Hoste

Lise 1993

Jeg har haft ondt i halsen, og hostet i nogle dage. Nu, må jeg vist hellere se, at få gjort noget ved det.

Fat i papir og farver. Åh, hvor er det dog svært at tegne, når man ikke er rigtig frisk. Nå, én streg kan jeg vel få lavet. Jo! Og én til! Grønne?! Som ellers er så svær, det går jo helt godt, og så gult imellem. Jo det ligner mest det, der kommer ud, når jeg hoster, en ordentlig sky af luft og små dråber væske i en rivende fart fra mig til den verden uden om mig. Stregerne samles som i et punkt baglæns, og jeg tegner en brun udenom punktet, men dens centrum ligger ligesom længere fremme. Ja, ja, ja! Det er jo nok en åben mund, men brun!! Er der pengene, der generer mig, at jeg ikke kan finde hoved og hale i, hvordan man tjener penge? Men før har det jo gået godt? Så hvorfor skulle det ikke komme igen?

Ja! Tynde streger skal der også på, det lille menneske, der hoster. Ja! Sådan føler jeg mig. Solen, i luftskyen, der er helt krøllet, men den er glad. Ja! Det føler jeg mig faktisk også, sammen med alle de andre følelser. Dødens båd har ingen død med sig i dag. Underligt? Ingen styrer båden i dag.

Hm! Et bål der brænder oppe i det brune. Ja! Hvorfor ikke? Der er jo halsbrand, det kan man vel godt kalde det.

Ja, hoste, hvor blev du af?

 

Tidspunkt:           Tegnet 1993.

Materiale:            Tørpasteller.

Størrelse:             42 x 59 cm, incl. ramme med pas part tout 56 x 73 cm.

Lisegården