HJÆLPSOMHED ELLER HJÆLPESYNDROM?

Vi er et samfund, der på mange måder bygger på, at vi skal hjælpe hinanden. Hjælpsomhed er grundlæggende godt. Men det kan også tage overhånd, når du eller jeg giver gode råd, bliver bedrevidende og samtidigt dømmer den anden person som en, der ikke kan hjælpe sig selv. Så kan der være tale om et hjælpesyndrom. Det er skadeligt for begge parter.

Den, der har et hjælpesyndrom, kommer ofte til at gå ind i en rutine, hvor man fornægter sig selv, og begynder at tage sig af alle andre.

Eksempelvis, hvis vi selv har været udsat for en psykopat, så har vi sådan en lyst til at hjælpe andre i samme situation. Vi ved jo nu, hvordan det er, og hvordan man kommer videre.

Når du gerne vil hjælpe andre, så stop op og se indad. Er der tale om reel hjælp, hvor du støtter. Eller er det bedrevidende råd, hvor du uforvarende kan skade både dig selv og den anden ? Vær også opmærksom på, at nogle læger, sygeplejersker, behandlere, sagsbehandlere og alternative behandlere har hjælpesyndrom. Forvent respekt for dine ønsker og det, som du mener er rigtigt for dig, hvis du får brug for hjælp.

Bliver du mødt af en, der kender alle svarene for dig på forhånd, så overvej, om du står overfor en behandler med hjælpesyndrom.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

 

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar