammen med Petra er du bundet på hænder og fødder. Hun vil ikke modtage nogen form for kritik eller feedback af sit arbejde. Hun lader mig ikke en gang se hvad hun laver. Dette er et problem for mig, da jeg jo er en igangsætter og skal se hvor langt vi er nået alle mand. Når man arbejder sammen med Petra vil hun ikke høre på hvad man siger, men mener at det gælder for hende den anden vej. At jeg skal holde 100 % focus på hende når hun har noget at sige. Hvilket jo er fuldstændig dobbeltmoralsk. Når man så prøver at hjælpe hende lidt, eller andet, bliver hun fuldstændig arrogant og nægter at høre på hvad jeg har at sige. Det er pisse iretrende for mig og jeg kan ikke arbejde på denne måde. Jeg fortæller hende tingene 8 gange på en pæn uden det lykkes. Til sidst bliver man så frustreret, at man siger det i en strengere tone, eller begynder at råbe lidt. Så er hun ”frøken fornærmet” og arbejdet stopper fuldstændig. Det er meget umodent, synes jeg. Hun er det mest ”inkorporative” menneske jeg nogensinde har arbejdet sammen med, og jeg føler at jeg skal lege far konstant for hende og Andreas. Hun er fuldstændig usamarbejdsvillig. Hun må godt rette på mig og mine fejl, men det tæller ikke omvendt. Jeg føler det er så uretfærdigt, og meget stressende især når vi er bagud med opgaven. Lige siden vi startede projektet op for et par uger tilbage, har det været meget irelevante ting hun har gået op i. Eks. i stedet for at lavet arbejdet, går hun mere op hvilken skrift vi skal bruge. Hun skal konstant have sin fejl, og i vores konstante verbale slagsmål med hinanden er Andreas bare tøffelhelt. Min vurdering af Andreas er at han ikke selv kan finde ud af at gå til hånde og skal sættes i gang og tjekkes op på konstant. Udover det er han stadig meget intelligent, det bare ikke lige altid han selv gider at tænke sig om. Petra er også meget intelligent, og mange af de ting hun gør er flot. Hun kan bare ikke selv acceptere at mange af de ting hun også gør er der fejl i.
Fre..d.9.
Vi kom i gang fra start, og fik rettet det hele igennem. Vi mødte nogen komplikationer på vejen, men er kommet meget bedre fra start, samarbejdet fungerede bedre, men stadig skrøbeligt. Det lykkedes squ.
 
 
Disposition for fremlæggelse:
I vores fremlæggelse forklarer vi først i 12 punkter hvad en karakteafviger er. Derefter forklarer vi hvad man kan gøre hvis man er relateret til en karakterafviger.Til sidst forklarer vi med punktopstilling fakta og karakterafvigere og selve sindslidelsen. Som afslutning forklarer vi konsekvensen ved at kende en karakterafviger. Bagefter det har vi forberedt et lille rollespil om en ung mand hvis far var psykopat.
Konklusion:
Hvis barnet lider af en karakterafvigende forælder, kan det prøve at kontakte en pædagog på daginstitutioner eller f.eks. gå ind til naboerne og søge hjælp. Det er bare meget sjældent der bliver reageret på det, da den ene eller begge forældre ser meget pæne og velfungerende ud. Det er fordi karakterafvigeren forstår at charme sig ind på de mennesker der ligesom har en form for magt over dem. Måden man kan se om personen er karakterafviger er ved at gå på nettet og finde en liste over kendetegnene ved en psykopat, og tjekke om de passer på vedkommende. Barnet der vokser op med en eller to karakterafvigende forældre bliver konstant udsat for beskyldninger. Barnet er utrygt ved den karakterafvigende forælder, fordi at karakterafvigerens holdninger hurtigt kan ændre sig, og barnet aldrig ved hvor de har den karakterafvigende forælder henne. Det er heller ikke sjældent at barnet til en karakterafvigende forælder bliver udsat for vold. I værste tilfælde kan barnet selv blive karakterafviger. Hvis barnet i hjælp med en pædagog fra dets institution en nabo eller lignende får anmeldt karakterafvigeren til kommunen kan barnet blive tvangsfjernet fra forældrene og komme i psykolog hjælp. Men hvis barnet selv prøver at anmelde sine forældre kan det kan tit tage flere år at få tvangsfjernet barnet da karakterafvigeren vil virke meget charmerende og få overbevist folk til at tro på dem i stedet for barnet.1.
Hvad er en karakterafviger:
Etik og kaldenavne:
Etisk er det ikke korrekt at betegne et individ der lider af psykopati som en psykopat. Derimod skal man betegne personen som en karakterafviger eller karakterinsufficiente. De diagnoser der er tættest på psykopati er dyssocial og antosocial personlighedsforstyrrelse.
Uvidenhed:
I dagens samfund er psykopati et meget tabubelagt emne. Der er slet ikke nok opmærksomhed omkring hvad psykopati er, mange ved ikke hvad de egentlig siger, når de siger psykopat. De er meget pæne og udadvendte og folk forventer ikke at dem de omgås i hjemmet eller på arbejdet er det. Mange har den opfattelse at en psykopat lider med forskellige hallucinationer og kun går rundt og slår folk ihjel. Det er ikke tilfældet, da Psykopati er en personlighedsforstyrrelse, der gør at personen der lider under det, ikke kan føle empati for andre mennesker og kun handler ud fra egne egoistiske behov. Det sker i nogen tilfælde at de slår ihjel, men meget sjældent i forhold til antallet af dem.
Opvækst:
Det er et problem for børn med karakterafvigende forældre, især da karakterafvigeren altid vil sætte sig selv før familien. Karakterafvigere er meget egocentrerede og vil gøre alt for egen vinding. De mangler både den intra- og interpersonelle intelligens, evnen til at forstå sig selv og andre. Psykopati er både et opvækstsyndrom, hvilket vil sige at det kommer fra barndommen, men kan også være genetisk arveligt. Karakterafvigere hvis sindslidelse skyldes opvæksten, kommer tit fra alkoholiserede eller andre slags misbrugshjem, hvor det er blevet gjort til en hverdag at overleve. Disse hjem har givet en ustabil base og utryghed og har gjort at personen senere hen udvikles til at lære at ”leve i nuet” uden tanke på andre end sig selv.
Uanset hvordan psykopati opstår, arveligt eller opvækst-relateret, kan det ikke behandles, da karakerafvigere benægter at de har en sindslidelse. De vil aldrig selv kunne se det og vil derfor aldrig have gavn af behandling. De vil heller aldrig gå med til psykologhjælp.
Psykopatiske chefer:
I en svensk bog har en forfatter skrevet, at 10% af alle chefer er karakterafvigere, det er et meget skræmmende tal, da folk der lider af psykopati er meget manipulerende og ligeglad over for dem der er underlegne. Af den grund kan det være svært at være medarbejder hvis ens chef er en af de 10%, også fordi folk der lider af psykopati tit omgår sandheden og derfor er højst uegnede til chefposter. En karakterafviger som finansminister ville for eksempel være katastrofalt fordi han/hun ville kunne smyge sig udenom problemerne og få trumfet sin egen mening igennem.
Flere mænd end kvinder:
Procentvis er der flere mænd end kvinder der lider af psykopati. For at være præcis er der 2-4% mænd og kun 1% kvinder. Det er en stor forskel på kønnene.
I alt må man antage at hvis statistikkerne fortæller det rigtige, er der 200.000-250.000 mennesker i Danmark der lider af psykopati.
Kriminalitet:
Tit har individer der lider af psykopati lettere ved at begå kriminalitet fordi deres samvittighed ikke får dem til at sige fra over for handlinger som ‘normale’ mennesker aldrig ville udføre. Karakterafvigere har en meget destruktiv adfærd generelt, det kan være alt fra at de nedgør folk på deres arbejdsplads til at de slår konen, og til at de begår indbrud. Mange karakter-afvigere lærer at styre sig selv så de ikke laver kriminelle handlinger, for de ved det ville gøre skade på deres situation.
Går ikke ud over psykopaten selv:
Psykopati er den eneste sindslidelse, hvor selve personen med lidelsen, ikke lider, men hvor omgivelserne gør. Karakterafvigeren har en taktik hvor på nogle punkter er han charmerende og eftergivende, hvorimod han et øjeblik efter kan være nedgørende og iskold. Den opførsel over for omgivelserne kan give selvtillid i 5 minutter men derefter kan det hele pludseligt blive revet ned igen på et splitsekund. Grunden til, at karakterafvigere tit undgår problemer er fordi han charmerer sig gennem alting, og tit har en meget høj intelligens til at gøre det. Han har evnen til at manipulere og vende det hele om, så han får det til at se ud som om offeret er galt på den.
Større risiko:
Selvom mange kan se en der lider af psykopati som en stabil, venlig og charmerende person har de 30 gange større risiko for at få en depression end som ‘normale’ mennesker. Samtidig har de også større risiko for at komme ud i misbrug, med både euforiserende stoffer og alkohol.
