Jeg har fået lov at sætte denne fine raport ind. Jeg håber, den vil hjælpe mange til at forstå, de ikke er alene, og at det nytter noget, at bryde tavsheden og få lært at takle den vold, man er ude for.

Den er skrevet af Sara Jakobsen & Ditte Michelsen 9.b

 

Magt – afmagt i parforhold

Jeg har fået lov at sætte denne fine raport ind. Jeg håber, den vil hjælpe mange til at forstå, de ikke er alene, og at det nytter noget, at bryde tavsheden og få lært at takle den vold, man er ude for.

Den er skrevet af Sara Jakobsen & Ditte Michelsen 9.b

Vold er mange ting, der er mange former for vold. Man kan udøve vold mod fremmede, man kan bruge vold som hævn, og som en måde at afreagere på.
I vores rapport har vi beskrevet vold i et parforhold. Det er når fx. manden slår sin kone/kæreste og nedbryder hende psykisk. Og når sådanne ting sker, går det ikke kun udover konen. Men hvis parret har børn, og de overværer dette, får de varige mén. Der er rigtig mange familier i Danmark hvor der indgår vold, ca. 28000 børn og unge dvs. 2 elever pr. klasse lever i årevis i voldsramte familier uden nogensinde at fortælle det til nogen. Volden er så tabubelagt at ingen har lyst til at snakke ud om det. Der er lavet mange voldskampagner imod det. Som et eksempel er der en forening ved navn: Børn og Unge i Voldsramte Familier. De har villet bryde tavsheden, med dette motto:
Volden forsvinder – og bearbejdes – kun, når man taler om den.
Vold avler vold.
Dag efter dag med vold og angst sætter dybe spor. Og hvis ikke der bliver talt om den, er der samtidig en kæmpe risiko for, at de voldsramte børn og unge selv overtager voldsmønstret. Omkring 40% af de piger der oplever vold i barndommen accepterer således vold i et kæresteforhold. Og omkring halvdelen af alle voldsramte drenge ender senere med at udøve vold mod deres kæreste eller i deres familie.
Vi har beskrevet både om voldens følgevirkninger, og vold mod kvinder således også mænd. Vi har fundet diverse krisecentre, sammenlignet tabeller osv. Selvom vi vidste at det er et meget alvorligt problem, er det kommet bag på os.

God fornøjelse
Ditte og Sara.

I kan se hele raporten her.

 

Magt/Afmagt

I parforhold

Indholdsfortegnelse

 

  1. Forside
  2. Indholdsfortegnelse
  3. Problemformulering
  4. Indhold
  5. Voldstyper
  6. Voldens følgevirkninger
  7. Statistikker
  8. Krisecentre
  9. Mary Fonden
  10. Konklusion og kildeliste

 

Problemformulering

Magt/afmagt

Sara Jakobsen & Ditte Michelsen 9.b

Vold i parforhold

Vi har valgt dette emne, fordi det er et meget udbredt emne. Og vi vil sige at det har meget med magt og afmagt at gøre, da der er forskellige hierarkier i familien.

Vold i parforhold kan opstå af forskellige årsager det kan komme af et alkohol/stof misbrug.  Som måske medfører vold.

Hvordan definere man vold i parforhold? Er der forskellige former for vold?

Vi vil gerne undersøge nærmere på:

  • Hvem er det der oftest optræder voldeligt i et parforhold?
  • Hvorfor opstår der vold i et parforhold?
  • Hvilke årsager kan der være til at man udøver vold?
  • Hvorfor man udøver kæreste/hustru vold.
  • Hvorfor er det ikke så tit mændene det går udover?
  • Hvilke former for vold?
  • Hvor opstår det? – barndommen?
  • Hvordan man kan stoppe det. Hvilke behandlingsformer er der?
  • Hvilke psykiske og fysiske følger får man? Er det noget der følger en hele livet?

Arbejdsmåde:

Vi vil gå i dybden med mange af de kampagner der kører i medierne, chatsider og ellers andre sider på nettet. Vi vil lave nogle statistikker. Vi vil prøve at snakke med en enten en psykiater, og måske et offer. Vi vil udforme os via et powerpoint show som går direkte ind hos målgruppen. Vi tilføjer en film, som vi føler har gået lige ind. Den fortæller det godt, hvor stort problemet er.

