Du er ikke den eneste, der har en stor kamp med systemet. Det er desværre mange der har. Det er som om, at systemet vil have, at borgerne skal bruge utroligt mange kræfter og tid og ressourcer på bare at kæmpe med systemet.

Hvis det kun var en enkelt eller to, fordi de f.eks. lavede projektioner, osv. så de selv var den, der skabte kampen. Men det er det ikke. Det er hele den måde, vi indretter systemet på, der gør, at der er kamp.

Jeg kæmper også selv, det er man desvære nødt til. Lige nu er det stadig den sag med den ene kunde i de 28 år, jeg har virket, der har klaget over mig. En utroligt stor mængde af falske anklager, som så systemet gør til et kæmpe, kæmpe nummer ud af det.

Så jeg ved, at det der står i nyhederne om lægers forhold og Styrelsen for Patientsikkerhed, at det er rigtigt.

Og så kæmper jeg omkring ortopædisk fodtøj med kommunen og ankestyrelsen. Jeg har fået ortopædisk fodtøj i 26 år, men så vil de lige pludseligt ikke mere give mig det. Nu er det så kamp, som har stået på i 4 år.

Som jeg plejer at sige, vi dør som samfund af alt administrationen. I stedet for at opbygge borgerne i vores samfund, så belemres de med administration og dermed kamp for at finde vej i alle modsigelserne i administrationen.

 

Magtesløs i systemet: Jeg giver snart op

 Engang var Anne en succesfuld selvstændig erhvervsdrivende med egen forretning i Kødbyen i København. Men sygdom og konkurs satte en brat stopper for et godt liv. John har også haft et udadvendt og aktivt liv og også han rammes af ulykker. Siden 2009 har de begge søgt førtidspension. Men trods utallige diagnoser og arbejdsprøvninger gennem årene, mener Københavns Jobcenter at de må kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den frivillige socialrådgiver Puk prøver at hjælpe dem begge, mens Anne og John kæmper med de sidste kræfter de har.
Magtesløs i systemet: Jeg giver snart op
Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar