Accept og redskaber

Accept og redskaber
Alias Johannes

Kundeberetning.

Jeg havde meget brug for hjælp, men hvem kunne forstå og acceptere det menneske jeg er og give mig nogle redskaber, der kunne få mig helskindet gennem den krise jeg var i og videre gennem livet?
Jeg fandt Lise Seidelins hjemmeside gennem google, ringede til hende og fik tillid til at hun kunne hjælpe mig. Hvilket hun også har gjort.
Lise har været god til at samle mig op undervejs i terapien, når det jeg oplevede var svært at håndtere. Det gjorde hun med sin tillid til mig, sin kærlige forsikring om at jeg er god nok som jeg er og med nogle forbavsende enkle terapi redskaber.
Terapien hos Lise startede med, at vi talte sammen om det jeg havde brug for at fortælle. Lise kommenterede og stillede spørgsmål, det gav mig en større klarhed over hvilken situation jeg befandt mig i og her lærte hun mig de terapi redskaber der har givet mig et nyt fundament i livet. Så kom spørgsmålet fra Lise, er du klar til en tur på briksen, dvs. den del af terapien hvor jeg lå på en briks og visualiseringerne begyndte.
Selv om det jeg oplevede i disse visualiseringer ikke altid var behageligt, så kom jeg til at elske det for de store livs ændrene oplevelser det gav mig. Tak Lise.
Når jeg tog afsted efter en omgang terapi hos Lise, så oplevede jeg styrke og livslyst i mig – at komme i terapi hos Lise, det er de bedste penge jeg nogensinde har brugt.
Johannes

Lisegården