En artikel der er til at blive klogere af.
Her er der set på både børnene og de voksne.
Jeg har fået lov til at sætte dette utroligt gode projekt ud på min hjemmeside. Det er lavet at Josephine Linnet og Elisabeth Busk fra 8. klasse. Et projekt de fik højeste karakter for – 12. Meget flot. Og jeg ville også give den karakter. Det er meget flot. De har virkelig forstået, hvad vold i hjemmet er. Flot beskrevet også.

Et liv med …

       
vold i hjemmet
Problemformulering

 Hvad er det, der gør, mænd griber til vold i højere grad end kvinder? Og hvordan kan det være, en mand, som elsker sin kone og børn som det højeste, kan finde på at slå dem? Og hvorfor bliver mennesker ofte boende sammen, når de ikke har det godt?

 

Indholdsfortegnelse

Vold i dagens Danmark.
Alle mennesker i Danmark er godt klar over, vold er både forkert og ulovligt. Allige-vel findes der mange familier, hvor mennesker bliver udsat for vold.
I Danmark er der rigtig mange mennesker, der bliver udsat for vold – både fysisk og psykisk. Der er mange grunde til, nogle mennesker kan finde på at slå sine børn eller sin partner. Det kan fx være, fordi man er stresset, har drukket for meget alkohol, ikke kan finde en anden løsning, eller fordi man er psykisk syg. Der er mange forskellige grunde, men det er aldrig okay at bruge vold.
Nogle forældre tror ikke, en enkelt lussing eller slag i enden i ny og næ er vold. Men ifølge flere læger er det vold allerede fra første gang, en mor eller far slår sit barn.
Helt almindelige mennesker kan også ’komme til’ at bruge vold, selvom de aldrig troede, de kunne finde på det. Det kan fx være, hvis man kommer træt og stresset hjem fra en lang arbejdsdag, og børnene kræver opmærksomhed, eller konen vil skændes. Så kan man blive frustreret, og fordi man ikke kan overskue hele situationen, kan de slå deres familie.
 Vold kan også opstå pga. alkohol. Antallet af voldelige er steget indenfor de sidste år, fordi alko-hol er blevet meget mere udbredt. Nogle forældre får for meget at drikke om aftenen, og så kan det gå ud over børnene. Folk reagerer forskelligt, når de får alkohol i blodet. Nogle bliver voldelige og slår deres børn, og så fortryder de fleste det rigtig meget dagen efter. Når volden opstår pga. alkohol, er det forholdsvis nemt at gøre noget ved.
   En anden grund kan være, at man er psykisk syg. Man kan være fuldstændig overbevist om, vold er den bedste måde at løse nogle problemer på, og det kan være meget svært at gøre noget ved.
  
Fakta om vold.
          9 % piger og 6 % drenge har set deres mor være udsat for vold. Det svarer til ca. 1-2 elever i hver klasse.
          I 80 % af alle tilfælde af vold og voldtægt kender offeret gerningsmanden.
          Ca. hver tiende kvinde bliver i dag udsat for vold af deres partner.
          4 ud af 10 kvinder, der er flygtet til et krisecenter, kommer fra udlandet.
          Flere kvinder end mænd slår sin kæreste. Dog slår mænd hårdere, og det giver større skader, når mænd slår.
          I år 2008 fik 15.000 kvinder krisehjælp pga. vold.
          Hos yngre er det kvinder, der er mest voldelige, og ved ældre er mænd mest voldelige.
          Når kvinder forlader deres voldelige partner, vender ca. halvdelen af dem tilbage til ham i-gen.
          30-50 % af alle voldsramte kvinder har været udsat for seksuelle overgreb fra familien før i tiden.
          Der dør ca. otte børn hvert år pga. vold.
          Det var først i år 1997, det blev ulovligt at slå sine børn.
          90 % af alle kvindelige ofre er mellem 20-49 år.
          88 % af alle mandlige udøvere er mellem 20-49 år.
          80 % af alt partnervold sker, efter forholdet er afsluttet.
          Under 2 % af alle danskere bliver udsat for vold hvert år – det svarer til ca. 69.000 ofre
          De mest udsatte for vold er unge mænd, og de mindst udsatte er ældre kvinder.
          Ca. 2 % af alle mænd er blevet udsat for vold, og ca. 1 % af alle kvinder er. Dvs. mænd oftere bliver udsat for vold end kvinder.
          Partnervold koster staten 370 millioner kroner hvert år. Det går til krisecentre, politi og behandling på skadestuer.
Livsvarige konsekvenser.
Næsten alle, der er blevet slået af en nuværende/tidligere partner, lider af det længe. Selvom de fysiske sår går hurtigt væk, tager det lang tid at komme af med ar på sjæ-len.
Når man har oplevet vold, kan man få hovedpine, mavepine og koncentrationsbesvær. Man kan fø-le, man ikke er noget værd, miste tilliden til andre mennesker, og i visse tilfælde kan det føre til selvmordstanker og selvmord.
 Hvis man som dreng har oplevet sin far slå sin mor, kommer man måske også selv til at slå sin kæ-reste som ung eller voksen, fordi man er vokset op med, det er en måde at løse problemer på. Man lærer ikke at takle følelser, men derimod, at man kan bruge vold i stedet for at sætte sig ind i et pro-blem og prøve at løse det.
 Hvis man som pige har oplevet sin far slå sin mor, vil man ofte have meget svært ved at gå fra en voldelig kæreste. Man vil ofte have meget lav selvtillid, og det kommer naturligt til en, at kvinden bliver slået i et parforhold.
Straffen for vold er ikke særlig stor. Vi har snakket med en pædagog, som har oplevet, en mor fik 10 dages fængsel for at slå sit barn hårdt over en længere periode. Efter det fik moren barnet tilbage.
Når grænsen bliver overskredet.
De fleste mennesker, der lider under vold, melder det ikke. Der skal også meget til, før kommunen går ind og gør noget ved det.
Vi har spurgt en specialpædagog om nogle spørgsmål vedrørende vold mod børn.
Spørgsmål:
1)      Hvor slemt skal et barn have det, før det bliver fjernet fra sine forældre?
2)      Bør kommunen gribe ind i familier, hvor børn bliver slået?
3)      Er der nogle muligheder for, børn selv kan vælge, om de vil blive boende i et voldeligt hjem?
4)      Er straffen for vold mod børn rimelig, når man tænker på, det kan ødelægge hele barnets liv?
For, at et barn bliver fjernet fra sine forældre af kommunen, skal der være alvorlig trussel mod bar-nets udvikling. Et barn kan have det meget dårligt og have nogle dårlige betingelser, men det vil kun blive fjernet, hvis der er fare for barnets udvikling. Hvis en pædagog skal lave en underretning til kommunen, skal det være, fordi barnet trækker sig fra kammeraterne og er meget alene. Når der er lavet en underretning til kommunen, er det deres ansvar at handle på det. Sagen vil komme til en sagsbehandler, og det er hans ansvar at kontakte familien.
Når der bliver lavet en indsats for at hjælpe et barn i en voldelig familie, vil der altid blive taget så meget hensyn til familien som muligt. Man forsøger så vidt muligt, at barnet bliver i familien. Hvis barnet er over 12 år gammel, vil det også blive hørt i sagen.
Der er meget berøringsangst indenfor dette emne. De fleste pædagoger bør være med modige og la-de være med at være bange for at tage fejl. Hvis pædagogen tager fejl, har han/hun generet en fami-lie, men hvis han/hun har ret, er der et barn, der kommer ud af en familie, der slår.
Man hører ikke om særlig mange mænd, der bliver slået af sin kæreste, selvom der er ca. lige så mange mænd, der bliver slået, som kvinder. Ikke særlig mange mænd melder sin kæreste for vold. Det er ofte, fordi han synes, det er meget nedværdigende at indrømme, en kvinde har haft kontrol over ham.
 Der er kun fem krisecentre for mænd i Danmark, hvor der hvert sted er fire senge. Det vil sige, der kun er plads til tyve mænd ad gangen.
  
Fysisk og psykisk vold.
Vold har ikke kun noget at gøre med blå mærker og knytnæver. Vold er også, når man bliver nedgjort, mobbet eller snakket grimt til.
Der er rigtig mange mennesker, der bliver udsat for psykisk vold hver eneste dag. Psykisk vold er allerede, når man skal ændre opførsel, pga. et andet menneske vil have det. Psykisk vold er også, når man bliver truet med vold, eller man ser sine børn blive enten truet eller slået. Det kan også væ-re, hvis en ødelægger ens ting bare for at såre en, eller hvis man bliver nægtet at få mad.
 Det kan være svært for ens venner/lærere/familie at se på en, at man bliver udsat for psykisk vold, fordi man ikke får nogen synlige skader af det.
Fysisk vold er, når man bliver slået, sparket eller smidt med. Det kan også være, hvis man bliver tvunget til at gå i seng med en.
 Hvis man har været udsat for fysisk vold, har man ofte mærker på sin krop i form af blå mærker, rifter, sår, osv. Derfor er det også oftest de mennesker, der bliver udsat for fysisk vold, der bliver opdaget og hjulpet ud af det.

 

Konklusion.
Da vi startede med projektet, troede vi, at det kun var kvinder og børn, der var ofre for vold, men vi blev klogere. Vi fandt ud af, at der er lige så mange mænd, der er ofre. Kvinder slår deres mænd i li-ge så høj grad som omvendt.
Vi fandt ud af, at mænd, der elsker deres koner og børn som det højeste, slår dem, hvis der fx har været problemer i hjemmet i noget tid, eller hvis de har skændtes, og det så er gået over stregen. De bruger det også som afstraffelse, hvis konen har været utro, og manden ikke ved, hvad han ellers kan gøre for ikke at miste hende.
Når folk bliver boende ved en voldelig partner, er det ofte, fordi de har meget lidt selvtillid og næs-ten intet selvværd. Mange tror, det er deres egen skyld, og at de bare skal være glade for, partneren vil bo med dem.
Vi har helt klart ændret vores synspunkt på sagen, efter vi har læst og lært meget om det. Vi synes selvfølgelig ikke, at det er okay at udøve vold, men vi har fundet ud af, at de fleste har en grund til det, og ikke bare gør det for at gøre det. Vi kan stadig ikke se, hvordan det skal løse problemer, men vi har fået mere forståelse for det.
Vi tror ikke, man nogensinde kan slippe helt af med vold i hjemmet. Dog tror vi på, man kan finde nogle måder at mindske det på, og med årene vil vold ikke finde sted i lige så høj grad som i dag, fordi holdningen til vold ændres.
Logbogsvurdering.

I vores gruppe har det gået rigtig godt med at samarbejde. Vi har fået fordelt opgaverne i mellem os, så vi har lavet ca. lige meget. Vi har kun været uenige om nogle få, små ting, som vi har snakket om og fundet en løsning på.
Vi har holdt vores logbog rimelig godt. Dog var der en dag, hvor vi havde regnet med at blive en ti-me længere, men det behøvede vi ikke, fordi vi havde nået mere, end vi havde regnet med.
Vi kom godt fra start med opgaven og fik lavet en masse de første par dage. Det blev vi glade for de sidste dage, hvor vi ’bare’ kunne lægge en sidste hånd på opgaven og rette lidt i den.
 


Litteraturliste.

Fakta:
www.psykoweb.dk/vrede_raseri/vrede7_vold.htm
www.da.wikipedi.org/wiki/vold
www.dr.dk/vold
www.dkr.dk/content/dk/artikler/vold/vold_i_hjemmet
www.ung-bladet.dk/vold/vold10.shtml
www.lige.dk
Billeder:
www.maryfonden.dk
www.brydtavsheden.nu
Skrevet af: Elisabeth Busk og Josephine Linnet.

Lisegården