Ved det ikke selv:
Hvis et individ lider af psykopati ved karakterafvigeren det ikke selv, og vil til enhver tid benægte alle påstande om at han har en sindslidelse. Han vil altid vende det om og gøre det til andres problemer, og anklage dem for fx at have en sindslidelse.
Ud over at være en charmør og en tyran, er karakterafvigeren beregnende på alle måder. Når de charmerer er det for deres egen skyld, og når de nedgør er det også fordi det gavner dem. Karakterafvigere vil aldrig kunne udvise kærlighed uden at de ved det gavner deres situation. Når man siger udvise kærlighed om en karakterafviger, betyder det at de siger en masse ord som egentlig ikke betyder noget for dem selv, men bare bliver sagt for at andre bliver underdanige over for dem.
I forhold med en afviger:
At have en karakterafviger som partner er rigtig svært, for karakterafvigeren vil konstant holde øje med en. Vide hvor man er på alle tidspunkter og blive rasende hvis man hilser på den forkerte måde til en af det andet køn, eller hvis man danser en dans med en af det modsatte køn. Kontrollen kan også gå ud over telefonsamtaler som hele tiden bliver tjekket, hvem man snakker med og om hvad. Karakterafvigeren vil derimod over hovedet ikke kontrolleres. Karakterafvigeren vil derimod være meget dobbeltmoralsk og gøre alle de ting som er forbudt for hans partner.
Hvad man kan gøre:
Acceptere karakterafvigeren og lære at leve med ham. Man kan ikke gøre noget ved karakterafvigeren for at fjerne personens sindslidelse. Hverken psykologer psykiatere eller nogen form for samtaleterapeuter kan gøre noget ved det. De psykopatiske træk bliver mindre som personen bliver ældre. Man kan godt lære psykopaten nogen ting, men det vil altid være på et overfladisk niveau. Du skal ikke lade karakterafvigeren påvirke dig følelsesmæssigt eller lade personen ødelægge dit selvværd. Man skal lade være med at håbe at psykopaten ændrer sig, for det gør vedkommende ikke. Hvis man vil opnå respekt fra psykopaten skal man ikke prøve at forsvare eller forklare, men derimod skal man være tilsvarende hård, og svare igen.
Hvis man ikke kan leve med karakterafvigeren må man forlade ham, eller i nogle tilfælde, flygte.
Kendetegn ved en karakterafviger:
 
1. En karakterafviger svinger mellem at være yderst charmerende, livlig og munter, til at være tyrannisk. De får normale mennesker til at tro de har en stor del af skylden, for de har jo lært at der i som regel er skyld på begge sider. Men det er ikke tilfældet når man har med en karakterafviger at gøre. Han både charmerer og tyranniserer efter hvad der gavner ham.
2. De ydmyger og nedgør systematisk for at ødelægge andres selvtillid. De er fagligt dygtige, gode værter og vil hele tiden være i centrum, og er det tit. De deltager aktivt i diskussioner, og har en meget forfriskende måde at fremføre deres synspunkter på, folk bliver derfor fascineret og snydt.
Chefen kender kun karakterafvigeren fra hans charmerende side, hvor derimod medarbejderne kan have kendskab til den tyranniske side også. Men da individet jo er meget fagligt dygtig, og charmerende på samme tid, vil medarbejdere fremstå som misundelige, i chefens synspunkt.
3. De skaber altid konflikter og er ekstremt gode til at mobbe og skabe intriger. Folk kan være karakterafvigerens favorit den ene dag, og hans værste fjende, den næste, eller allerede være favorit igen et par timer efter.
4. De vil bestemme, altid have deres vilje og karakterafvigere gør alt for få den. Det gør de ved at lyve og manipulere med folk.
Deres reaktioner, humør og temperament er eksplosivt og uforudsigeligt. De slår, truer og opfører sig barnligt, over bagateller, der ingen betydning har. Efter de pludselige raserianfald, går de videre som om intet var hændt. Og hvad der skete i fortiden, er fuldstændig glemt for karakterafvigerens vedkommende.
5. De er meget følsomme over for kritik, og indrømmer aldrig egne fejl.
De mener at det er alle andres skyld, og at folk bare må acceptere dem som de er. Det er alle andre der skal ”lave sig selv om”. Dette krav finder de meget rimeligt.
Uanset hvor mange logiske argumenter man har, vil det aldrig få karakterafvigeren til at tage ansvar. Karakterafvigeren vil aldrig indse sine fejl, og mener ikke selv han har nogen. Det er også denne mentalitet der gør at karakterafvigeren er uhelbredelig, da han ikke selv mener han fejler noget, og derfor aldrig vil modtage behandling.
6. De er meget kontrollerende, og er aldrig tilfreds med andre menneskers indsats. De har en stor mistillid til dem de omgås. De drøfter aldrig problemer i familien, og der er derfor ingen tillid til hinanden. De opfatter drøftelse af problemer på arbejdspladsen som illoyalitet.
7. De føler ingen skam, sympati eller empati. De mangler den intra-. Og interpersonelle intelligens, hvilket betyder de mangler evnen til at forstå sig selv og andre mennesker. På grund af den manglende empati, kan de træde frit på andre mennesker uden det generer dem. De tager aldrig ansvar for deres handlinger og ser aldrig noget galt i det de gør.
8. De gør alt for egen vinding, og har ingen følelses dybde. Deres følelser vil altid forholde sig på et overfladisk niveau.
9. De handler på impulsivitet, vrede, rastløshed, og har meget urimelige krav til andre. Karakterafvigeren har tit voldelige tendenser
10. De opfatter følelser som en svaghed, og er meget arrogante og nedladende over for andre mennesker. Specielt over for dem de føler sig overlegne for. Dem de føler sig underlegne over for, charmerer de, da de føler sig sårbare og misundelige.
11. De lyver og bedrager. I starten vil man have tillid til karakterafvigeren, men når man først kender ham, opdager man løgnene. Det nytter ikke hvor mange argumenter man kommer med, så vil karakterafvigeren altid benægte det eller fordreje sandheden.
12. De tænker ofte i konkurrencer og modsætninger. Karakterafvigere er dårlige til at løse problemer, og er ofte meget jaloux og mistroiske.
 
Hvem får mærket for livet?
Dem der får mærker for livet er ofrene for karakterafvigerne. Ofrenes selvtillid bliver nedbrudt ved at karakterafvigeren nedgør og kritiserer, bortset fra når karakterafvigeren kan få noget ud af det, så er han venlig, ydmyg og følsom. Den opførsel gør at normale mennesker vil tvivle på sig selv og tro det er deres skyld karakterafvigeren skifter opførsel hele tiden, at det er dem der er noget galt med. Det er normalt at folk der ikke lider af en sygdom vil tvivle på sig selv når folk er direkte påståelige uanset hvor mange beviser der siger det modsatte. Det er netop det der gør dem normale. Ofre for karakterafvigere er tit usikre på sig selv og kan få store traumer i lang tid efter mødet med karakterafvigeren.
Interview med læge & psykolog Lise Seidelin (speciale i psykopati og visualisering):
Hvordan opdages tilfælde af psykopati hos forældre?
Det opdager man faktisk ikke rigtigt, psykopati er et meget tabubelagt emne, og man må ikke stille folk en diagnose, at de er psykopat, det er derfor meget svært at finde ud af. Folk der er ofre for psykopater , er derfor nødt til at gå ind på hjemmesider hvor de kan se kendetegnene for psykopati, når de snakker med med en psykolog omkring dette. Psykologen kan kun spørge ind til hvordan offeret har det, da psykologen ikke kan diagnostisere psykopaten. Psykopaten kan ikke selv se at han/hun er psykopat, og vil derfor sjældent kunne blive diagnostiseret sindslidelsen.
Hvilke muligheder har samfundet for at hjælpe et barn der lever med en psykopatisk forælder?
Hvis pædagoger på daginstitutioner eller andet så som skolen, børnehaven, naboerne osv. ser eller ved barnet har det svært. Kan de melde det til kommunen og få barnet tvangsfjernet, tilbyde psykologhjælp eller andet. Det er dog tit i disse tilfælde, at hvis et barn melder disse ting, som psykopatiske ofre gennemgår, vil det ikke blive taget seriøst. Da den ene eller begge forældre jo er meget pæne og ordentlige uden på. De vil derfor kunne igen bruge deres charme til at få folk til at tro på dem i stedet for offeret, som jo så er barnet. Det er tit først mange år efter, eller hvis det ekstremt, der bliver gjort noget.
Hvilke tilbud har samfundet for en psykopatisk forælder?
Der er sjældent muligheder fra samfundet side til at få en psykopat i behandling, da psykopaten ikke vil behandles. Hvis de fængsles, kan de dog komme i tvangsbehandling, hvis det er noget dommerne vurdere og mener de skal.
hvilke konsekvenser kan det få for et barn at have en psykopatisk forælder?
Det har alvorlige konsekvenser, da barnet ikke vokser op som et almen sundt barn. De bliver konstant udsat for beskyldninger, utryghed og i flere tilfælde vold. Det kan de samme rammer som selve psykopaten har haft i sin barndom, og dermed gøre barnet til en psykopat ligesom en eller begge forældrene
Hvad kan barnet selv gøre?
Det er en svær situation man kan ikke forlange meget af barnet. Det er jo et barn. Det går også an på hvor gammelt det er. Men hvis barnet lider af en psykopatisk forældre. Kan det sige det til pædagogerne på daginstitutionerne eller eks. gå ind til naboerne, hvis de har hørt noget gennem væggene. Det er bare sjældent der bliver reageret, da den ene eller begge forældre, ser så velfungerende ud. Det er meget svært for barnet i sådan en situation for barnet at blive troet på.
 
Interview med psykolog Maiken Sonne:
Hvordan opdages tilfælde af psykopati hos forældre?
Psykopati opdages ved forælderens utilregnelighed overfor barnet og andre. Når forælderen har en adfærd, der virker som en bevidst skadende handling til andre, herunder også sine børn. Dvs. når man ikke kan fornemme og få øje på empati og forståelse af og for den anden hos forælderen. Psykopatiske personer har ingen empati for andre… Samtidig er psykopaten beregnende og udspekuleret i sin adfærd, så det kan være svært at få øje på.Psykopati ses ved udpræget ego-centreret adfærd og tænkemåde. En defekt over-jeg udvikling, dvs. ingen normfølelse og indlevelse i andre mennesker. Der kan også være tilbøjelighd til impulsstyret adfærd.
Hvilke muligheder har samfundet for at hjælpe et barn der lever med en psykopatisk forælder?
I mange tilfælde er forælderen også personlighedsforstyrret i en eller anden grad – .eks. borderlinge personlighedsforstyrrelse, med impulsstyret adfærd, manglende affekt regulering, dvs. manglende regulering af egne følelser, manglende mentalisering, dvs. manglende indlevelse og forståelse for hvad den anden måske kan tænke, og hvad der måske kan ligge bag andres adfærd. Nogle gange ses psykopati også sammen med histrionisk personlighedsforstyrrelse. Faktisk er det sådan, at kvinder måske oftere får denne diagnose end psykopati….
Hvis forælderen er kriminel, er det lettere at få øje på, og samfundet kan bedre gribe ind og f.eks. tvangsfjerne barnet. Men andre gange er psykopatien \’pakket flot ind\’, så det er svært at få øje på. Psykopaten er klog og skjuler sin adfærd. Så barnet er ofte et offer, hvor andre ikke får øje på, hvad der foregår.
Hvilke tilbud har samfundet for en psykopatisk forælder?
Hvis der er andre forstyrrelser ind over, er det psykiatrisk behandling. Men det er vanskeligt. Er det grov psykopati er personen ofte uden for terapeutiske rækkevidde.
Hvilke konsekvenser kan det få for et barn at have en psykopatisk forælder?
Mange… Barnet udvikler en grundlæggende mistillid frem for tillid til sig selv og andre mennesker. En mangelfuld tro på sig selv, en mangelfuld tro på at være noget værd. Et stort skamfuldt selv… Dvs. hvor egne følelser og tanker såvel som behov bliver udviskede og gjort betydningsløse. En stor angst, da barnet aldrig har kunnet være tryg og regne med forælderen. Måske har der været en anden forælder, der har kunnet give en mere stabil tilknytning, hvilket så kan rette lidt op på problematikken.
Hvad kan barnet selv gøre?
Som voksen eller ung kan vedkommende søge hjælp og få arbejdet med sin historie, hvilket er vigtigt for at udvikle en tro på sig selv. Som barn er det vanskeligere, prøve at søge hen til andre voksne (lærere, pædagoger, andre familiemedlemmer mm.) men det er jo vanskeligt. For barnet er og bliver ladt alene i stikken indtil voksne griber ind.
Rollespil: En dreng som ikke blev hjulpet som lille.
Andreas = stor dreng
Petra = samtaleterapeut
Victor = psykolog
Anton sidder i rum med psykolog der stiller spørgsmål og en samtaleterapeut der tager notater.Psykolog: Hvad hedder du?
Anton: Jeg hedder Anton og jeg er 17 år.
Psykolog: Hvorfor er du kommet her?
Anton: Fordi jeg gerne vil snakke om mine problemer
Psykolog: Hvad er dine problemer?
Anton: Jeg tror min far er psykopat
Psykolog: Hvorf

Lisegården