En opgave – Hjernen og psykopatologi – skrevet af Anne Thustrup – VUC.

Dette er en virkelig god opgave, der fint beskriver psykopati.

Anne skriver i indledningen:
Jeg har valgt emnet; hjernen og psykopatologi, da jeg er meget interesseret i at vide mere om hvad der sker i hjernen. Jeg vil gerne læse mere psykologi så derfor var valget for denne opgave helt oplagt for mig.
Jeg vil komme ind på hvad kravende er for at man kan få diagnosen, psykopati.
Jeg vil beskrive visse dormer for psykopati og tage udgangspunkt i et par forskere gennem historien.

Anne ender med at konkludere:
Jeg har fundet ud af hvad psykopati er, og hvilke kriterier man skal opfylde ifølge WHO. men hvor mange kriterier bør man skulle opfylde, er tre ud af seks nok?
Jeg har kigget på de hjernefejl der er sket hos folk med psykopati og hvad personer der lider af forskellige sindslidelser har tilfælles og hvad der er forskelligt fra hinanden.
Psykopatiens historie har jeg også set på, med de forskellige psykiatere der har lavet gennembrydende forskning, og fulgt diagnosen fra 1809 til vore dage.

 

Jeg har lavet en lille tilføjelse:

I to (dig og psykopaten) “danser en dans“, hvor psykopaten laver et trin, som du så reagerer på, med at lave et trin, der svarer til, og som er bestemt af den dans, I nu danser sammen.
Det der skal til, for at du reelt hjælper psykopaten, det er, at du lader være med at danse det forudbestemte trin, men at du bryder dansen, dermed kan psykopaten ikke mere danse sin dans, og må finde en anden dans at danse med dig. Her har du så mulighed for, at få det til at være en god og positiv dans. Det kan lade sig gøre, hvis du vil og gør det, der skal til.

 

 

Hjernen og psykopatologi

en opgave skrevet af Anne Thustrp – VUC.

Dette er en virkelig god opgave, der fint beskriver psykopati.

Anne skriver i indledningen:

Jeg har valgt emnet; hjernen og psykopatologi, da jeg er meget interesseret i at vide mere om hvad der sker i hjernen. Jeg vil gerne læse mere psykologi så derfor var valget for denne opgave helt oplagt for mig.
Jeg vil komme ind på hvad kravende er for at man kan få diagnosen, psykopati.
Jeg vil beskrive visse dormer for psykopati og tage udgangspunkt i et par forskere gennem historien.

Anne ender med at konkludere:

Jeg har fundet ud af hvad psykopati er, og hvilke kriterier man skal opfylde ifølge WHO. men hvor mange kriterier bør man skulle opfylde, er tre ud af seks nok?
Jeg har kigget på de hjernefejl der er sket hos folk med psykopati og hvad personer der lider af forskellige sindslidelser har tilfælles og hvad der er forskelligt fra hinanden.
Psykopatiens historie har jeg også set på, med de forskellige psykiatere der har lavet gennembrydende forskning, og fulgt diagnosen fra 1809 til vore dage.

 

 

VUC vejle 2011

SSO Hjernen og psykopatologi

12/21/2011

 

Anne Thustrup y2

 

●●●

I to (dig og psykopaten) “danser en dans”, hvor psykopaten laver et trin, som du så reagerer på, med at lave et trin, der svarer til, og som er bestemt af den dans, I nu danser sammen.

Det der skal til, for at du reelt hjælper psykopaten, det er, at du lader være med at danse det forudbestemte trin, men at du bryder dansen, dermed kan psykopaten ikke mere danse sin dans, og må finde en anden dans at danse med dig. Her har du så mulighed for, at få det til at være en god og positiv dans. Det kan lade sig gøre, hvis du vil og gør det, der skal til.

Citat: Lise Seidelin

●●●

 

 

Inholdsfortegnelse

1 Hvad er psykopati                                                                   5

  • Skizofreni 6
  • Personlighedsspaltning 7
  • Narcissisme                                                            8
  • Borderline 8
  • Psykopatiens opståen 9
  • Hjernen hos en psykopat  10
  • 3 kan psykopati kureres                                                            11

 

Indledning

Jeg har valgt emnet; hjernen og psykopatologi, da jeg er meget interesseret i at vide mere om hvad der sker i hjernen. Jeg vil gerne læse mere psykologi så derfor var valget for denne opgave helt oplagt for mig.

Jeg vil komme ind på hvad kravende er for at man kan få diagnosen, psykopati.

Jeg vil beskrive visse dormer for psykopati og tage udgangspunkt i et par forskere gennem historien.

Jeg vil læse de cases der er blevet lagt med til opgaven, bruge min egen viden samt studere bøger og sider på nettet med god information. Kilderne skal jeg analysere for at se om de har de rette kompentencer for at skrive og udgive bøger om dette emne.

 

1 Hvad er psykopati?

Når man nu om dage snakker om psykopati er det ikke altid positivtt ment. Det er ikke sygdommen vi ser men et tegn på at et menneske er ondt. Mennesker er generelt ikke onde, men vi kan være psykopater.

Psykopati er en sygdom, men læger i dag ville sige at man fejlede af personlighedsforstyrrelse. Af denne sygdom er der flere genre, man kan være syg på mange måder og egentlig fejle mange ting. Skizofreni, Personlighedsspaltning, Narcissisme og Borderline er nogle grene inden for psykopatien. Mange ved ikke hvad sygdommen indebærer, hverken for den syge eller dem de omgås. Det er uhyre  vigtigt at man ved hvordan man takler dette som pårørende, da en der er syg, så let som ingenting kan nedbryde hele ens selv.

De færreste der er blevet diagnostiseret med psykopati vil ikke indrømme det og bestem ikke stille sig frem offentligt for at sige at de er syge. Meget vigtigt er det at forstå at de ikke kun ødelægger deres omgangskreds men i højeste grad også sig selv.

WHO har lavet et liste eller koder for alverdens sygdomme, denne liste hedder ICD-10[1]  (International Classification of Diseases) ti tallet betyder at det er den tiende udgave af denne liste. Ifølge CDI-10 skal man opfylde mindst tre af disse kriterier:

– Udvise grov ligegyldighed overfor andres følelser

– Mangle ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser

– Mangle evner til at fastholde forbindelser med andre mennesker

– Have svært ved at tolerere frustrationer og have en lav aggressionstærskel

– Være ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf

– Have tendens til at komme med bortforklaringer og til at være udadprojicerende,

Dvs. til at give andre skylden for ens egne negative sider.

Psykopater mangler evnen til at føle empati for mennesker, og dermed evnen til at have medfølelse og sympati med sine medmennesker.

Fælles for mange psykopater har der været problemer i familien, eller med de omsorgspersoner der skulle tage sig af det lille barn.

Mange af dem har haft oplevet meget som små børn og ikke kunne søge træst hos de voksne de har skulle kunne stole på. Dette kan føre til to former for psykopati. Den første er de mest skadede. De har aldrig kunne knytte sig til nogen mennesker og vil kunne slå folk ihjel uden at fortryde det og uden at hade den person de kan have myrdet. Andre kan have haft en smule kontakt til omsorgspersonerne, men det kan have været meget problematisk for barnet. Det kan resultere i et barn der altid vil hade sine omsrogspersoner fra da de var børn, men det følge dem langt oppe i livet.

Ved at studere samlivshistorie kan man også finde personer der lider af psykopati, undersøgelser viser af mænd der er blevet skilt to eller flere gange, lider 6,1 % af aktiv psykopati; for kvinder er det 1,6 %. Jo højere alder de skilte personer har jo mindre er de påvirket af deres psykopati, da det fortager med alderen. Den laveste prævalens for psykopati ligger hos enke/enkemænd og dem der stadig er gift.

 

1.1 Skizofreni

Ordet stammer fra gæsk og betyder spaltet forstand.  Folk der lider af denne sygdom er spaltet mellem følelser og tanker. Symptomer på Skizofreni er hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser.  Derudover er der ofte problemer med det sociale, mange trækker sig tilbage og for derfor også problemer med deres ordforråd som desværre bliver småt.

Meget af den nyere forskning tyder på at Skizofreni udbryder fordi der er for meget Dopamin i hjernens frontallapper. Det er den del af hjernen der tager sig af følelsesmæssige indput[2].

Ved logisk tækning giver det god mening at det kan skabe problemer med for meget Dopamin i frontallapperne da Dopamin kan syntetiseres videre til noradrenalin og det kan syntetiseres videre til adrenalin. Mange andre psykiske sygdomme kan også opstå ved ubalance i Dopamintilførelsen, bl.a. ADHD som også kendes som damp.

Jeg vil indrage en case fra bogen ”Galskabens strategier” som er skrevet af Folmer Leide. Casen findes på side 56 i den nævnte bog. ”Julie var en sød pige der altid gjorde som hun skulle, indtil hun blev 11-12 år. I den alder begyndte hun at blive uartig og ikke opføre sig pænt. Hun havde en dukke som hun legede var hende selv og Julie legede den onde mor. Hun identificerede sig meget med dukken; men den forsvandt da Julie var omkring 15 år. Moderen benægtede at have taget den og Julie selv nægtede at have ødelagt den. Efter dens forsvinden begyndte Julie, efter familiens udsagn at blive sindssyg. Dr. Laing udtaler: Julies psykiske overlevelse på dette stadium afhang af hendes mulighed for at placere noget ondt hos sin virkelige moder[3].

Da dette ikke kunne lade sig gøre endte Julie med at synke dybere en ikke-væren og længere mod den skizofrene psykose.

Skizofreni er noget der kan ramme alle mennesker, uanset køn. Hos de fleste bryder sygdommen ud når man er mellem 15-30 år[4].

 

1.2 Personlighedsspaltning

Også kaldet multipel personlighed[5], bliver ofte sammenlignet med skizofreni men det er ikke det samme. Personlighedsspaltning er én person, der har flere personligheder. Nogle personer der har sygdommen multipel peersonlighed er mange personer, det er før set at folk har 16 forskellige personligheder, de er alle forskellige, nogle af dem kender hindanden og andre gør ikke.

Den sygdomsramte person har somregel ingen eller kun en lille anelse om hvad der er sket mens den anden/ de andre personligheder har overtaget.

 

1.3 Narcissisme

Narcissisme som sygdom er først blevet brugt at Freud, men han var ikke den første der brugte det i psykologien; det var Havelock Ellis i 1888 (Britisk sexolog)[6]. Før sagde man det om personer der gik for meget op i sig selv. Men det er en sindslidelse der indebærer selvkærlighed udadtil, tomhed og ringe selvværd indadtil samt manglende empati og respekt for andre. Narcissister har et behov for at blive beundret af andre og dem selv, de har en arrogant attitude, og de går højt op i status, penge og titler.

I nyere tid er der tale om ny-narcissisme, og begrebet er kommet frem igen fordi folk dyrker deres person på offentlige hjemmesider for at de skal se dem. Jo flere der har set billeder og læst de fede tekster om hvad man laver, jo mere er man ofte værd i sine egne øjne, selvom det ikke er ægte.

Nogle personer der lider af narcissisme har et behov der kan kaldes parafili. Parafili er en betegnelse, der beskriver seksuel drift, der kan være forbundet med specielle steder eller særlige objekter. Ofte er det, det som man kan kalde en blotter, korekt sagt hedder det fænomen ekshibitionisme. Det er en lyst personer med narcissisme kan få da de på den måde bliver set af andre mennesker.

 

1.4 Borderline

Personer med borderline, har ikke samme opfattelse af tingene som andre har den. De kan ikke se mennesker som gode og onde. Det er endten eller. De ser ofte verden i sort/hvid, hvor der jo er gråtoner for os andre, når vi kigger på vores omgivelser.  Borderline gør også at der er stor sving i humøret; det som vi vil se som overdrevede humørsvingninger. I nogle tilfælde ender det med vold da personer med borderline kan have problener med at komme af med vreden[7]. Det er ikke bevidst en handling, men en ubevidst reaktion.  Mange inden for denne patientgruppe har et promiskuøst forhold til sex. forskere har fået indtryk af at det ikke er for at dyrke sine drifter, men for at søge en form for kontakt og omsorg[8].

En teori mener at  grunden til at kvinder oftere har borderline, er at det kan være en følge af seksuel og anden fysisk trumatisering i barneårene.

 

2 Psykopatiens opståen

Den første officelle der brugte begrebet psykopat var Freud, men i nyere tid er der lavet undersøgelser i USA fra årene 1981 og frem til 1985. Inden for de fire år havde forskerne interviewet omkring 20.000 mennesker fra alle omegne af USA, så det var et repræsentativt udsnit i befolkningen.

Forskerne fandt ud af at hver tyvende mand havde psykopatiske træk, blandt kvinder var det én ud af hundrede kvinder.

Fører vi tallende over til datiden danske befolkning svarer det til 100.000 danskere med psykopatiske træk, i en eller anden grad[9].

Når man snakker om psykopater gennem historien kan det være svært at finde, da mange er skjulte, det vil sige at mange chefer eller personer med en høj stilling kan være dygtige til deres arbejde, eller at de rent faktisk man være psykopater. Da de er charmerende kan de være kommet langt på deres arbejdsplads ved hjælp af charme og manipulition når det gælder deres øverste chefer, hvorimod, det ofte bliver gennemskuet af dem der er under psykopaten.

Morten Birket-Smith[10] som er uddannet læge og flere gange har udtalt sig om Peter Lundin mener at grunden til at mænd oftere vil kunne få diagnosen psykopati er at de vender det udad; kvinder vender tingene indad og bliver hysteriske.

En fransk psykiater beskrev et sygdomsbillede i 1809 han kaldte ”mani  uden delirium”.[11] Delirium betyder konfusion, og er akut organisk psykose.  Pinel kunne se to muligheder i dette sygdomsbillede; endten var det dårlig opdragelse der lagde grund til det, og ellers var det manglende anlæg i personlighedsudviklingen. Med dette sygdomsbillede sagde han at de var styret af intense følelser, ifølge Pinel var det kun følelseslivet der var forstyrret.

I 1912 blev dette bekræftet af den amerikanske psykiater Rush, dog med den ændring at de (mani uden delirium patienter) var født med en moralsk forærvelse.

Først i 1835 blev begrebet ”moralsk sindslidelse” brugt af en englænder ved navn Prichard.

Selvom der havde været en del fokus på den form for sindslidelser,kom den egentlige betegnelse Psykopati, først frem i 1888. det var en tysk psykiater, Koch, der kom på det. Selvom man ikke kunne se nogen forandringer i hjernen på det tidsspunkt, var Koch sikker på at patientens patologiske væremåde var et bevis på at der var en funktionel mindreværdighed i hjernen. Koch’s psykopatibegreb omfattede alle anormale afvigelser, dette er ikke tilføldet i dag.

 

2.1 Hjernen hos en psykopat

En psykopat kan være præcis lige så klog som en gennemsnits person, så det er ikke der man finder svaret på hvad der er galt med den enkelte psykopat. Det er kemiske ubalancer inde i hjernen. Jeg vil forklare nærmere her.

Serotonin er det stof i hjernen som hjælper med at styre en række ting som at styre sig og sove. Men det er også en del af serotoninen der hjælper på  humøret.

Dvs. at folk med depression har en lavere mængde sertonon udskildelse i hjernen, det samme gælder for psykopater. Vi ved bare ikke om det er det er årsagen til psykopati, eller om det i virkeligheden er en følge af det.

Her vil jeg indrage casen ”Uempatisk[12]”  artiklen handler om ny forskning fra USA. Psykiatere og psykologer har undersøgt 40 fanger i et fængsel; halvdelen var diagnostiseret med psykopati, den anden halvdel var ”raske” fanger.

Analyser viste at der var problemer med den præfrontale cortex som sidder forrest på hjernens frontallapper. Men som noget nyt viste det sig også at der var ringe forbindelse mellem det præfrontale cortex og amygdala.

Det præfrontale cortex styrer ting som  at; bestemme hvad der er godt og ondt, forskelle og ligheder, social selvkontrol og planlægge handlinger.

Amygdala sidder i hjernens tindingelap og styrer frygt og forsvarsreaktioner[13] og er en del af det limbiske system, som styrer hukommelse, følelser og instinktiv adfærd.

Denne nye viden giver grund til ny debat ifølge artiklen, om psykopater er onde eller syge. For det normale menneske kan en psykopats handling godt virke ond, men lære man at forstå den enkelte psykopat vil de fleste indse at det er et sygt menneske der ikke kan forstå at de som sådan har gjort noget forkert. Den nye undersøgelse tyder på, at der er tale om en fejlfunktion i hjernen[14]Dette kan revolutionere læren om psykopater og hvorfor de agerer som de gør. Forskningen skal først og fremmest bruges som redskab til at kunne finde børn der har den fejlfunktion i hjernen, for at man kan omvende dem til at føle empati.

 

3 Kan psykopati kureres?

Artiklen ”Psykopati, æg og synd”[15] giver et rigtig godt billede ind i vores fremtid. Er det rimeligt at gå så langt som til at tjekke vores genom for at finde ud af om vores børn vil kunne udvikle sig til psykopater, eller skal vi sende dem på opdragelseslejr, for at de kan lære om hvad empati er og hvordan man bør være blandt mennesker?

At vi scanner fostre for at lede efter handicap er en ting, men skal vi også gøre det for at finde ud af om vores børn kan komme til at fejle noget psykisk?

Jeg tvivler på at mange der skal til at være forældre vil få en abort på det grundlag, at deres kommende søn/datter kan risikere at blive psykopat, hvor slemt det end ville være. Hvis det kommende forældrepar ved hvad de går ind til og fra barnet er spæd begynder at lære det om empati og vise at det er elsket (da det er bevist at mange psykopater kommer fra familier med svigt), burde man da gribe ind i barnets adfærd på sådan et tidligt stadie?

At gå så langt som til abort for at forhindre psykopater syntes jeg er for langt, da det kan forhindres på anden måde. Miljøet for et barn har meget at skulle sige, så derfor ville jeg hellere satse på en god, sund og struktureret barndom, hvor man skulle holde øje med samarbejdet mellem amygdala og det præfrontale cortex og serotonin udskillelsen i hjernen.

På sigt vil man måske kunne hjælpe hjernen til at samarbejde bedre når der opstår problemer.  Men skal vi kurere det medicinsk eller kirugisk hvis det en dag vil kunne lade sig gøre til perfektion? Jeg tror verden et eller andet sted har brug for at der er psykopater, så jo for mig er det iorden at dæmpe symptomerne, men ikke ved hjælp af kirugi.

Der er en smule psykopat i alle mennesker, nogle mere end andre.

 

Konklusion

Jeg har fundet ud af hvad psykopati er, og hvilke kriterier man skal opfylde ifølge WHO. men hvor mange kriterier bør man skulle opfylde, er tre ud af seks nok?

Jeg har kigget på de hjernefejl der er sket hos folk med psykopati og hvad personer der lider af forskellige sindslidelser har tilfælles og hvad der er forskelligt fra hinanden.

Psykopatiens historie har jeg også set på, med de forskellige psykiatere der har lavet gennembrydende forskning, og fulgt diagnosen fra 1809 til vore dage.

 

Litteraturliste

Bøger

Dahl, A. Alv og Dalsegg, Aud: Charmør og tyran. Munksgaard Danmark 2001

Kringelbach, L. Morten: Den nydelsesfulde hjerne. Gyldendal 2008

Leide, Folmer: Galskabens strategier. Hans Reitzels Forlag 1986

 

Hjemmesider

Forældet link, se mere under Vold fra 2005

https://lisegaarden.dk/behandling/psykopat/psykopatens-aendring/

http://www.who.int/classifications/icd/en/

http://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-viden-om-pandelappen-derfor-gider-kvinder-ikke-sex

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/skizofreni.htm

Forældet link, se mere under Vold

http://www.borderlineforeningen.dk/content/view/62/53/

http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1088

 

[1] http://www.who.int/classifications/icd/en/

[2] http://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-viden-om-pandelappen-derfor-gider-kvinder-ikke-sex

[3] Citat: Galskabens strategier  s. 61

[4] http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/skizofreni.htm

[5] http://www.netpsykiater.dk/htmord/p.htm

[6] Charmør og tyran s. 102

[7] http://www.borderlineforeningen.dk/content/view/62/53/

[8] Charmør og tyran s. 97

[9] http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1088

[10] http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1088

[11] Charmør og tyran s. 116

[12] Vedlagt som bilag

[13] Den nydelsesfulde hjerne s. 171

[14] Casen ”uempatisk”

[15] Case, vedlagt som bilag

 

Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar