Hvornår er mænd udsat for overgreb?

Posted by Lise Seidelin on
Kender du en psykopat?

Hvornår er mænd udsat for overgreb?

Tilbage til kategorien: Kender du en psykopat?

Hvornår er mænd udsat for overgreb?
03/09/2012  af Knud Larsen
Jeg var fornylig til en dejlig aften i Holbæk by. Jeg står i en kø for at købe en pølse, kl. ca. 22.00. Pludselig er der en hånd der tager mig hen over nakken, det er min psykopat af en en ekskone, der da står bag ved mig med en veninde, som jeg også kender rigtig godt. Min ekskone siger så dejligt højt “nå det er her du står og spiser dig tyk og fed”. Det er så nedværdigende, og jeg bliver så ked af det og vred og siger noget mindre pænt. Hun opnår jo det hun vil, jeg bliver vred, da de går siger hun, igen højlydt, “da kan du se, det var jo det jeg sagde”. Havde hele senariet været omvendt var jeg vel blevet anmeldt til politiet. Hvad gør en mand der bliver ved med blive chikaneret, uden der er noget jeg kan bevise eller andet der kan tilkendegive at jeg ikke kan få fred?
SV: Hvornår er mænd udsat for overgreb?
04/09/2012  af Kate Hansen
Hej kære Knud.
Jeg har tænkt rigtigt meget på dig og har været herinde for at se om du skulle have været på.
Somnmeren er ved at gå på hel og jeg er da også kommet vidre men det er et lang sej træk at komme igennem en Skilmisse
Jeg kan læse at du nu har været ude for ubehageligheder fra din eks-kone.Som jeg læser det er der ikke noget du gør forkert, du har lov til at opholde dig hvor du vil.
Jeg tror ikke din eks-kone har sluppet sin magtkamp med dig endnu. Hun har ikke forstået at det er slut imellem jer og derfor tar hun den første og bedste chance når den byder sig til at overfalde dig med ubehageligheder.
Der er 2 ting du kan vælger imellem som jeg ser det og det er enten at give din eks-kone et Politi-tilhold eller så må du lære at leve med at hun er der når som helst.
Mænd er ligeså meget udsat for overgreb som kvinder, men vi alle forstår først hvad det handler om når vi har prøvet det og skal igennem en Skilmisse.
En Skilmisse er jo ikke noget vi trækker i en automat og tror at det går over på et par dage, det er en meget lang proces.Vi skal nok komme i mål i sidste ende.
Jeg har savnet at komme et sted hen og holde ferie, men jeg er ikke klar til at gøre det alene endnu, men har til gengæld fået solgt vores campingvogn så nu skylder jeg ikke min eks-mand noget som helst.
Jeg har nu lang om længe fundet ud af at min datter som kommer fra Holbæk er i Thailand med sin nye mand og skal være der 1 år og sælge huse. Han har været med i Hammerslag. Mine Børnebørn høre og ser jeg ikke noget til pt. det er den pris jeg må betale.
Alt i alt er jeg ved at bygge et nyt Netværk op som gør mig glad.
Hvis du skulle få lyst til at skive en mail Knud er jeg til rådighed på Kate1946@hotmail.com
Jeg ønsker dig al hel og lykke fremover.
Forsat god dag.
Kh. Kate 2630 Tåstrup.
SV: Hvornår er mænd udsat for overgreb?
04/02/2013  af louise junker
Sender dig en tanke – min kæreste er udsat for det samme som dig fra hans eks. det er svært at finde hjælp nogen steder. Men hvor er det godt at du står frem og deler din oplevelse. Måske vi alle sammen der står i disse situationer kan skabe fællesskab og få nogen til at forstå hvor nedbrydende det er at blive behandlet på den måde.

Dejlig dag til dig.
Mange hilsner
Louise

SV: Hvornår er mænd udsat for overgreb?
29/05/2013  af Knud Larsen
Hej Louise
Tak for de søde ord. Ja det er sindssygt svært at gøre noget. Jeg har to voksne sønner, hvilket bla. er med til at jeg ikke selv gik for længe siden. Men hvis ville anmelde, eller videre bringe oplevelsen, ville det ikke tro på det. Og min ekskone skulle nok sørge for, at hele senariet igen viste, hvor syg jeg er. Og jeg har foreslået, at jeg gerne fortæller min historie, hvis den kan hjælpe, jeg kender desværre heller ikke hvilket forum det skulle være i, men jeg er klar. Jeg har en lige så lang historie at fortælle efter vi er blevet skilt. MEN jeg har taget endnu en uddannelse i en alder af 55 og har i dage, et vidunderligt liv/job. SÅ der er lys i tunnel selvom den kan være lang og mørk.
Venlig hilsen
Knud
  SV: Hvornår er mænd udsat for overgreb?
31/05/2013  af Lise Seidelin
Kære Knud!

TAK for din indlæg og din historie. Det er dejligt at du vil skrive her.

Du skal være hjerteligt velkommen til at skrive hele din lange historie, hvis du ønsker det. Du kan gøre det her, eller du kan gøre det i en mail til mig, så sætter jeg den ud på hjemmesiden under debat. Jeg er sikker på, at der er mange, der vil kunne have glæde af din historie. For du er kommet langt i din vej til at takle de overgreb, du er udsat for.

Skulle du ønsker redskaber og vejledning så sig endelig til, så tager vi en konsultation.

Har du set det indlæg om den tredje mulighed? Måske var det en vej frem for dig. Måske.

Husk, at lige meget, hvad andre siger også din x siger, så er du et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet. Og det er dine dejlige sønner også.

De kærligste hilsner
fra Lise

SV: Hvornår er mænd udsat for overgreb?
31/08/2013  af Knud Larsen
Kære Lise

Jeg vil prøve om jeg kan, eller det kan jeg jo, skrive en mail til dig om mit liv. Den bliver altså ganske lang, men jeg tror den vil kunne hjælpe andre, det værre sig både kvinder og mænd. Jeg har fået meget psykologhjælp af Marianne Hansen i Holbæk. Hun har været en stor hjælp, og som jeg siger til hende, reddet mit liv, hverken mere eller mindre.

Mange kærlige og positive tanker til alle.

Prisen for kærlighed får man først når man giver den!!

Knud

  SV: Hvornår er mænd udsat for overgreb?
02/09/2013  af Lise Seidelin
Fint fint Knud!

Du skal være hjerteligt velkommen til at skrive. Dejligt, du har fået meget hjælp.

Ja! Prisen for kærlighed får man først, når man giver den!
Fint.

De kærligste hilsner
fra Lise

At komme videre
20/10/2013  af Knud Larsen
Kære alle
Det er vigtigt, at vi hele tiden tænker på, at komme videre. At om muligt lægge had bag os, ellers kommer vi ikke videre. Jeg har i går været til min søns bryllup, en stille begivenhed på Rådhuset, med efterfølgende frokost. Drengens mor, min eks. var selvfølgelig med. Da jeg ikke var hurtig nok til, at sætte mig og var den eneste single, var der kun en ledig plads ved siden af min eks. kone. Jeg satte mig selvfølgelig og det gik faktisk rigtig godt. Vi fik snakket lidt og stemningen var god. Sønnen og svigerdatteren rejser i dag på bryllupsrejse og ville gerne låne mit gode kamera. Det var ikke aftalt, men min eks kører dem til lufthavnen. Min eks og jeg bor tæt på hinanden, så jeg foreslog, at jeg gav hende kameraret med til dem. Hun fik mit arb. tlf. nr. og vi lavede en aftale. Jeg skulle blot aflevere kameraet, men vi fik utrolig god snak på ca. et kvarter. Jeg har efterfølgende en rigtig god følelse. Det var hende der ville snakke og jeg kunne næsten ikke komme videre. Selv om det er flere år siden vi blev skilt, har denne oplevelse i dag været god for mig og min fremtid. Vi kommer på ingen måde til, at leve sammen igen, men den øv følelse jeg fik, når jeg skulle være sammen med hende er væk. Dette blot for, at fortælle min historie der hjælper mig. Jeg er helt klar over, at der ikke er nogen facitliste over dette.
Husk: “At tilgive er at elske”. Selvom det kan være svært.
Mange kærlige hilsner
Knud
  1

Lisegården