Jeg har fået lov til at sætte denne virkeligt gode artikel – Når kærlighed kan give lussinger – ud på hjemmesiden. Det er journalistelev Katrine Andersen, der har skrevet den.

 

Hvert år bliver ca. 28.000 kvinder udsat for vold i parforholdet, og tallet er stabilt. Nogle kvinder vælger at gå, mens andre vælger at blive. Enten af frygt eller af behovet for tryghed

Af Kathrine Andersen

Blodet er ved at størkne. Kamilla Petersen sidder på sengen og er stadig chokeret over det kvælertag og den skalle, der for kort tid siden ramte hende på næsen og flækkede den. En skalle, der får blodet til at rende ned af ansigtet. Hun er overrasket og aner ikke, hvad hun skal gøre. Han tvinger hende til at blive …

 

Når kærlighed kan give lussinger

Hvert år bliver ca. 28.000 kvinder udsat for vold i parforholdet, og tallet er stabilt. Nogle kvinder vælger at gå, mens andre vælger at blive. Enten af frygt eller af behovet for tryghed

Af Kathrine Andersen

Blodet er ved at størkne. Kamilla Petersen sidder på sengen og er stadig chokeret over det kvælertag og den skalle, der for kort tid siden ramte hende på næsen og flækkede den. En skalle, der får blodet til at rende ned af ansigtet. Hun er overrasket og aner ikke, hvad hun skal gøre. Han tvinger hende til at blive siddende i samme stilling på sengen i otte timer. Hun fryser. Det er 1. nytårsdag. Hun må ikke gå. Han skal kunne se hende hele tiden. Kamilla Petersen må ikke ryge en cigaret, som ellers hjælper hende ind i mellem med at slappe af. En last, hun stort set altid har haft og har svært ved at lægge fra sig. Han ligger under dynen og truer hende. Fortæller hende, at han vil klippe det lange lyse hår af hendes hoved. På den måde vil der ikke være nogen fyre, der kigger efter hende mere. Eller måske vil han hælde syre i hendes ansigt, så hun selv kan tage livet af sig – så slipper han for det. Kamilla Petersen er oprigtigt bange. Hun aner ikke, hvad hun skal gøre, og hver gang, han forlader soveværelset, frygter hun for, hvad han vender tilbage med.

I begyndelsen af forholdet charmerede han sig ind på Kamilla Petersen. Han var fyldt med søde ord, gaver og kærlige kærtegn. Det var charmen, hun faldt for og han slog benene væk under hende. De mødte hinanden via facebook og festede sammen et par gange. Så flyttede han ind til hende. 14 dage efter, at de to havde indledt forholdet, viste han sig at være en helt anden. Han trak hovedet lidt tilbage og rykkede det frem mod Kamillas. Han ramte næsen og blodet piblede ned ad Kamilla Petersens hoved, som stor kontrast til det ellers kønne ansigt med de markerede kindben og intense blå øjne.

Hun havde ikke set den voldelige side af kæresten før denne dag. Hun husker, at han har været opfarende, men han havde ikke slået hende før. Det kom han efterfølgende til, og det blev både til en brækket næse, flænger i hovedbunden, som resultat af et bloklys, han kastede mod hende, snitsår i hovedet efter en kniv og blå øjne. Hver gang prøvede Kamilla Petersen at dække mærkerne med makeup.

 

 Mænd med magt

Hun siger på jobbet, at hun er faldet, gået ind i en dør eller har blandet sig i et slagsmål. Til veninderne betror hun hemmeligheden; Hendes nyfundne kærlighed er en voldsmand. De råder hende flere gange til at forlade ham, men Kamilla Petersen tør ikke. Hun finder hurtigt ud af i løbet af deres kun fire måneders lange forhold, at han er utilregnelig. Hun ved aldrig, hvor hun har ham.

Hvert år bliver mellem 26.000 og 28.000 kvinder fra 16 år og opefter udsat for vold i hjemmet. Et tal, der formentlig er væsentlig højere, da der er et stort mørketal. Sådan lyder det fra Dialog Mod Vold, som er et behandlingstilbud til voldelige mænd og kvinder og som har til huse i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Kvinderne i statistikken har været udsat for den såkaldte partnervold eller hustruvold i folkemunde. Det er der, kvinder har størst risiko for at blive udsat for vold, mens mænd oftest bliver udsat for vold på gaden.

At kvinden har været underlagt manden i et forhold har været kendt siden Adam og Eva, hvor Adam blev skabt først og derefter Eva, fordi Adam var ensom. Det er også de historier, der bliver bragt i medierne: ”Kvinde banket af sin mand”, ”Jeg bankede min kone” osv. Samfundet ved, at det i de fleste tilfælde er manden i forholdet, der er voldsudøveren, og kvinden, der er offeret.

 

Svært at gå

Sjældent bliver der dog fokuseret på årsagen til, at partnervold i det hele taget finder sted.  Den vold, som kvinder udsættes for, kan ikke betegnes som fysisk vold alene.

Der er i volden tale om en handling, som bruges til at opnå eller opretholde kontrol og magt. Med vold kan man opnå at få andre til at gøre det, man ønsker. Vold er derfor ikke en tilfældighed handling, lyder det fra Landsforeningen for Kvindekrisecentre(LOKK), der er en nonprofit organisation, der repræsentere 40 ud af de 44 krisecentre, der er i Danmark.

Kan man elske det menneske, der slår?

Svaret er ja. 50 pct. af alle de forhold, der søger hjælp hos f.eks. Dialog Mod Vold, som er et behandlingstilbud til voldelige mænd eller kvinder, har et ønske om at arbejde på voldsudøverens adfærd og ende med at bevare parforholdet. De fleste voldelige mænd er andet og mere end voldelige. De har også de gode kvaliteter, som man oprindeligt faldt for. Der kan være tale om stærk kærlighed imellem parterne, og det kan derfor være svært at forlade en mand, man elsker. De fleste mennesker vil nok stille sig spørgsmålet – ”Hvorfor går kvinden ikke bare sin vej?”.

Det virker som det letteste i hele verden at pakke kufferten og lukke døren efter sig, men sådan er virkeligheden langt fra skruet sammen.

 

– Troede, det var kærlighed

22-årige Louise Larsen fra Esbjerg kender alt til det svære ved at forlade en mand, man elsker.

I vinteren 2008 stod hun i en lejlighed i Vejle. Kæresten, som hun efterhånden havde delt livet med i tre år, var lige kommet hjem. Han var rasende over, at Louise Larsen havde givet hans telefonnummer til en betjent, der ledte

 

efter ham. Hæmningsløst gav han sig til at slå og sparke Louise, mens hun lå nede på gulvet. Hun prøvede at beskytte sit ansigt, men sparkene ramte bare på kroppen i stedet. Selv kan hun ikke længere huske, hvor længe voldsscenariet fandt sted, men hun husker tydeligt den smerte, han pådrog hende. Ifølge hende selv havde hun aftryk på siden af kroppen, ved ribbenene, af en sko.

Hendes kæreste flygter ud af lejligheden, og Louise Larsen får grådkvalt ringet til sin mor og fortæller, at hun skal på sygehuset.

Efter at være blevet undersøgt, forlader hun hospitalsstuen. Hun ser, at hendes stedfar og kæreste snakker sammen.

Stedfaren siger, at kæresten er ked af det, der er sket, og at han gerne vil have, at hun tager med hjem og sover. Han lover, at han aldrig vil gøre noget lignende igen, og Louise Larsen tror på ham.

“Jeg kunne ikke bare gå fra ham, fordi jeg begyndte at tro på, at der ikke var andre, der ville have mig. Ingen andre, der ville elske mig, som han sagde, han gjorde. Jeg troede, jeg elskede ham.”

Efter episoden, hvor Louise Larsens kæreste slog og sparkede hende tom for luft på gulvet i lejligheden, var der en kort periode, hvor tingene gik godt. Men dagligdagsting kunne tænde kæresten af. Hvis hun havde lagt et par strømper forkert i skuffen, kunne han finde på at slå hende et sted, der lige passede ham. Dog var det aldrig i hovedet. Kun på arme, ben og maveregion, så de blå mærker kunne skjules. Ifølge hende selv begyndte han dagligt at fortælle hende, at hun ikke duede til andet end at sprede ben, og det var ifølge Louise Larsen også det, han brugte mest tid på. Hun skulle være klar til sex, når han bad om det, og det kunne være på alle tider af døgnet.

 

De fleste tør ikke gå

Hvorfor er det så, at kærlighed kan medføre lussinger? Det korte og enkle svar er magt og/eller afmagt. Det er både Dialog mod Vold og Landsorganisationen for Kvindekrisecentre enige om. Mænd, der slår, har et behov for at være den overlegne og den mest magtfulde. Måske er det ikke startet med et fysisk voldeligt overfald, men måske med en form for psykisk nedbrydning, hvor kvinden langsomt får nedbrudt sin egen selvtillid og får flyttet grænser for, hvad hun vil finde sig i. Det starter med lidt, så bliver det normaliseret i den relation mellem mand og kvinde. Hun bliver mere og mere vant til at være i det, og billedet af, hvad der er rigtig og forkert, kan ændre sig meget.  Hos Dialog Mod Vold har 78 pct. af de mænd og kvinder, der har opsøgt hjælp(indtil videre ca. hhv. 700 og 23) oplevet vold i barndommen. Enten som vidne eller på egen krop. Social arv spiller derfor også en væsentlig rolle, når det kommer til voldsudøveren og alt tyder på, at det er svært at bryde de sædvanligheder og vaner, man er vokset op med, i sit voksne liv.

Det er ikke entydigt, hvad der får en mand til at ”klikke” og begynde at blive voldelig. For nogle kan det være en simpel ting som en osteskærer, der ligger forkert i skuffen, strømperne, der ikke er foldet korrekt, og det er langt fra en regel, at alkohol er en fast del af en voldelig mands levestil.

Det kan være en økonomisk udfordring i det fælles parforhold, der udfordrer manden, problemer på jobbet, stress eller måske en fyreseddel, der får bægeret til at flyde over. Myter om, at kvinder kan provokere manden bliver skudt i sænk flere steder. Det er aldrig kvindens skyld, at manden slår. Måske ved hun, hvilke knapper, hun skal trykke på, for at få ham op i det røde felt, men selve handlingen står for egen regning. Også myten om, at det er den arbejdsløse, halvalkoholiske mand, der har svært ved at finde fodfæste i samfundet, som er voldelig i parforholdet, bliver manet til jorden.

Magt og afmagt

Vold i parforholdet sker i alle samfundslag. Både mænd med lange uddannelser, veluddannede mænd, præster, skolelærer, ingeniører, VVS-mænd og arbejdsløse. F.eks. politichefen, der i december 2010 blev sigtet for at have været voldelig mod sin hustru. Hos Dialog Mod Vold kan den voldelige adfærd ligeså vel have udspring i en følelse af afmagt såvel som magt. Reaktionen på afmagt bliver vold og afmagten kan springe ud af ligeså mange ting som magten. Arbejdsløshed, det at have små børn, økonomiske problemer.

I medierne har vi også set flere eksempler på denne afmagt. De første tre af nedenstående endog med et dødeligt udfald; Familiefaderen, der i 2010 dræbte sin kone i Lindved ved Vejle pga. familieproblemer, og fordi konen ville skilles. Familiefaderen, der i 2010 dræbte sin kone og parrets to døtre pga. dårlig økonomi, stress og spillegæld. Faderen, der i 2011 dræbte sine to piger i Tyskland ved at brænde bilen af, de sad i. Årsag: En strid med sin ekskone om, hvor børnene skulle bo. Han var arbejdsløs, skilt og hans ejendom var på vej på tvangsauktion. Eller den bornholmske lokalpolitiker, Jacob Kjøller, der i marts i år slog sin kone som kulminationen på, hvad han selv beskriver som flere år med tiltagende angst og depression. Han valgte derefter at trække sig fra kommunalbestyrelsen.

Eksemplerne er mange og i størstedelen af de sager, der er omtalt i medierne eller f.eks. på drabssageridanmark.dk er det affekt og afmagt, der er skyld i drabene, som tæller omkring 25 kvinder om året, der mister livet pga. vold fra nuværende eller tidligere partner.

Voldelige personer, som i de fleste tilfælde er mænd, er svære at få øje på. Der står ikke voldsmand skrevet i nakken eller panden. Han ser helt almindelig ud. Nogle kan måske opfatte ham som utrolig sød, omgængelig og som enhver svigermors drøm.

Volden i et parforhold starter, ifølge LOKK, gerne med psykisk vold, som er den mest udbredte form for vold. Den er ikke tilfældig, men velovervejet og systematisk. Den psykiske vold skal nedbryde kvindens selvværd og gøre hende svag. Hun bliver usikker på, hvad der kommer, og hendes grænser for, hvad der er acceptabelt I et forhold ændres. Der er fra voldsudøverens side tale om en bevidst handling.

Bortforklaringer og dårligt selvværd

I parforhold med vold bruger manden denne strategi for at få fuld kontrol over kvinden. Oftest er forholdet fredeligt i begyndelsen, men udvikles efterhånden til at blive mere voldeligt. Når kvinden er tilstrækkelig nedbrudt, begynder hun, ligesom torturofre ofte har sympati med deres bøddel, at indordne sig de forhold, hun lever. I starten undskylder hun ham

 

måske. Hun bortforklarer måske handlingerne med, at ”han har haft en hård barndom”. Som regel løber hun tør for undskyldninger, og hun vælger derfor at isolere sig med manden. På den måde undgår hun også konfrontationer med andre, og sandsynligvis er skammen over at være ofret i et voldeligt parforhold så stor, at hun ser isolation som den eneste udvej. Noget, der passer perfekt ind i voldsspiralen, som er beskrevet ved at være en voldsproces, hvor manden langsomt får det fulde overtag på kvinden, så han til sidst har den fulde magt over hende.

Kvinden udvikler et lavt selvværd som følge af at være i et voldeligt forhold – jo længere tid, hun har været i forholdet, jo lavere er hendes selvværd, og jo sværere bliver det for kvinden at komme ud af forholdet. Kvinden begynder at se sig selv med mandens øjne, og hun har måske en oplevelse af, at det er hendes egen skyld.

 

Pest eller kolera

Som regel foregår overfaldene kun i den lejlighed, Kamilla Petersen bor i. Ind i mellem kan han godt finde på at starte et skænderi i offentligheden – blandt venner eller på andre offentlige steder. Det kan være, fordi han mener, hun kigger efter en fyr eller omvendt. Ofte er jalousi det, der antænder ham.  At hun har været i byen tre uger forinden f.eks. eller har snakket for meget med en anden fyr.

Hvorfor går Kamilla Petersen så ikke sin vej? Hun prøver flere gange, men så bryder han ind i lejligheden og bosætter sig – nægter at gå sin vej. Til sidst smadrer han hele lejligheden til ukendelighed. Til sidst får hun nok. Kamilla Petersen er usikker på om han vil slå hende ihjel, eller i hvert fald banke hende voldsomt.

Mulighederne er at blive og stadig få tæv – eller gå sin vej og håbe på, han ikke vil finde hende.

For Kamilla Petersen er det pest eller kolera, men hun beslutter sig for, at hun må væk. Hun får hjælp til det hele af kærestens kontaktperson. Hun beskriver selv, at hun aldrig vil være kommet ud af forholdet uden kontaktpersonens hjælp.

Generelt er det et stort skridt at forlade den voldelige mand. Ofte fordi han er meget mere end det: Kærlig og omsorgsfuld på sine gode dage. Der er jo en grund til, at man i tidernes morgen fandt sammen. Det er også det mest trygge at blive sammen, og desuden aner kvinden ikke, hvordan manden vil reagere og måske forsøge at opsøge hende, hvis hun forlader ham. Det sidste beskriver LOKK som en af de mulige årsager til, at omkring 20 pct. af kvinderne på krisecentrene går tilbage til de voldelige mænd. Dels tror kvinderne på, at tingene kan blive bedre: Manden kommer til kvinden på krisecentret i den angrende fase, og han har købt blomster. Han sms’er hende, græder og er sølle, og dels vælger de voldsramte kvinder ofte at være tæt på ”fjenden”, end slet ikke at vide, hvor han er, og hvad han foretager sig.

Det ender med Kamilla Petersen flytter fra hendes lejlighed i nogle dage, hvor den voldelige kæreste ikke er i nærheden. Derefter flytter hun til en hemmelig adresse, et nyt sted samt får nyt telefon nr. Hun melder ham aldrig for overfaldene. Hun prøvede at gå til politiet, da hun oplevede de samme voldelige optrin ved en tidligere kæreste, men fik ifølge hende selv, intet ud af det. Hun frygter derfor, at denne voldelige kæreste kun bliver mere vred, hvis hun går til politiet. Louise Larsen vælger dog at melde den person, hun elskede så højt, men sårede hende så dybt, til politiet. Det har ikke været muligt at få bekræftet dommen, men ifølge Louise Larsen selv fik ekskæresten 30 dages fængsel for vold.

 

Efterskrift:

De faktuelle oplysninger, der er brugt i denne artikel, er kommet journalisten i hænde gennem research og mundtlige interviews med personer fra Dialog Mod Vold, LOKK, læger og forsker.

Louise Larsen og Kamilla Petersen er opdigtede navne. Af hensyn til deres egen sikkerhed er de anonyme. Deres udsagn er udelukkende baseret på egne fortællinger og erindringer om oplevelserne. Det har ikke været muligt at få bekræftet Kamilla Petersens historie, da hun aldrig meldte den voldelige kæreste til politiet. Det har ikke været muligt at fremskaffe domsudskrift mm. fra anmeldelse og dommen, der blev givet til Louise Larsens ekskæreste.

 

 

Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar