Had, hævn og ondskab

Være kærlige, søde rare og forstående, acceptere, at andre er, som de er, og sige fra med kærlighed, når de går over vores grænser. Det er meget opbyggende.

Der er mange måder, vi kan behandle hinanden på, en af dem er, at være kærlige, søde rare og forstående, acceptere, at andre er, som de er, og sige fra med kærlighed, når de går over vores grænser. Det er meget opbyggende.
Men alt for ofte så kommer der had, hævn og ondskab ind i den måde vi behandler hinanden på.
Især når vi er udsat for overgreb, vold – psykisk og evt. fysisk vold, en psykopat, en med psykopatiske træk, en sociopat, osv. osv. alle de negative måder vi kan reagere på.
Vi kan ofte se, hvordan partneren hader os, og vil hævne sig på os, er ond overfor os. F.eks. kommer med krænkende ord, som dum, syg, idiot, ludder, møgso, hanrej, osv. osv.
Forsøger vi at gå fra partneren, så begynder nogle af dem, at forfølge os, kontrollere os endnu mere, de går i retten for at hævne sig på os, fordi vi gik, fordi vi sagde noget om at vi ikke ville finde os i deres opførsel, osv. den der følelse af had, bliver så stor og deres hævn bliver helt ude af proportioner, hvor de lyver, er vrede, skælder ud, osv. bare for at få hævn. De bliver rigtigt onde, gemene og destruktive.

Alt for ofte så kommer der had, hævn og ondskab ind i den måde vi behandler hinanden på.

Men vi kan også selv, når vi er udsat for partnervold – overgreb blive ligesådan. Det kender jeg i hvert til fælde godt selv. Da jeg havde været udsat for vold i en årrække, hvor jeg havde forsøgt at få hjælpe til at stoppe volden, uden at det lykkedes på nogen måde, blev det efterhånden sådan, at jeg i min frustration over at volden ikke ville stoppe – primært den psykiske vold ikke ville stoppe, at jeg også selv begyndte at være destruktiv, voldelig og lave overgreb. Så jeg kender det godt.

Den negative dans – den negative livsspiral

Man kan så let komme til at hade et andet menneske, fordi det ikke lige er, som vi vil have, det skal være. Det er andre menneske aldrig. Så vil vi ændre det menneske, men det gør det hele endnu værre, så begynder vi at få følelser af had, og vi begynder at ville hævne, fordi de ødelægger livet for os, og så begynder vi også selv at blive onde. Det er en negativ spiral uden lige, som er virkelig destruktiv for primært os selv, men også for vores omgivelser. Selvfølgelig især den der er nærmest og den det går mest ud over.
Jeg plejer at beskrive det som den negative dans.
https://lisegaarden.dk/at-bryde-dansen—den-negative-livsspiral

Politiet er begyndt at interessere sig for had-forbrydelser. Det er jeg glad for. Måske kan det skabe lidt opmærksomhed omkring had, hævn og ondskab, så man begynder at bryde den norm, at man bare skal lade sign vrede, sit had, sin ondskab gå ud over andre mennesker.
http://www.fyens.dk/article/2193405:Indland-Fyn–Fyns-Politi–Vi-skal-bekaempe-had-forbrydelser

Du selv kan gøre, er at lære, hvordan du takler det,

Det du selv kan gøre, er at lære, hvordan du takler det, når du føler had, når du føler, du vil hævne dig, når du føler at du er ond. Samt lære, når du bliver udsat for det, hvad du så skal gøre. Altså hvordan du begynder at bryde den negative livsspiral, så du begynder at bygge op i stedet for at nedbryde.

Så hvis du begynder på, at være kærlig, sød og rar, forstående og acceptere, at andre er, som de er, og sige fra med kærlighed, når de går over vores grænser. Det er meget opbyggende.
Jeg ved godt, det er enkelt og let at sige og skrive, men at det i virkeligheden er rimeligt svært. Her er det øvelse og øvelse og øvelse og atter øvelse, så kommer det.

Det kan lade sig gøre, for når jeg kan og andre kan, så kan du også.

Skyld

Jeg vil se på følgerne af had, hævn og ondskab. Det er så let at sige, at man skal lade være med at lade sig påvirke af, at andre hader en, hævner sig og er onde mod en. Men i virkeligheden er det rimeligt svært. Især når hadet er forbundet med, at man også får skylden. Hvilket alt for ofte sker. Men det er ikke den udsattes skyld, at den der hader en hader. Den udøvende er selv ansvarlig for sine handlinger og det den udsatte siger. Det er aldrig andres skyld. Man er hver især kun ansvarlig for sig selv og sine egne handlinger og det man siger.

Men vi kommer til at tro på, at det er vores skyld, når det bliver sagt mange gange og gentaget hele tiden, når en anden person hader en. Alt for ofte er der slet ikke sammenhæng mellem det, man får skyld for og det, der sker – det man har gjort. Men den der hader og den, der vil hævne sig og være ond, har det sådan, at de ikke kan tage ansvaret selv for deres egne handlinger, og må give andre skylden, så de fralægger sig deres ansvar.

Ofte er det meget svært at bryde denne given skyld til en anden. Netop fordi den der giver skylden ikke tør eller vil se sin egen andel og sit eget ansvar for hadet, hævnen og ondskaben. Det er så svært at indrømme sine egne fejl, især hvis man er frustreret og har følelsen af ikke at være god nok.
Hvis man føler man er god nok, så har man ikke brug for at give andre skylden for ens egne fejl.

Så hvis man skal i gang med at lære at takle hadet, havnen og ondskaben, så skal den, der hader lære at vedkommende er elsket, god nok, respekteret, værdsat osv. så kommer det. Første skridt er at lade være med at tage ansvar og skylden for andres handlinger og det de siger. Men det er vi så vant til, så det er svært at lade være. Og også fordi det i første omgang bliver værre med hadet, hævnen og ondskaben, når man ikke påtager sig skylden.

Men det kan lade sig gøre, for når jeg kan og andre kan, så kan du også.

Skyldfølelse

I forlængelse af mit indlæg om skyld, vil jeg skrive lidt om skyldfølelse. Vi kan nemt få en skyldfølelse, for vi har alle sammen fejl og mangler, så vi vil komme til at lave fejl og gøre noget vi fortryder, hvorefter der kan komme skyldfølelse. Nogle gange når vi får skyldfølelse, så er vi knapt så gode til at tilgive os selv, andre gange er vi gode til at tilgive os selv. Vi kan sige undskyld og forsøge at rette op på fejlen, men nogle gange er det ikke muligt. Nogle gange ender vi med at gå og bebrejde os selv den fejl i mange mange år, til skade for både os selv og vores omgivelser.

Vi er alle mennesker med gode og dårlige sider. Som jeg plejer at sige: ”Vi er perfekte, fordi vi ikke er perfekte”.

Når der kommer skyldfølelse, så er det nogle gange slet ikke vores egen skyld. Men kan være en anden, der giver os skylden for den andens fejl og mangler, eller bare for at være negative omkring andre. Altså når en anden overfører egne fejl til os og siger det er vores skyld. Men det er det jo slet slet ikke. Men vi får skyldfølelse alligevel.

Især når vi er udsat for overgreb, vold, psykisk vold og evt. fysisk vold, en psykopat, en med psykopatiske træk, osv. kan vi blive udsat for at få skyldfølelse, fordi den der laver overgrebene siger, at overgrebet er vores skyld. Men det er helt forkert, den der laver overgrebet er selv ansvarlig for sine handlinger og ord.

For at vende denne dårlige negative livsspiral – dans, skal vi i gange med at acceptere følelsen af skyld, finde ud af, om det er os selv, der er lavet noget galt og tilgive os selv, eller om det er den anden, der laver projektion / overfører skylden til os, og så sige fra overfor projektionen.

Det kan lade sig gøre, men det kan være svært at gennemskue, hvad det er der sker, især når man selv står midt i det. Men når andre kan, så kan du også.
Held og lykke med kun at tage ansvaret for dig selv og dine egne handlinger, og sige fra med kærlighed, når andre giver dig skylden og dermed skyldfølelsen.

Lisegården