Om mig – Lægen Lise

Der kommer ny hjemmeside

Jeg er ved at forbedre denne hjemmeside.

Der er ca. 1.000 sider, der skal ordnes. Så det kommer til at tage lidt tid.

Hvis du ønsker det, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev (klik her), så får du besked, når den nye side kommer on-line.

I mellemtiden vil jeg anbefale, at du bruger min anden hjemmeside liseseidelin.dk/

Du kan finde mere om mig og Lisegården her: liseseidelin.dk/mere/om-mig

Om mig - Lægen Lise

 
Lisegården drives af læge Lise Seidelin. Jeg er uddannet læge i 1985, og har siden tilegnet mig viden om visualisering og andre alternative metoder. I dag er visualisering også brugt i det etablerede system og anbefalet af Sundhedsstyrelsen til behandling af langvarig stress. Jeg bruger min baggrund og erfaring til at vejlede dig, så du kan finde din vej frem til at have det godt. Målet med mine konsultationer er, at gøre mig selv overflødig. Jeg vil give dig redskaber, så du selv kan takle de svære ting i livet.

 

Mit mål er, at du får det godt!

At vove er
at miste fodfæste
for en stund
Ikke at vove
er at miste
livet
-       S. Kierkegaard

 
 

Lidt om min baggrund

Jeg er vokset op i Afrika, men kom til Danmark som 9-årig. Jeg har været gift, men skilt igen på grund af vold, som også fortsatte efter skilsmissen. Jeg er flyttet mange gange, men har nu endelig fundet roen, og jeg nyder det. Jeg nyder at få lov at vise andre, at det kan lade sig gøre at leve godt, selv med alt det jeg har oplevet.

Jeg har haft myoser og rygsmerter siden jeg var 10 år gammel. Først som 30-årig fandt jeg en vej ud af smerterne, ved at jeg fandt min egen vej frem. Siden har jeg kun haft enkelte kortvarige tilbagefald, hvor jeg har lært endnu mere om, hvordan sådanne smerter kan takles.

Jeg hat tegnet og skrevet hele mit liv og har blandt andet brugt tegne- og skriveterapi i min udviklingsproces.

Det som vi ikke dør af, det lærer vi af. Så vi har alle lært en masse, som vi kan bruge.

 

Lisegården