Lidt i knæ men fremad

Lise 1993

Jeg starter med den blå cirkel – rundt og rundt og rundt. Til venstre er der en sort. Sikke et stort sort område. Det er sort – sort og atter sort. Nå! Men der må da være noget lys et eller andet sted i alt det mørke blå og sorte. Jo! Inde midt i den blå er der en lille sol. Den sender stråler ud gennem den blå, det ligner, når solen spejler sig i et lidt uroligt hav. Ikke helt blik stille, men lidt uroligt. Ja! Det er jeg også – lidt urolig. Går det nu eller hvad?

Solen skinner mere udenfor det blå, og så til højre i en farveskala.

Så har jeg ikke lyst til at farve med oliepasteller og skifter til tørpasteller.

Det virker helt rart ovenpå oliepastellerne. Der kommer grønt på og lyserødt. Det ser underligt ud, der hvor de to farvetyper mødes. Det er ligesom, det bliver forstærket.

Streger i hvidt. Jo! Der er en sol i det sorte, hvor er den svær at få synlig, og et strålende centrum i den blå.

Hun sidder næsten nede i det lyserøde og kan næsten ingenting. Men sender dog alligevel hvidt til det blå. Så nogle blå streger – en fisk og lidt bølger ved hendes ben.

Jo! Fisken er meget glad. Hun er kørt lidt i knæ, men det går fremad alligevel.

Jeg skal nok klare det. Nu skal jeg lige hvile lidt en tid, så er jeg klar igen til at gå videre.

 

Tidspunkt:           Tegnet 1993.

Materiale:            Oliepasteller og tørpasteller.

Størrelse:             46 x 63 cm.

Lisegården