Vi vil gerne have Kim Blum som vores vejleder.

 

Indhold

 

Vold er mange ting, der er mange former for vold. Man kan udøve vold mod fremmede, man kan bruge vold som hævn, og som en måde at afreagere på.

I vores rapport har vi beskrevet vold i et parforhold. Det er når fx. manden slår sin kone/kæreste og nedbryder hende psykisk. Og når sådanne ting sker, går det ikke kun udover konen. Men hvis parret har børn, og de overværer dette, får de varige mén. Der er rigtig mange familier i Danmark hvor der indgår vold, ca. 28000 børn og unge dvs. 2 elever pr. klasse lever i årevis i voldsramte familier uden nogensinde at fortælle det til nogen. Volden er så tabubelagt at ingen har lyst til at snakke ud om det. Der er lavet mange voldskampagner imod det. Som et eksempel er der en forening ved navn: Børn og Unge i Voldsramte Familier. De har villet bryde tavsheden, med dette motto:  

Volden forsvinder – og bearbejdes – kun, når man taler om den.

Vold avler vold.

Dag efter dag med vold og angst sætter dybe spor. Og hvis ikke der bliver talt om den, er der samtidig en kæmpe risiko for, at de voldsramte børn og unge selv overtager voldsmønstret. Omkring 40% af de piger der oplever vold i barndommen accepterer således vold i et kæresteforhold. Og omkring halvdelen af alle voldsramte drenge ender senere med at udøve vold mod deres kæreste eller i deres familie.

Vi har beskrevet både om voldens følgevirkninger, og vold mod kvinder således også mænd. Vi har fundet diverse krisecentre, sammenlignet tabeller osv. Selvom vi vidste at det er et meget alvorligt problem, er det kommet bag på os.

 

God fornøjelse

Ditte og Sara.

 

 

Der er mindst 3 forskellige slags Voldsmænd.

En stor del af volden i den vestlige verden er bag hjemmets fire vægge.
Man er på det sidste begyndt at idømme mænd for at have mishandlet deres samlevere, en ”behandlingsdom”, fordi man har fundet ud af at det kun er psykologisk behandling der hjælper og ikke ved straf, så det er man begyndt på for at stoppe de voldige mænds adfærd.

En psykolog ved navn Daniel Saunders har lavet en undersøgelse med 180 hustru-mishandlere. Han fandt ud af at der var 3 forskellige slags hustru-mishandlere, der skulle behandles på 3 forskellige måder. De 180 hustru-mishandlere var i 30 års alderen og de fleste af dem havde fået en behandlingsdom, mens nogle stykker var blevet henvist til et behandlingscenter.

Efter mange test af de 180 hustru-mishandlere, kom han frem til at stort set alle kunne placeres i tre forskellige kategorier eller typer:

 

  • Den første type er kendetegnet ved at være generelt voldelig,
    – også i sin omgang med mennesker uden for hjemmets fire vægge.

    Disse personer udøver den alvorligste og farligste form for hustru-mishandling
    af de tre typer. De adskiller sig fra de to andre typer ved, at være have eller haft et alkoholmisbrug og dels ved at have været ude i for meget vold i deres liv.
    – eller ligefrem børnemishandling i deres egen opvækst.Saunders mener, at disse mænd især lider under ubehandlede barndomstraumer,
    som kræver en dybtgående og langvarig psykologisk behandling.

 

 

  • Den anden type er kun voldelig over for deres hustruer (og evt. børn).

I modsætning til de to andre typer er denne type tilfredse med deres ægteskaber og ægtefæller. Disse mænd adskiller sig især fra de to andre typer ved at være meget opsatte på at gøre et godt og korrekt indtryk på andre uden for hjemmet.

 

De lider ofte af mindreværdskomplekser, fordi de fremstiller sig selv som mere dygtige og korrekte, end de måske føler de kan leve op til. Saunders mener så, at de ofte kommer ud for frustrationer og nederlag, som de på grund af deres trang til ” korrekt opførsel” ikke kan afreagere i arbejdslivet og derfor afreagerer på familiemedlemmerne.
Det er det psykologerne ofte kalder ’forskudt aggression’. Altså en aggressiv adfærd, som man ikke tør at rette mod rette uvedkommende og derfor afreagerer på sine familiemedlemmer. Ifølge Saunders er denne type den letteste at behandle, fordi de især behandles ved ”selvtilidstræning”, se de kan lære at udtrykke deres indre vrede f.eks. på arbejdet, men på en hensigtsmæssig måde. De kommer også ofte i parterapi, der kan får konen og manden til at samarbejde om at undgå hans voldelige adfærd.

3) Den tredje type er især præget af voldsomme følelsesmæssige udsving
især af vrede, raseriudbrud, grådanfald og jalousi over for hustruen.

Disse mænd plages desuden til forskel fra de to andre typer – af svære depressioner,
ofte med selvmordstanker.

De er på samme tid meget utilfredse med deres koner og meget bange ved tanken om at miste deres hustru.
Saunders mener, at denne gruppe mænd er kommet ind i en ond cirkel, hvor deres ustyrlige vrede får dem til, at føle sig svigtet af konen, det fører til konens tilbagetrækning, hvilket gør at de kan få en depression eller lide af jalousi. Disse personer afreagere kun gennem vold.

Saunders mener derfor, at disse mænd bør behandles for deres depression og desuden gennem parterapi, for deres dårlige evne til at tale med deres hustruer om de problemer, der plager dem.

 

Voldsramte kvinder har typisk også haft en voldelig barndom.

De har været præget af angst, mishandling, kriminalitet og hvis man ser med andre øjne kan man tydelig se at der har været mangel på tryghed, omsorg og beskyttelse fra enten den ene eller begge forældre.

30-50% kvinder har været udsat for seksuelle overgreb inden for familien og igen har de udholdt smerten fordi de vil blive ved med at have nærheden til deres forældre for dem var de afhængige af, så de måtte accepterer smerten.

Når kvinderne så engang møder en mand der behandler dem lige så voldeligt og ydmygende, som deres forældre gjorde, ville det være naturligt at blive hos ham, fordi sådan var det jo også med deres forældre, for dem var man ligeså afhængige af.
F.eks. Når man er voldelig og han slår, tænker de ikke sådan: ” Det finder jeg mig sørme ikke i” – men mere ” åh nej hvad har jeg nu gjort galt?” præcis ligesom da de var børn.

 

Hvorfor bliver nogle kvinder hos voldelige mænd.

Vold i hjemmet er et stort problem, som er synligt over mange lande. Det er oftes kvinder, som udsættes for grov vold eller en form for mishandling af deres mænd. Mærkeligt nok bliver kvinderne ved deres partner og søger tilbage til ham efter, at have søgt ind på et krisecenter og fået hjælp.

 

Undersøgelser fra 1970’erne viser frem til den samme tendens: At de kvinder, der forsøger at slippe ud af et voldeligt parforhold, ved at forlade hjemmet og søge hjælp udefra. Men godt halvdelen af kvinderne vender tilbage til det gamle forhold efter et kort stykke tid, fordi de har den tanke som siger at de godt kan blive lykkelige, fordi manden jo kun til tider er voldelig.

De kvinder som bliver hos de mænd der mishandler dem, betyder ikke at de finder det behageligt at få smerte, men at de hjemmefra er trænet i at udholde smerten. Det er det de tager som prisen for at de kan være nær den person, som de siger at de elsker. Det er et slags kærlighedsmønster. Det er noget man har lært meget tidligt i et forhold til deres forældre.

 

Voldens følgevirkninger

Der er stadig mange kvinder, der hvert år udsættes for vold. Nogle kvinder har levet med volden i mange år, andre har oplevet et enkelt tilfælde. Fælles for dem alle er, at de har oplevet, at kontrollen over deres eget liv og selvopfattelse er blevet krænket af et andet menneske. Når kvinder udsættes for vold, kan der komme mange forskellige følgevirkninger. Man ved, at kvinder kan få alvorlige fysiske og psykiske skader af at blive udsat for vold. Har volden været fysisk, kan man måske se, at kvinden har blå mærker, men ofte er det de psykiske konsekvenser af volden, der har den største betydning. Mange forskere har bevist at efter et varigt voldeligt forhold får kvinderne traumereaktioner, lider af angst og mareridt. Ofte bliver det til en form for angst/fobi. Ofte kommer kvinderne til at lide af søvnløshed, koncentrationsbesvær og hukommelsestab. Voldsofre får ofte en følelse af ulyst til livet. Og ingen glæde. Alt bliver set som negativt, og det er fordi deres kontrol og selvopfattelse som sagt er blevet krænket. Det er reaktioner, som gør, at det kan være svært for en kvinde, at rejse sig igen uden professionel hjælp og støtte. Når kvinder bliver udsat for vold, er der risiko for at udvikle en depression. Er der i stedet tale om vold i familien, har volden yderligere konsekvenser, ikke bare for hende, men også for hendes børn. En mor der bliver udsat for vold af hendes partner, trues både på hendes mulighed for at beskytte børnene. Således hendes egne traumereaktioner, har også virkning på hendes egen omsorgsadfærd overfor børnene.

 

Statistikker

Vi har sammenlignet tallene fra 2001 til 2008, på 33 krisecentre. Vi har ikke en tabel fra 2001, men nogle få tal. Vi har dog en tabel fra 2002, så det er vores udgangspunkt.

På de 33 sammenlignelige krisecentre i 2001 og 2002 viser tallene, at i 2001 flyttede 2012 kvinder og 1853 børn ind, mod at der i 2002 flyttede 1935 kvinder og 1901 børn ind.

Kvindernes aldersfordeling i 2002.

Spørgeskemaet er opdelt i kategorier med hver ti års intervaller, begyndende med 18 år og afsluttende med 60 år.

Tallene viser, at kvinder i alderen 18- 29 år samt kvinder i alderen 30- 39 år udgør ca. 2/3 dele af de indflyttede kvinder. Andelen af kvinder i alderen 50 – 59 år og over 60 år er faldet i sammenligning med 2001, men generelt er der ikke sket de store ændringer i sammenligning med sidste år.

Her kommer fordelingen fra 2008.

 

Alder og civilstand

Kvindernes aldersfordeling ligner aldersfordelingen i de tidligere års statistikker. det fleste af kvinderne, 73% er under 40 år, og syv kvinder er under 18 år. Hver femte kvinde, 21% er 40-49 år, og 7% af kvinderne er 50 år eller derover.

 

Krisecentre

Der findes 41 krisecentre i Danmark, 33 for kvinder, 5 for mænd. og 3 for begge køn.

Vi har snakket med Århus krisecenter for kvinder, og Horsens krisecenter for mænd.

Århus:

Spørgsmål:

– Hvor mange kvinder kontakter jer om året?

– Flytter alle ind i jeres center?

– Hvor lang tid er et typisk ophold?

– Hvad sker der bagefter?

– Hvilken aldersgruppe ses der oftest?

– Hvor længe har det voldelige forhold været før de tager kontakt til hjælp?

– Hvordan er tallene steget/faldet i løbet af de sidste ti år?

– Hvis kvinden har børn, hvad så?

 

 

Det var mange informationer vi fik at vide af forstanderen, men hun kunne ikke give ret mange præcise svar, da det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Vi fik en hjemmeside www.lokk.dk vi kunne gå ind på. Det er hjemmesiden for den lokale organisation for kvindekrisecentre. Derinde kunne vi finde en masse statistikker, som i vil se senere i rapporten. bl.a. hvor mange kvinder der søger om hjælp, og hvor mange der har børn med, og så som om tallene er steget osv. Det er bestemt ikke alle kvinderne der kontakter centeret der kommer ind, mange ringer bare for at få nogle gode råd. Men hun kunne fortælle at der ca. er 140 kvinder der er skrevet op om året. Mange ringer også ind og får en plads, men dukker aldrig op. Et typisk ophold er igen meget forskelligt fra kvinde til kvinde, men de må maks. være der i 3 måneder. Det kommer an på hvor lang tid de skal være beskyttet sagde hun. Når kvindernes ophold på centret er slut, er det meget forskelligt hvad de gør. Mange tager tilbage til deres voldelige partner, og nogle søger om en lejlighed, nogle flytter til en ny by og andre gange er det manden der flytter ud af boligen. Vi spurgte også om det sker at kvinden kommer tilbage igen, kort tid efter udskrivelsen, det sker sommetider, men heller ikke noget hun kunne give et præcis svar på.

Hun kunne heller ikke give os en aldersgruppe, da det er alle fra 18 år. Hun fortalte at de havde haft en kvinde boende på 75 år. Tallene på antallet af kvinder på krisecentre er på en måde ikke steget fordi krisecentrene altid er fyldt. Det er tilladt at tage børnene med, så er det deres egen ansvar. Alle krisecentre modtager både kvinden og hendes børn.

 

Horsens:

 

  • Hvor mange mænd kontakter jer om året?
  • Hvilken aldersgruppe?
  • Hvad går et typisk ophold ud på?
  • Hvad sker der bagefter?
  • Hvad med børn? Er der nogen mænd der har deres børn med?
  • Hvordan håndterer i mændende?
  • Er det oftest set at der er psykisk vold? For mænd er jo forholdsvis stærkere end kvinder?

 

Huset i Horsens, er ikke særlig stort. De har nok omkring 80 kvadratmeter i alt. Der er plads til kun 4 mænd boende ad gangen. Men de har omkring 700 henvendelser om året. Igen kan de ikke give en bestemt aldersgruppe, da det er alle fra 18 år og op efter. Et typisk ophold kan vare fra 3 dage til 7 måneder. De har en regel på deres hjemmeside der siger 3 dage. Men ofte er de der længere. Efter opholdet, hjælper centeret dem med at få et liv op at køre igen. Det er både med hensyn til økonomien, arbejdet, familien og ny bolig osv De går gerne med dem til en sagsbehandler hvis det er et meget alvorligt problem med konen/kæresten. Det sker også at mændene kommer tilbage efter nye råd og vejledning.

Her må de således også gerne medbringe deres børn, da der jo for nogle år siden blevet lavet en lov om fælles forældremyndighed. Det kan både være på fuld tid, men også “weekendsbørn”.

Det er set at mænd kommer ind på centeret med fysiske skader, som de sender videre på skadestuen. Men oftest er det den psykiske vold kvinder bruger. Men som forstanderen fortalte, er det den der er værst at komme over. Når en mand ringer ind, tilbyder de ham først at komme til samtale, og bagefter beslutter de om det er nødvendigt med et ophold end om samtaler er nok. Centeret bliver udvidet den 1. April i år til et center på 240 kvadratmeter.

 

Mary Fondens grundtanke er, at alle har ret til at høre til.

Deres formål er at forebygge og afhjælpe social isolation,
fremme tolerance og forståelse for forskellighed og skabe håb.

Deres formål er beskrevet:

”Fondens formål er at virke til gavn for børn, voksne og familier, hvor miljø, arv, sygdom eller andre forhold har resulteret i, at den enkelte føler sig socialt isoleret eller ekskluderet. Fonden skal gennem opfyldelse af formålet søge at give den enkelte et bedre liv, tilhørsforhold og fællesskab samt fremme tolerance overfor forskellighed og skabe håb”.

 

 

Konklusion

Vi valgte dette emne ud fra vores overemne Magt/Afmagt. Det egentlig det første vi kom ind på. Det startede med vold i familien, som senere blev begrænset ned til vold i parforhold. Da det andet simpelthen var for stort et emne. Vi kunne slet ikke komme i gang, og få alle de vigtigste oplysninger. Men dette emne her har været meget spændende, og overraskende. Selvom vi vidste at det var et vigtigt emne og der var meget alvor omkring det, er der alligevel meget der er kommet bag på os. Vi har arbejdet meget på nettet, fundet en masse oplysninger som vi undersøgte nærmere, bl.a. ringede vi til et krisecenter i Århus for kvinder, og et i Horsens for mænd for at få flere korrekte oplysninger. Vi skrev også til en psykolog, som ejer sit eget privat hospital. Hun blev rigtig glad for at der er nogle der prøver at gøre volden mod kvinder mindre tabubelagt. For jo flere der snakker om det, jo nemmere har man med at afskaffe det. Hun vil gerne have vores endelige rapport, og lægge den ud på hendes hjemmeside. Det blev vi positivt overrasket over.

 

Kildeliste

 

http://www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/Vrede7_Vold.htm (Forældet link)

http://www.berlingske.dk/danmark/vold-i-familien-forfoelger-boern-hele-livet (Forældet link)

https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx?func=article.view&id=4224

http://www.familievold.dk

www.horsenskrisecenter.dk

www.aarhuskrisecenter.dk

www.lisegaarden.dk

 

Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar